FN: Islamisk Stat tvinger 85.000 på flugt fra Ramadi

Siden begyndelsen af april er 180.000 flygtet fra byen, som for to uger siden blev indtaget af Islamisk Stat.

Sunnisoldaterne her sloges engang for Islamisk Stat. Men nu har de skiftet side og sluttet sig til Iraks regeringshær i kampen mod Islamisk Stat. (Foto: © Haidar Hamdani, Scanpix)

Omkring 85.000 er flygtet fra byen Ramadi i Irak, efter at Islamisk Stat erobrede den irakiske provinshovedstad for snart to uger siden, oplyser FN.

Det lykkes den militante bevægelse at få kontrol over hovedstaden i Iraks største provins, Anbar, den 17. maj, da irakiske styrker trak sig fra byen, hvilket blev kritiseret af USA.

I alt er over 180.000 flygtet fra Ramadi og omkringliggende områder siden begyndelsen af april, siger talsmand William Spindler fra FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, fredag.

  • Irakiske sikkerhedsstyrker forsvarer deres hovedkvarter mod angreb fra terrorgruppen Islamiske Stat i den østlige del af Ramadi i Anbar-provinsen. (Foto: © Stringer, Scanpix)
  • 8000 irakere er blevet tvunget på flugt fra byen Ramadi. (Foto: © Stringer, Scanpix)
  • En gruppe indbyggere fra Ramadi venter på at kunne krydse Bzeibez-broen ved den sydvestlige grænse til Bagdad, efter IS har overtaget kontrollen med alle de andre ruter, der forbinder provinsen med den irakiske hovedstad. (Foto: © Ahmed Ali, Scanpix)
  • De mange irakere er drevet på flugt, efter terrorgruppen Islamisk Stat fredag den 15. maj hævede deres sorte flag over de lokale myndigheders hovedkvarter i Ramadi. (Foto: © Stringer, Scanpix)
  • Terrorgruppen angreb Ramadi med selvmordsbombere, der bl.a. fik seks biler til at eksplodere og banede vejen til de lokale myndigheders hovedkvarter i byen. (Foto: © Sabah Arar, Scanpix)
  • Islamisk Stat prøver, med deres indtog i Ramadi, at opnå kontrollen over byen. Får Islamisk Stat kontrollen, vil det blive set som den vigtigste sejr for terrorgruppen i år i Irak. (Foto: © Stringer, Scanpix)
  • USA og Irak vil dog ikke bekræfte, at Ramadi er faldet, men kun at IS har "fordelen" i byen. (Foto: © Stringer, Scanpix)
  • Ifølge International Organization for Migration, er antallet af mennesker på flugt fra konflikten i Irak, siden begyndelsen af 2014, nået et nyt højdepunkt med flere end 2,8 millioner mennesker. (Foto: © Stringer, Scanpix)
  • De fleste flygtninge er på vej mod Iraks hovedstad, Bagdad, der ligger 110 km vest fra Ramadi. Mange har ingen anden mulighed end at gå den lange vej, men her har en familie fået plads på ladet af en bil. (Foto: © Stringer, Scanpix)
  • Irakiske sikkerhedsstyrker står vagt, mens beboerne fra Ramadi venter på at krydse Bzeibez bro. (Foto: © Sabah Arar, Scanpix)
  • - Det anslås i alt 1.296 familier (7776 enkeltpersoner) er blevet drevet på flugt, og tallene er stigende, siger International Organization for Migration. (Foto: © Stringer, Scanpix)
  • En familie ankommer til udkanten af Bagdad, efter en lang tur fra Ramadi. (Foto: © Stringer, Scanpix)
  • Islamisk Stat angreb Ramadi med seks selvmordsbombere, der satte biler og gader i brand. (Foto: © Stringer, Scanpix)
1 / 13

Naboer har spærret deres grænser

Mange flygtninge tvinges til at blive i konfliktområderne, da de irakiske myndigheder holder dem i kort snor.

Naboprovinserne Babil og Karbala har lukket grænserne for flygtninge fra Anbar, og omkring 85 procent af de flygtende befinder sig stadig i Anbar.

Regeringshæren er under pres for at handle hurtigt, så Islamisk Stat ikke når at lægge minefelter og lureminer ud i hele Ramadi, hvilket vil gøre en fremrykning langt mere vanskelig.

Regeringshær under pres

Det er en mosaik af forskellige grupper, som er gået sammen om at bekæmpe jihadisterne i Islamisk Stat i Eufrat-dalen.

Politikilder har oplyst, at både shiamuslimske og sunnimuslimske grupper kæmper sammen med regeringshæren i området. De har blandt andet indtaget dele af al-Tash, 20 kilometer syd for Ramadi.

Islamisk Stat angreb Ramadi med blandt andet syv bilbomber, hvoraf nogle ødelagde vigtige sikkerhedsmure.

Succes for Islamisk Stat

Ramadi blev indtaget af Islamisk Stat næsten samtidig med, at den radikale bevægelse skabte overskrifter ved at indtage oldtidsbyen Palmyra i Syrien.

Indtagelsen af de to byer er den største succes for Islamisk Stat, siden en amerikansk-ledet koalition sidste år involverede sig i kampen mod bevægelsen.

I april lykkedes det irakiske sikkerhedsstyrker og shiamilitser at generobre byen Tikrit, mens Mosul i nord fortsat er under Islamisk Stats kontrol.

/ritzau/AFP