Fra Kristoffer Columbus i USA til Winston Churchill i Storbritannien. Efter George Floyds død og demonstrationer mod racisme verden over bliver omstridte statuer revurderet og ødelagt eller fjernet.
Lande verden over har gennem årtier ændret navne på veje og hospitaler og fjernet eller flyttet statuer. Se en række eksempler fra hele verden på både nyere og ældre ændringer af gadebilledet for at tilpasse historien og samfundet.
Belgien
Grusomme Leopold: Den seneste uge er en stribe statuer af den tidligere kong Leopold II overmalet med rød maling. Universiteterne i byerne Leuven og Mons vil nu fjerne monumenter af kongen fra deres campus og bibliotek.
Leopold II er omstridt på grund af grusomheder mod den sorte befolkning i hans personlige koloni Fristaten Congo for over et århundrede siden. Ifølge opgørelser mistede omkring ti millioner af fristatens indbyggere livet under kong Leopold.
Egypten
Væk med den tyrkiske hersker: I hovedstaden Kairo slettede bystyret i 2018 en tyrkisk sultan fra et gadenavn. Gaden var opkaldt efter sultan Selim I, der regerede det Osmanniske Rige fra 1512 til 1520. Han stod også bag drabet på tusindvis af egyptere, og ødelagde Egyptens daværende hær.
Det Osmanniske Rige anses også for at være det første land, der koloniserede det moderne Egypten.
Frankrig
Debat om neger-gader: Begivenhederne omkring George Floyds død har også fået en årelang debat om at omdøbe en stribe gader rundt om i Frankrig til at blusse op igen. De seneste år har flere foreninger kæmpet for at få omdøbt franske gader opkaldt efter slavehandlere. I sidste uge sendte foreningen Mémoires & Partages et åbent brev til præsident Emmanuel Macron med opfordring om at "fjerne racismen fra franske bymure".
Man kan iagttage Frankrigs fortid som kolonimagt på landets gader og pladser. Slaveri blev definitivt forbudt i 1848 i Frankrig og i franske kolonier. Snesevis af gader bærer fortsat navn efter prominente samfundsskikkelser, der spillede en rolle i slavehandlen. Alene i storbyen Bordeaux er 21 gader opkaldt efter såkaldte ’négriers’, altså regulære slavehandlere eller personer, der var involveret i handlen med mennesker fra de franske kolonier.
Et område i kystbyen Biarritz hedder La Négresse – Negerinden. En plads i nordfranske La Rochelle er opkaldt efter den lokale rederifamilie Rasteau, der blandt andet ejede slaveskibet La Rosalie. Otte gader i den vestfranske by Nantes er også er opkaldt efter aktører i slavehandel.
Racistens hospital: I den nordlige Paris-forstad Villiers-le-Bel valgte man i 2015 at omdøbe både en gade og et hospital, der var opkaldt efter fysikeren og Nobelpristageren Charles Richet. Han skrev i begyndelsen af 1900-tallet flere racistiske tekster, herunder bogen "Det dumme menneske" (1919). Her argumenterede han for, at "skildpadder, egern og aber er højt hævet over negere i intelligenshierarkiet". I dag er en gade og byens hospital i stedet opkaldt efter Adélaïde Hautval, en fransk psykiater, der overlevede Auschwitz.
Kollaboratørens gade: I Paris lå der indtil 1945 tæt på Eiffeltårnet en gade ved navn Avenue Jean-Chiappe. Den var opkaldt efter en højtstående politichef, der samarbejde med Nazityskland. Efter krigens afslutning blev gaden omdøbt til Avenue Georges-Mandel, opkaldt efter en fransk politiker, der blev dræbt af nazisternes hemmelige politi, Gestapo.
Irak
Saddam trukket ned af kampvogn: For 17 år siden midt i hovedstaden Bagdad ramte slag fra en forhammer en statue af landets tidligere diktator Saddam Hussein.Enkelte euforiske irakere og journalister var samlet på Firdaus-pladsen, da amerikanske soldater ved hjælp af en kampvogn og et reb trak Saddam Hussein ned fra sin søjle.
Saddam Hussein regerede Irak fra 1979 til 2003 med et brutalt regime. Præsidentens sikkerhedstjeneste dræbte ifølge menneskerettighedsorganisationer omkring 250.000 irakere. Den irakiske leder blev henrettet i 2006, efter en dom for forbrydelser mod menneskeheden. Det skete i løbet af den otte år lange Irak-krig. Her invaderede en amerikansk-ledet koalition med blandt andet dansk deltagelse Irak, netop for at vælte Saddam Husseins regime.
Storbritannien
Slavehandler trukket ned af sin piedestal: For to dage siden hejste bygningsarbejdere en statue af en slavehandler fra det 18. århundrede ned fra hans sokkel ved havnen i London. Aktivister havde svoret at demonstrere mod monumentet af Robert Milligan hver dag, indtil det blev fjernet. Da han døde i 1809, ejede han 526 mennesker. De var tvunget til at arbejde på hans families sukkerplantage i Jamaica.
Slavehandler smidt i floden: Demonstranter i byen Bristol i det sydvestlige England rev i søndags en omstridt statue ned af en slavehandler fra 1600-tallet og kastede den i en flod i byen. Statuen forestillede Edward Colston, der var fremtrædende i handlen med omkring 80.000 mænd, kvinder og børn, som blev tvunget fra Afrika til Amerika i 1600- og 1700-tallet.
Gadenavne og statuer belyses: Londons borgmester vil nu have undersøgt den britiske hovedstads statuer, mindeplader og vejnavne. Det skal sikre, at de afspejler byens mangfoldighed. Et nyt udvalg skal nu sørge for, at sorte, folk af asiatisk oprindelse og andre mindretal, kvinder, medlemmer af Londons LGBT+-samfund og handicappede bliver bedre repræsenteret i gadebilledet.
Racistisk spejderleder: En statue af den ikoniske spejderleder Robert Baden-Powell bliver nu fjernet fra havnen i den britiske by Poole. Baden-Powell havde racistiske holdninger og var tilhænger af Adolf Hitler, lyder det fra kritikere. Indtil videre bliver statuen dog kun fjernet midlertidigt, oplyser bystyret. Lige nu risikerer monumentet at blive udsat for hærværk. Indtil den trussel ophører, må det vige fra gadebilledet, er argumentet.
Sydafrika
Britisk imperialist i parken: I Sydafrika vil aktivister fjerne statuer fra tiden under det afrikanske raceregime, apartheid, og fra tiden som Storbritanniens koloni. Statuerne repræsenterer undertrykkelse og raceopdeling, mener kritikerne. Særligt et monument for britiske Cecil Rhodes i parken Company Gardens i Cape Town ønsker aktivisterne fjernet. Rhodes var en af lederskikkelserne i den britiske kolonitid i det 19. århundrede. For mange sydafrikanere står han for hvidt overherredømme og racisme.
For fem år siden fjernede universitetet i Cape Town en statue af Cecil Rhodes efter voldsomme protester.
Tyskland
Fra Mohr til George Floyd: Aktivister ændrede for en uge siden navnet på stationen Mohrenstrasse i det centrale Berlin. Ved hjælp af et hjemmelavet skilt blev den til George Floyd-gade. Mohren er et gammeldags, tysk udtryk for sorte.
I årevis har aktivister krævet, at Mohrenstrasse får et nyt navn. Gaden har heddet sådan siden begyndelsen af det 18. århundrede.
Porsche og Hænge-Peters: 12 omstridte gadenavne opkaldt efter nazister, kolonialister og antisemitter ændres i den vesttyske by Düsseldorf. Det besluttede bystyret i januar.
Beslutningen rammer blandt andet Porschestrasse, navngivet efter chefudvikler hos det ikoniske, tyske autohus, Ferdinand Porsche. Virksomheden er også kendt for sit samarbejde med nazisterne, og Ferdinand Porsche var selv højtstående officer hos nazisternes elitekorps, SS.
Men også Petersstrasse får et nyt vejskilt. Dr. Carl Peters var en tysk kolonipolitiker og fortaler for etableringen af den Tyske Østafrika-koloni, der i dag er en del af Tanzania. Hans øgenavn Hænge-Peters var et udtryk for hans grusomhed og talrige henrettelser af indbyggerne.
Slut med sovjetiske ledere i bybilledet: Da Tyskland blev genforenet i 1990, fjernede myndighederne en stribe socialistiske navne.
Mest kendt er byen Karl-Marx-Stadt. Den skiftede navn til Chemnitz. Det skete efter en afstemning blandt byens indbyggere – 76 procent stemte for navneforandringen.
På samme måde ændrede Berlins bystyre i 1990 eksempelvis navnet på metrostationen Dimitroffstraße, opkaldt efter Bulgariens premierminister mellem 1946 og 1949. Nu hedder den U-Bahnhof Eberswalder Straße, opkaldt efter den vesttyske forlængelse af den gade, stationen ligger på.
Myndighederne fjernede også en lang række monumenter for den tidligere sovjetiske leder Vladimir Lenin efter Tysklands genforening.
Ungarn
Kommunistisk fortid samlet i park: Vladimir Lenin, Josef Stalins støvler, Karl-Marx og stribevis af ungarske kommunistledere er samlet i en park udenfor hovedstaden Budapest. Her i Memento Park ender de statuer, der fjernes fra bybilledet. De er påmindelser om det kommunistiske diktatur, der regerede Ungarn i 40 år, frem til murens fald i 1989.
Arbejdet med parken begyndte i 1991. Dengang begyndte Ungarn et opgør med sin kommunistiske fortid, og parken er én af byens turistattraktioner.