Hvor langt er Rusland villig til at gå? Spørgsmålet runger med varierende styrke rundt omkring i Europa efter russernes annektering af Krim-halvøen, og frygten er særligt udtalt i de russiske nabolande i Baltikum.
Ingen andre end præsident Vladimir Putin sidder med nøglen til svaret, men Natos tidligere generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, mener, at de baltiske lande har grund til at være bange.
- Det her handler ikke om Ukraine. Rusland vil genskabe Rusland som den tidligere position som en stormagt, siger Anders Fogh Rasmussen til den britiske avis The Telegraph.
- Der er en meget stor sandsynlighed for, at han vil intervenere i de baltiske lande for at teste Natos artikel 5, siger Anders Fogh Rasmussen, som mener, at Nato er Ruslands overmagt.
Den tidligere generalsekretær - som i dag holder taler og rådgiver om internationale anliggender - mener, at Putin er ekspert i hybrid krigsførsel, som her betyder, at han vil forsøge at tale til og aktivere den russiske del af befolkningen i de baltiske lande og på den måde føre en skjult krig mod det siddende styre. I stil med indgrebet på Krim og indblandingen i det østlige Ukraine.
Tidligere Sovjet-lande
Nato's artikel 5 siger kort fortalt, at et angreb på et Nato-land er et angreb på hele alliancen - altså at alle medlemmerne forpligter sig til at svare igen, hvis et medlem bliver angrebet. Den er kun blevet brugt én gang siden i alliancens historie - efter angrebet på New York i 2001.
Ordene i The Telegraph kommer på en dag, hvor lederne af to af alliancens medlemmer - Tyskland og Frankrig - er i den russiske hovedstad, Moskva, for at finde en løsning på den blodige konflikt i Ukraine.
Ligesom Ukraine var de baltiske lande - Estland, Letland og Litauen - en del af Sovjetunionen under den kolde krig, og efter unionens sammenbrud har Rusland været i konflikt med mange af de tidligere republikker.
Europa skal vågne op
Nato har netop besluttet at forstærke indsatsen i den østlige del af Europa, så alliancen kan rykke ud med omkring 5000 tusinde mand i løbet af en uge - og op til 30.000 mand inden for nogle måneder.
Men den tidligere generalsekretær er ikke imponeret over det europæiske engagement i Nato, og han mener knapt, at europæerne ville kunne forsvare sig selv uden USA's hjælp.
Den iagttagelse er militæranalytiker Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiet enig i.
Han mener, vi holder os fra at snakke om faren, fordi ingen i Vesten ønsker en situation ligesom under den kolde krig, hvor diplomatiet mellem øst og vest var anderledes fastfrosset end i dag.
- Det er snart tid til, at vi i Europa sætter os ned og snakker om, hvad vi skal gøre med europæisk sikkerhedspolitik. Vi reagerer kun, så vi er altid et skridt eller to bagud, siger Johannes Riber Nordby.
- Hver gang vi reagerer på noget, antager vi, at: nu kan det ikke blive værre. Vi har hele tiden en tro på, at det her nok ikke udfolder sig mere.
Truet på eksistensen
Militæranalytikeren mener, at Nato står over for den største udfordring i årtier, hvis Anders Fogh Rasmussen får ret i sin spådom - en spådom, som Johannes Riber Nordby kun har læst om i The Telegraph.
Og netop Nato's artikel 5 - én for alle, alle for én - er afgørende for, at alliancen overhovedet har nogen berettigelse i verden.
- Hvis Fogh får ret i, at Rusland har tænkt sig at gøre noget ved de baltiske lande, så er det den største udfordring i årtier for Nato. Og så skal Nato reagere. For hvis den ikke gør det, så er den truet på eksistensen, for så virker alliancen ikke, siger Johannes Riber Nordby.