FN blev skabt for 71 år siden med det formål at beskytte verdens udsatte og sårbare, og i årtier har verdensorganisationens idealer og visioner tjent som inspiration i kampen for at skabe en bedre og mere fredelig verden.
I dag står FN nærmest hjælpeløst tilbage over for den værste flygtningekrise, der har været i FN's levealder, som en vaklende mastodont på vej mod alderdommen.
Der har været succeser på vejen, herunder i den nærmeste fortid vedtagelsen af klimaaftalen i Paris og atomaftalen med Iran. Men de problemer, som FN ikke har fået løst, truer med at overskygge succeserne og varsler enorme udfordringer, hvis verdensorganisationen fortsat skal spille en rolle.
Men hvad er det helt konkret, der stikker en kæp i FN's hjul?
Det giver seniorforsker Louise Riis Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) et bud på.
Interne spændinger mellem medlemslandene
Hvis man sammenligner international politik med et godt, gammeldags brætspil, så er der ifølge Louise Riis Andersen nogen, der har taget pjecen med spilleregler og revet den itu. Og det er en udfordring, da spillerne ikke længere er enige om, hvilke regler der gælder.
Det er for eksempel ikke længere givet, at Vesten anført af USA kan bestemme eller lægge rammerne.
- Især de asiatiske lande bliver større økonomier og får mere og mere mod på også at spille globale roller og i hvert fald ikke underlægge sig vestligt definerede roller. Og det giver nogle magtkampe om indholdet i samarbejdet og spillereglernes ordlyd, siger seniorforskeren.
Zoomer vi ind på FN's Sikkerhedsråd, der blev oprettet med det opdrag at vogte over verdensfreden, så er det udfordret af en snart gammelkendt konflikt, fortæller Louise Riis Andersen:
- I Sikkerhedsrådet ser vi især, at det drejer sig om konflikten eller spændingerne mellem USA og Rusland, som blandt andet gør det svært at komme nogen vegne i Syrien.
Endelig går der mere og mere hårdknude i de konflikter i verden, organisationen prøver at gøre noget ved.
- Uanset om det er Syrien, Sydsudan, Mali eller Congo, hvor FN er engageret, så er det altså nogle virkelig svære konflikter og situationer, hvor den politiske situation i landene bliver mere og mere fastlåst. Derfor bliver der også mindre rum til, at FN kan spille den konstruktive rolle, det egentlig var tiltænkt, siger Louise Riis Andersen.
Der kommer ny chef for det hele
En anden udfordring for FN er, at den mangeårige generalsekretær, Ban Ki-moon, er på vej ud.
På den korte bane betyder det ifølge Louise Riis Andersen, at der lige nu hersker en 'vent-og-se-stemning', hvor den afgående generalsekretærs magt og indflydelse svinder ind fra dag til dag, fordi alle ved, at han snart er væk. Samtidig ved man ved ikke, hvem den nye chef bliver.
- Der foregår i øjeblikket et meget speget spil om at finde en kandidat, de 15 medlemslande i FN's Sikkerhedsråd kan nå til enighed om, siger seniorforskeren.
Det er dog især de fem lande med permanent medlemskab i Sikkerhedsrådet, der skal stilles tilfredse, fortæller hun:
- At finde en kandidat, som både russerne, amerikanerne, franskmændene, kineserne og briterne kan leve med, det er jo en udfordring i sig selv.
Penge bliver lovet, men ikke givet
En anden stor udfordring for FN er, at medlemslandene lover og lover at bidrage til fælleskassen, men når der skal hostes op, så kniber det ifølge Louise Riis Andersen:
- Det ser man især på det humanitære område, hvor landene lover at betale meget til at løse de store humanitære kriser og katastrofer, som FN er naturlig aktør i. Men når det så kommer til stykket, så er det ikke alle pengene, der bliver udbetalt.
Og når pengene så endelig kommer, så har donorerne oftere øremærket dem til helt specifikke formål og lande.
- Det gør det sværere for FN at få den samlede indsats til at hænge sammen, fordi de skal tilgodese alle de forskellige interesser, som donorerne kommer med. De får færre penge ind i kernebevilling, som er penge, de kan bruge til at tage de lange, seje træk i indsatser, som hænger sammen over år, siger Louise Riis Andersen.
Opbakningen til FN's strategi vakler
En anden stor udfordring for den gamle verdensorganisation er ifølge seniorforskeren de nationale politiske udviklinger især i de vestlige lande.
Hun henviser til, at der i øjeblikket bliver sat spørgsmålstegn ved nogle af de helt basale værdier og principper, der ellers har været helt kendetegnende for europæisk og vestlig politik, herunder menneskerettighederne.
- I vestlige lande spørger man sig selv, om alt det her forpligtende samarbejde nu også er godt for de snævre, nationale interesser, eller om de europæiske lande ville klare sig bedre, hvis de var fri for alle forpligtelserne og konventionerne, siger seniorforskeren.
Hun ser det som en kæmpe udfordring for hele FN-systemet, hvis støtten til menneskerettighederne vakler i Vesten.
- Så er det virkelig opad bakke, for det har historisk set især været de vestlige lande, der har stået for at få fremmet disse dagsordener og fået nogle internationale rettigheder knæsat. Så hvis Vestens støtte til dem forsvinder, så bliver det virkelig svært.