Frankrigs præsident lukker grænsen: Vi er i undtagelsestilstand

Frankrig er i undtagelsestilstand, siger præsident Francois Hollande.

Frankrigs præsident Francois Hollande erklærer undtagelsestilstand i landet. Mindst 40 er dræbt efter angreb. (Foto: © Stephane De Sakutin, Scanpix)

Den franske præsident erklærer Frankrig i undtagelsestilstand. Samtidig er alle grænser i landet nu lukket, efter flere angreb i Paris.

- En terrorangreb uden fortilfælde er i gang i Paris, siger den franske præsident Francois Hollande ifølge Reuters.

Ifølge præsidenten er sikkerhedsstyrker i gang med en operation.

- Vi må stå sammen og bevare roen, siger han videre.

Der er indført udgangsforbud i Paris. Det er første gang siden anden verdenskrig i 1944, det sker.

Flere metrolinjer i den franske hovedstad er lukket i øjeblikket.