Forstå de russiske angreb og Ukraines forsvar: Sådan har krigen udviklet sig

Ifølge eksperterne startede den russiske invasion i sidste uge meget forventeligt med angreb fra luften med præcisionsvåben som missiler og flyangreb.

Målet med de første angreb var at ramme mål af "høj værdi".

- Det var især rettet mod det ukrainske luftforsvar. Kommando- og kontrolenheder, radar, baser, landingsbaner, depoter med brændstof, flyhangarer og luftforsvarsenheder.

- Det gør man i et forsøg på at sætte det ukrainske luftvåben ud af spil, siger Karsten Marrup.

Ifølge Kristian Lindhardt kan målene i den type angreb også være regeringskontorer og andre militære hovedkvarterer, der gør ukrainernes kommunikation og infrastruktur dårligere.

- Når man har nedkæmpet de mål, har man svækket ukrainernes evne til at kæmpe en sammenhængende kamp, og så kan man selv rykke frem, siger han.

Men spørger man luftkampseksperten Karsten Marrup er det spændende her næsten ikke, hvad der er sket. Men nærmere, hvad der ikke er sket. For det russiske luftvåben fulgte ikke op på de indledende angreb.

- Normalt ville man med massive flystyrker gå ind og ramme de mål, der ikke blev ramt i første omgang. Så angriber man de ting, man ikke fik med i første bølge, og bliver ved med det, indtil man har kontrol med luftrummet.

- Det har de tilsyneladende ikke gjort. Og derfor kan ukrainerne stadig bruge nogle af de fly, helikoptere og droner, de har. Det er derfor, vi ser billeder og videoer af ukrainske kamphelikoptere og droner i luften, siger han.

Efter de første luftangreb begyndte man ifølge Kristian Lindhardt at se russiske enheder trænge frem på landjorden. En slags "spejdere".

- Deres opgave er at trykke ukrainerne på maven og se, hvor de står stærkt, og hvor de står svagt. Hvilke muligheder der er.

Først kom de i form af køretøjer i stil med firehjulstrækkere, såkaldte lette opklaringsenheder, der blev efterfulgt af tungere opklaringsenheder med pansrede køretøjer og bæltekøretøjer.

Mange steder så man opklaringsenhederne blive stoppet, når de mødte modstand. Enten ved at blive nedkæmpet eller simpelthen vende om. Og det er ikke så underligt - det er faktisk deres opgave, forklarer Kristian Lindhardt.

- Hvis modstanden er for stærk, trækker de sig. Så prøver de igen et nyt sted.

- De prøver sig frem og hjælper dermed de russiske førere med at få et samlet billede af situationen, siger han.

Og så er vi efterhånden nået frem til de seneste dages begivenheder i Ukraine.

For i øjeblikket bomber russerne store områder i Ukraine med artilleriangreb (angreb med tunge våben som kanoner og raketter, red.), der er noget mindre præcise end dem, man angreb med i starten.

Det har man blandt andet set i byen Kharkiv, hvor store områder er smadret af artilleriangreb, ligesom andre større byer også er blevet ramt.

- De angreb tager store områder på måske 250 gange 250 meter helt ud, som man lægger øde. Det er artilleriets opgave.

- Det er modbydeligt, især når vi ved, at det er den ukrainske civilbefolkning, det rammer.

Målet med artilleriangrebene er helt tydeligt, lyder det fra Kristian Lindhardt: at svække det ukrainske forsvar, så man bagefter kan sende en stor hovedstyrke ind til angreb. Den styrke, der reelt skal trænge igennem det ukrainske forsvar.

- Det nedkæmper forsvaret, så den russiske hovedstyrke så let som muligt trænger frem. Når man vurderer, at modstanderen er pacificeret, kommer kampstyrken.

Den hovedstyrke, som Kristian Lindhardt taler om, kan blandt andet meget vel være den mere end 60 kilometer lange kolonne af militære køretøjer, der i øjeblikket er på vej mod hovedstaden Kyiv, mens en anden hovedstyrke ser ud til at have nået byen Kharkiv noget hurtigere.

Når det kommer til Ukraines forsvar er det noget sværere at vurdere, hvad der sker, siger Kristian Lindhardt. For ukrainerne holder kortene tæt til kroppen.

Men han bider mærke i, at ukrainerne helt tydeligt har ladet både opklaringsenheder og hovedkampstyrkerne trænge et stykke ind i landet, inden de er blevet stoppet. Enten fordi ukrainerne ikke kunne stoppe dem tidligere, eller fordi de ikke ville.

- En fordel ved at forsvare er, at du selv kan vælge, hvor du kæmper.

- Hvis de vurderede, at det var bedre at opgive land og lade russerne komme ind med langstrakte og sårbare forsyningslinjer og dårligere kommunikation til et sted, hvor ukrainerne er forberedte, så har de en fordel, siger han.

Og her ser det ud til, at man gerne har villet have russerne ind i bebyggede områder for at angribe dem i baghold, blandt andet med panserværnsvåben af den slags, som Danmark har sendt afsted for at hjælpe ukrainerne.

- Forsvarskamp i byer er bedre for forsvareren end i åbent terræn. Især for ukrainerne, for russerne er overlegne i åbent terræn.

- Prisen er bare smadrede byer og civile tab, siger Kristian Lindhardt.

Netop de civile er også blevet opfordret til at tage del i kampene, både ved at gribe til våben og tilslutte sig landets styrker, men også ved at lave molotovcocktails og bruge dem mod de russiske tropper.

Opfordringen om molotovcocktails viser ifølge Kristian Lindhardt også, at man netop gerne vil trække russerne ind i byerne og stoppe dem der.

- Og så er det for at sende en besked til omverdenen om, at vi overgiver os fandeme ikke.

- Man sender også en besked til sin befolkning om, at det er alvor. Det er jo en ret voldsom besked at få, at nu skal mor ud og finde flaskerne frem fra skabet og lave molotovcocktails.

Samtidig med kampene på landjorden fortsætter kampen om luftrummet over Ukraine også. Blandt andet fordi Rusland altså ikke fik taget Ukraines luftforsvar ud i de indledende angreb.

- En ting er, at man gør dem groggy og får dem slået i knæ. Men man skal også vælte dem omkuld for at gøre det færdigt. Og det har de ikke gjort, siger Karsten Marrup.

Det undrer ham, at russerne ikke gjorde arbejdet færdigt i de indledende angreb. Men det kan skyldes flere ting, vurderer han. Enten regnede man med, at landstyrkerne lynhurtigt ville trille hen over Ukraine eller også var man bange for at udstille, at det russiske luftvåben måske ikke var så stærkt.

- Og så kan det også handle om, at russerne nok ikke har så mange præcisionsvåben til deres fly. Så de ville i stedet skulle bruge mere upræcise våben. Og det er ikke så godt, hvis det er i områder, hvor ens egne landstyrker allerede er, siger Karsten Marrup.

Hvad der siden er sket i luftrummet, ved vi ifølge ham ikke så meget om. Men grundlæggende vil russerne have to mål med luftkampene:

- At tilkæmpe sig kontrol med luftrummet og beskytte den store styrke, der er på vej mod Kyiv.

- Den kolonne vil være meget udsat for ukrainske styrker, både i luften og på land. Indtil videre lykkes de jo med at beskytte den, siger han.