En vraget præsident Yahya Jammeh, der nægter at forlade magten.
Den nye præsident, erhvervsmanden Adama Barrov, der af samme grund bliver taget i ed i nabolandet Senegal.
Tropper fra Senegal og øvrige vestafrikanske lande, der er på vej ind i Gambia.
Folk, der fester i gaderne, og FN's Sikkerhedsråd, der har vedtaget en resolution, der enstemmigt støtter Det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskabs bestræbelser på at få gennemført en magtoverdragelse til Barrow. Alle 15 lande i Sikkerhedsrådet støttede resolutionen.
Det er i situationen i det lille vestafrikanske land, Gambia. Onsdag opfordrede Borgerservice danskere til at forlade landet, og en af dem, der gjorde det, var Rasmus Fonnesbæk, som netop har afleveret sin ph.d. om diktaturstater. Han nåede at tilbringe fem dage i Gambia, inden han rejste ind i Senegal.
Rejste til Senegal
Onsdag ved midnatstid var der deadline for, at den vragede præsident Jammeh skulle gå af – noget han har nægtet næsten siden valget i december. Gjorde han ikke det, turde Rasmus Fonnesbæk ikke vente længere.
- Grænser kunne blive lukket, og et generelt kaos kunne bryde ud. Jammeh kunne i princippet også have startet en kampagne mod dem, der har udtalt sig imod ham. Så min vurdering var, at det var mest sikkert at rejse ud sammen med en masse gambianere, der rejste med alt, hvad de havde. Vi kørte 105 kilometer til Senegal, men det tog over fem timer på grund af mange checkpoints på vejen, fortæller Rasmus Fonnesbæk på en Skype-forbindelse.
Så nu sidder han i Senegal og følger udviklingen i Gambia. Men det er en underlig situation, der udspiller sig, fortæller han efter at have været i kontakt med bekendte i Gambia torsdag aften, hvor en talsmand fra Senegals hær proklamerede, at tropper var på vej ind for at fjerne Jammeh.
Afrikanske storbyer er et leben af biler, motorcykler, handlende, høns og geder – men i dag har Gambias større byer været som spøgelsesbyer.
- Folk har primært opholdt sig indenfor og lyttet til radioen, fordi de ikke vidste, hvad der ville ske. Ville der komme en invasion? Ville Jammeh starte et hævntogt? Men da klokken blev 16, og Adama Barrow blev taget i ed som præsident på Gambias ambassade i Senegal, begyndte folk at bevæge sig ud i gaderne for at feste, fortæller Rasmus Fonnesbæk.
Hæren nægter at støtte
Men festen var også tilsat en smule uro.
- Jeg tror, at folk ser tropperne målrettet mod at fjerne én mand, nemlig Jammeh. Og så har FN jo godkendt resolutionen, siger Rasmus Fonnesbæk.
Jammeh kom til magten ved et militærkup i 1994, og ved valget i december tabte han som bekendt til Barrow. Men Jammeh nægtede pure at gå af, selv om han ikke længere var ønsket som præsident af sin egen befolkning. Ikke engang Gambias lille hær vil støtte ham nu, siger Rasmus Fonnesbæk.
- Jammeh er er ret isoleret nu. Ni ministre er rejst ud af landet, heriblandt udenrigsministeren og finansministeren. Som i andre lande i Afrika syd for ækvator betyder familie og etniske tilhørsforhold meget, og blandt andet er Jammehs hjemby blevet tilgodeset med ham som præsident.
Hvordan vil Gambias lille hær reagere, hvis tropperne når helt ind for at afsætte Jammeh?
- Militæret vil stå med hænderne over hovedet og sige: Vi overgiver os, hvis styrkerne rykker helt ind. I mange dikataturstater er der en splittelse mellem det almindelige militær og præsidentens garde, og der er tilsyneladende en utilfredshed med ham internt i militæret, siger Rasmus Fonnesbæk.