Det kan få afgørende betydning for forsøget på at stoppe jihadisterne i Islamisk Stat, at Tyrkiet nu melder sig under fanerne i den 40 lande store koalition, der aktivt bekæmper de militante islamister.
Det siger lektor ved institut for strategi på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
- Det er helt vildt vigtigt, at Tyrkiet nu går med i koalitionen, for ellers kan du ikke styre grænserne til Syrien, siger han til DR Nyheder.
Koalitionsaftale kan stoppe tilstrømning af nye IS-krigere
Netop Tyrkiet har en lang grænse til Syrien og har længe kæmpet med at holde flygtningestrømmen fra det krigshærgede område i grænselandet mellem Syrien og Irak væk fra sit territorium.
Området huser normalt et stort mindretal af kurdere, men alene i de sidste tre dage er flere end 130.000 syriske kurdere flygtet over grænsen til Tyrkiet, som for længst har modtaget over en million syriske flygtninge.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:542146ea6187a21728e09077
- Samtidig er Tyrkiet også stedet, hvor fremmede krigere fra andre lande kommer ind i Syrien og tilslutter sig Islamisk Stat. Så uden tyrkerne i koalitionen kan du ikke gøre noget som helst, siger Peter Viggo Jakobsen.
Landtropper kan sættes ind fra Tyrkiet
USA har ellers længe forsøgt at overtale netop Tyrkiet til at deltage i koalitionen, der bekæmper Islamisk Stat. I forvejen deltager fem arabiske lande aktivt i de bombetogter, som blev sat i værk på syrisk territorium tirsdag morgen dansk tid.
Men Tyrkiets rolle er ekstra vigtig i både symbolsk og stategisk forstand. Modsat de andre lande i regionen, er det store flertal af Tyrkiets befolkning sunni-muslimer, præcis som jihadisterne i Islamisk Stat. Med Tyrkiet i koalitionen er det nu sunni-muslimer, der bekæmper sunni-muslimer.
Samtidig besidder Tyrkiet en række luftbaser, der kan bruges strategisk til at sende luftvåben ind over Syrien og Irak i det fortsatte bombardement af Islamisk Stat.
Indtil videre har den tyrkiske regering dog tøvet, blandt andet fordi 49 tyrkiske statsborgere var fanger hos Islamisk Stat. Men da de 49 mennesker blev frigivet for tre dage siden, har Tyrkiet pludselig fået frie hænder til at gøre, hvad de vil.
Og det må glæde amerikanerne, som længe har ledt efter en måde at kunne sætte en kile ind i Islamisk Stats selvudnævnte kalifat i grænseområdet mellem Syrien, Irak og Tyrkiet, mener Peter Viggo Jakobsen.
Amerikanerne har dog selv lovet, at de ikke vil indsætte landtropper i Syrien og Irak. Men med en smule held kan tyrkerne måske overtales til at tage den opgave på sig.
- Både USA og Tyrkiet kunne have en interesse i at lave en sikker zone i det område, hvor kurderne normalt bor. Og hvis de tyrkiske landtropper kan få beskyttelse fra USA's luftvåben, så er det altså temmelig fedt for tyrkerne, siger han.
Kan skabe et kurdisk selvstyreområde
Eneste problem med en sådan taktik er, at det vil give det kurdiske mindretal i Tyrkiet deres eget landområde. Noget som Tyrkiet historisk har bekæmpet med næb og kløer. Men også her har tiderne ændret sig.
- Der er sket en opblødning mellem kurderne i Irak og Tyrkiet på den ene side og den tyrkiske selvforståelse på den anden. Det er også derfor, at kurderne for nyligt turde begynde at tale om selvstændighed igen, siger Peter Viggo Jakobsen.
- Det er ikke umuligt, at de tænker i Tyrkiet, at det er bedre med et stabilt bælte af kurdere omkring sig end det, der er i øjeblikket, siger han.