FN presser på for en hurtig politisk aftale i DRCongo, fordi den siddende præsident, Joseph Kabila, ikke har udskrevet nyvalg.
Hans regeringsperiode er overskredet, og FN's Sikkerhedsråd siger, at der må findes en løsning på den politiske krise, som landet befinder sig i.
På vegne af Frankrig blev der stillet forslag om en udtalelse, der understreger, hvor vigtig en politisk løsning og en afholdelse af valg i landet er.
Sikkerhedsrådet opfordrer videre til, at alle de parter, der endnu ikke har deltaget i de politiske forhandlinger om det fremtidige valg, kommer til forhandlinger.
I søndags lykkedes for den romersk-katolske kirke at fremlægge en plan for, hvornår et kommende valg skal afholdes. Valget skal ske senest ved udgangen af 2017, og indtil da forbliver Joseph Kabila på præsidentposten.
DRCongo har været præget af store uroligheder, fordi Joseph Kabila er blevet på posten, selv om hans periode er udløbet.
/ritzau/