Franskmænd lader sig ikke skræmme: Viser cafébesøg frem på nettet

Med hashtagget #JeSuisEnTerrasse viser franskmændene, at vin og hygge på Paris' caféer ikke er fortid.

Hashtagget er inspireret af #JeSuisCharlie (Foto: © Twitter)

Efter fredagens terrorangreb, hvor 129 personer mistede livet, har flere hashtag spredt sig på de sociale medier.

Et af dem er #JeSuisEnTerrasse.

Under tagget deler pariserne billeder af dem selv siddende på caféer i byen, mens de hygger sig med vin og venner.

Flere af billederne bruger også #notafraid, der skal sende et signal om, at pariserne ikke er bange, selvom flere af de blodige angreb skete mod gæster på barer og fortovscaféer.

Hashtagget er inspireret af #JeSuisCharlie, eller på dansk "JegErCharlie", i sympati med ofrene for angrebet mod magasinet Charlie Hebdo.

Mindst 129 mennesker har mistet livet, efter at tre hold terrorister angreb seks forskellige civile mål i Paris fredag aften.

352 personer blev såret.

https://twitter.com/Rosalie_Sal1/status/666341208332046340 https://twitter.com/ElvireDCharles/status/666338002646474752 https://twitter.com/nwchap/status/666334765746819073 https://twitter.com/doccubusfan1973/status/666326038541164545 https://twitter.com/DepthsofCulture/status/666322079072034816 https://twitter.com/alex033087/status/666313411970646017 https://twitter.com/cyrilrtour/status/666309417802035200 https://twitter.com/CaressaGiovanni/status/666307332528279552 https://twitter.com/Ossamafaitmal/status/666287648412160000 https://twitter.com/LolaMisfits/status/666230507689132032