Forsvarsjournalist: Intet soldaterkapløb på vej mellem Rusland og Nato

Det handler først og fremmest om at afskrække russerne fra at angribe Estland, Letland, Litauen og Polen, når Nato-landene nu vil sende 4.000 soldater til de baltiske lande og Polen.

Men selvom Putin-regeringen har meddelt, at den som modsvar vil udstationere 20.000 soldater langs den russiske side af grænsen til de fire lande, så skal man ikke forvente, at det udvikler sig til et soldaterkapløb mellem Nato og Rusland.

Det vurderer Peter Ernstved Rasmussen, der er redaktør på onlinemediet Olfi, som dækker forsvars- og sikkerhedspolitik.

- Det er ikke overraskende, at Rusland reagerer på Natos beslutning. Men de 4.000 soldater, som Nato-landene vil sende til den russiske grænse, er ingenting sammenlignet med tiden under Den Kolde Krig, og derfor tvivler jeg på, at der kommer et soldaterkapløb, siger han.

Den russiske regering har ellers betegnet det som ”absurd”, at Rusland skulle være en trussel mod de baltiske lande og Polen.

Men blandt Nato-landene, der også tæller Danmark, er der en reel frygt for, at de lande kan blive besat og indlemmet af Rusland, som det skete med den ukrainske Krim-halvø i 2014.

Den danske regering har sagt ja til at sende op til 200 soldater til Estland. Og ifølge Peter Ernstved Rasmussen skal de 4.000 soldater først og fremmest fungerer som ”snubletrådsstyrker”, hvis nu russerne skulle finde på at gå ind i landene.

- Hvis det sker, vil de første soldater, russerne møder, være amerikanere, briter, franskmænd og danskere – og ikke estere, lettere og litauere. Derfor er det et signal om, at balterne ikke er alene, siger Peter Ernstved Rasmussen.