Det kan godt være, at Sveriges frivillige værn havde tænkt sig at bruge den svenske nationaldag på at grille og tage på skovtur med børnene og børnebørnene.
Men de planer løb ud i sandet, da den svenske hærledelse i forgårs pludselig gennemførte overraskelsesopkald til hele sin 22.000 mand store hjemmeværnsstyrke.
Alle, "der havde mulighed" for det, som det hed, skulle mønstre på deres indsatsstation, og så ellers tage på patruljerings- og vagtopgaver landet rundt, på "flagdagen" 6. juni.
Det er første gang siden 1975 at hele det svenske "Hemvärnet" indkaldes.
- Hjemmeværnssoldater er uhørt loyale, så jeg håber naturligvis, at så mange så mulig vælger at deltage i øvelsen. Hjemmeværnets opgaver med at beskytte og bevogte er grundlæggende for, at resten af Forsvaret kan forsvare Sverige, sagde den svenske forsvarschef Micael Bydén i en pressemeddelelse.
Ikke del af NATO
Indkaldelsen medførte, at der pludselig stod bevæbnede soldater i camouflage-uniformer foran vigtige installationer, lufthavne, havne, gader og pladser.
Og selv om det denne gang kun var en øvelse, er baggrunden alvorlig nok. Sverige er i stigende grad utryg ved Ruslands adfærd i blandt andet Baltikum og har netop revideret hele sit beredskab.
I den forbindelse er der også for et par uger siden udsendt en folder til alle svenske husstande med forholdsregler til, hvis der skulle blive krig eller en større katastrofe.
Lignende skridt har Danmark ikke taget, men det skyldes at vi - i modsætning til Sverige - er del af NATO, forklarede en ekspert for nylig til DR Nyheder.
- Danmarks grundlæggende sikkerhedspolitik er bundet op på afskrækkelse, altså at det i sidste ende er amerikanske atomvåben, som vil hindre russerne i at gøre noget, sagde vicechef ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen.
Ingen grund til urolighed
I alt 40 hjemmeværnsbataljoner blev mobiliseret under øvelsen, som forsvarschef Micael Bydén understreger, er helt central, fordi værnet udgør halvdelen af den svenske forsvarsmagt.
Fungerer alt som det skal, skaber det tillid i befolkningen, ligesom omverdenen forstår at Sverige kan forsvare sig selv, siger han.
- Jeg mener, at man skal se sig om og forsøge at forstå, hvad der sker lige nu. Udviklingen i omverdenen er gået i den forkerte retning, men at gå og være urolig er ikke, hvad det her handler om, siger Micael Bydén til SVT.
Det fremgår endnu ikke, hvor mange hjemmeværnstropper, der mødte op til øvelsen, som var frivillig.
Forsvarsledelsens mål var at kunne mobilisere mindst halvdelen med det korte varsel.
Senest var Sverige i krig i 1814 - dengang var det med Norge.