I disse dage mødes de nyvalgte europaparlamentarikere, heriblandt de 13 danske, for første gang i Strasbourg.
De skal i de kommende fem år være med til at forme EU og de love, som skal gælde for hele EU.
Men hvordan ser det nye Europa-Parlament ud? Få overblikket her:
Hvor kommer de fra?
I alt 751 politikere er blevet valgt til Europa-Parlamentet, og de kommer fra alle EU’s 28 medlemslande.
Antallet af pladser i Europa-Parlamentet bliver fastsat ud fra, hvor store medlemslandene er.
Tyskland, der er det mest folkerige land i unionen, har flest parlamentarikere, mens Cypern, Estland, Luxembourg og Malta har færrest med seks parlamentarikere hver.
Danmark har 13 pladser i parlamentet. Det stiger dog til 14, når Storbritannien på et tidspunkt forlader EU.
Hvor mange stemte?
De blev valgt ved europaparlamentsvalget, der blev afholdt i slutningen af maj i år i alle medlemslandene.
Stemmeprocenten har været faldende igennem mange år. Men denne gang lykkedes det at få vendt kurven:
I Danmark stemte 66 procent af de stemmeberettigede, mens hele 88,47 procent stemte i Belgien. Her er det dog også lovpligtigt at stemme.
Lavest var valgdeltagelsen i Slovakiet, hvor kun 22,74 procent stemte.
Hvilke politiske grupper blev størst?
Langt størstedelen af europaparlamentarikerne sidder i grupper, som på mange måder minder om partierne på Christiansborg.
Her sidder parlamentarikerne med ligesindede fra andre EU-lande, og de debatterer lovforslagene, inden de skal stemme om dem.
De to gamle partifamilier, de kristenkonservative og socialdemokraterne, forblev de to største grupper i Europa-Parlamentet - men mistede indflydelse. Siden det første direkte valg til Europa-Parlamentet i 1979 har de ellers haft flertallet sammen. Men det har de ikke længere.
Til gengæld gik de liberale og De Grønne, som begge er pro-europæiske, frem. Det betyder, at de EU-positive grupper samlet set har flertallet i Europa-Parlamentet.
Den EU-skeptiske højrefløj gik også frem, mens den yderste venstrefløj gik tilbage.
Hvis det alene var Danmark, der skulle bestemme, så ville Europa-Parlamentet se sådan ud:
Her blev den liberale Forny Europa-gruppe, hvor både Venstre og De Radikale sidder med, størst.
Hvor blev de forskellige partifamilier størst?
Kaster man et blik på Europa, så er der stor forskel på, hvor de forskellige partifamilier blev størst.
I Danmark blev den liberale Forny Europa som bekendt den største gruppe, og det samme var tilfældet i Tjekkiet og Estland.
Den kristenkonservative EPP-gruppe blev derimod størst i lande som Tyskland, Grækenland og Ungarn, mens den socialdemokratiske S&D-gruppe blev størst i Spanien og Polen.
I et land som Holland fik EPP, S&D og Forny Europa valgt lige mange parlamentarikere ind, og i Finland blev EPP og Forny Europa lige store, hvis man ser på mandattallet.
I Storbritannien blev den nu hedengangne EFDD-gruppe størst. Det skyldes, at det EU-kritiske protestparti Brexit Party med Nigel Farage i spidsen blev det største.
For at oprette en gruppe, skal der være minimum 25 parlamentarikere fra mindst en fjerdedel af EU’s 28 medlemsstater. Det kunne EFDD ikke, og derfor figurerer medlemmerne nu som løsgængere.
Hvor stor en andel af kvinder er der?
Det nuværende Europa-Parlament er det, hvor andelen af kvindelige parlamentarikere er størst.
46 procent af de danske europaparlamentarikere - det vil sige 6 ud af 13 - kvinder.
Lavest er andelen på Cypern. Her er ingen af landets seks parlamentarikere kvinder. Højest er den derimod i Finland. Her er 54 procent af parlamentarikerne kvinder.
Hvad skal europaparlamentarikerne så lave?
Europa-Parlamentet er EU's folkevalgte parlament, og det er den eneste EU-institution, der er direkte valg til.
Det vil sige, at det er borgerne selv og ikke politikerne på Christiansborg, i den tyske Rigsdag eller i det franske parlament, der beslutter, hvem der skal repræsentere dem.
De er med til at forhandle EU-lovgivningen på plads sammen med medlemslandenes ministre. Her kan du se mere om, hvad Europa-Parlamentet laver:
Rettelse 09.20: I en tidligere version var der beklageligvis blevet byttet rundt på farverne på kortet over, hvor i Europa de forskellige partifamilier var blevet størst. Det er nu blevet rettet.