Var den nuværende syriske våbenhvile nogensinde udtryk for en momentvis tillid mellem USA og Rusland, er den på tordnende tilbagetog nu.
Det siger seniorforsker i international politik og sikkerhed i Mellemøsten ved Dansk Institut for Internationale Studier, Helle Malmvig.
USA og Rusland har skærpet retorikken, efter den USA-ledede koalition i går aftes dræbte 82 soldater fra den syriske og Rusland-allierede hær.
- Det er udtryk for, at begge parter begynder at se, at våbenhvilen er ret skrøbelig, og at den braser sammen. Så man er i gang med at pege fingre af hinanden, så man kan sige, at man ikke selv har et ansvar, siger Helle Malmvig.
Mens det russiske udenrigsministerium siger, at USA bevæger sig "på kanten af kriminel uagtsomhed og et direkte ledtog med IS-terrorister", har USA's FN-ambassadør, Samantha Power, bedt Rusland droppe sit spil for galleriet og koncentrere sig om det, der betyder noget: Planen for våbenhvile i Syrien.
Amerikanerne vil ikke dele efterretninger
Den syriske våbenhvile, der trådte i kraft mandag aften efter lange forhandlinger mellem USA og Rusland, ses af flere som det mest signifikante fremskridt i Syrien i månedsvis. Den forlænges 48 timer af gangen, og det var planen, at den efter en uges tid skulle følges op af koordination af angreb i Syrien mellem Rusland og USA.
- Rusland har rigtig længe været interesseret i at koordinere angreb mod IS og Jabhat al-Nusra med USA, men USA har været lidt mere loren ved det, fordi det indebærer, at man skal dele efterretninger med russerne. Det er det amerikanske forsvar ikke interesseret i, siger Helle Malmvig.
Og Rusland mener netop, at det fejlslagne angreb er et resultat af den "stædige afvisning" fra USA's side om at samarbejde i kampen mod Islamisk Stat og andre terroristgrupper.
Ifølge USA havde koalitionen dog orienteret Rusland om angrebet, uden at blive mødt af protester. Det afviser Rusland.
- Selvom Rusland kan bruge det her til at sige 'se! Det er enormt vigtigt, at vi koordinerer angreb', så har jeg med den her ret hårde ordveksling, der har været, svært ved at se, det skulle foregå i nær fremtid, siger Helle Malmvig.