Danske soldater kan ikke blive tvunget ud i EU-missioner, selvom Danmark dropper sit forsvarsforbehold. Samarbejdet er nemlig mellemstatsligt og altså bygget på frivillighed.
Det er der enighed om, efter Forsvarsudvalget i dag havde forsvarsminister Trine Bramsen (S) i samråd.
- Det er rigtig nok, at der ikke vil være en juridisk forpligtelse til dansk deltagelse, erkender forsvarsministeren.
Det var en udtalelse i DR-programmet Makulator, der havde fået medlemmer af Folketingets Forsvarsudvalg op af stolene for at kalde ministeren i samråd. Her var Trine Bramsen den 16. januar inviteret ind for at tale om Danmarks rolle, nu hvor de andre EU-lande har sat fuld fart i forsvarssamarbejdet.
- Der er jo også krav om, at hvis man er med helt inde i kernen af det europæiske forsvarssamarbejde, så skal man jo stille med soldater til også de europæiske missioner, sagde hun i programmet.
Den udtalelse fik en række forskere og politikere til at undsige ministeren.
- Hele grundpræmissen i samarbejdet er, at landene selv vælger, om de vil deltage fra gang til gang. Det står landene frit for. Derfor ser man heller ikke, at alle EU-lande deltager i EU's forskellige militære operationer, lød det blandt andet fra Rebecca Adler-Nissen, professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, til Ugebrevet Mandag Morgen.
'Der er ikke noget, der hedder politiske krav'
På dagens samråd erkender forsvarsministeren altså, at der rigtig nok ikke kan stilles juridiske krav fra EU's side.
- Men jeg vil holde fast i, at der vil være et politisk krav, sagde hun med henvisning til det pres, hun havde iagttaget, der var på landene til de møder, hun har deltaget i.
Det fik Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen, som også er advokat, til at protestere.
- Der er ikke noget, der hedder politisk krav. Der kan være ønsker, der kan være forventninger, der kan være pres, men et krav indbefatter altså, at hvis det ikke opfyldes, kan der gøres gengæld. Altså, du skylder 10.000 kroner, og hvis du ikke betaler, så inddriver vi dem ved fogeden. Det er et krav. Et krav hænger klart sammen med juraen. Så det der med at sige, at der er et politisk krav, det er nonsens, sagde han.
Trine Bramsen mente, det var lige så vildledende at sige, at det ikke har nogle konsekvenser for Danmark og for vores forsvar, hvis forbeholdet ophæves.
- Hvis man indgår i fællesskaber, bærer man også et ansvar, og så skal man også bidrage, ellers ville der heller ikke være noget formål med at deltage. Så for mig vil det sige, at vi selvfølgelig skulle bidrage til EU-missioner, sagde hun.
På samrådet afkrævede Venstre og de Radikale gentagne gange et svar på, om forsvarsministeren ønsker at afskaffe forbeholdet. Det gør hun ikke.
- Jeg ser et kæmpebehov for, at vi intensiverer vores europæiske samarbejde, jeg ser bare ikke EU som løsningen på det øgede europæiske samarbejde, som det er nu. Derved besvarer det jo også spørgsmålet om min holdning til forsvarsforbeholdet på nuværende tidspunkt. Dermed ikke en eviggyldig erkendelse af, at det ikke kan ændre sig, men på nuværende tidspunkt ser jeg ikke EU som svaret på det øgede europæiske samarbejde.