Flere højtstående generaler fra hæren i Myanmar bør retsforfølges for krigsforbrydelser og folkedrab begået mod den muslimske rohingya befolkning i landet.
Sådan lyder konklusionen i en rapport udsendt af FN's menneskerettighedsråd.
Rapporten kommer efter FN's udsendte det seneste år har efterforsket flere af de angreb, som er foregået i flere stater i Myanmar, hvorfra flere hundredetusinder er blevet fordrevet efter den voldsomme konflikt for alvor brød ud.
Ifølge rapporten er der tale om seks navngivne militære generaler inklusive den øverstbefalende Min Aung Hlain, som undersøges og retsforfølges for folkedrab i Rakhine-staten, såvel som for krigsforbrydelser i Kachin og Shan-staterne.
- En del af løsningen er retfærdighed; at sikre, at de, der er ansvarlige for, hvad der er sket med dem og så mange andre i Myanmar, bliver retsforfulgt og holdt ansvarlig for deres handlinger, siger Christoph Sidoti fra FN's særlige Undersøgelseskommission i Myanmar.
Heller ikke Suu Kyi går fri
Heller ikke regeringens leder, Aung San Suu Kyi, går fri af kritik idet rapporten konkluderer, at regeringen har fejlet i forhold til at beskytte minoritetsbefolkningen fra krigsforbrydelserne begået af hæren.
Og det er det mest opsigtsvækkende i rapporten, mener Mikael Gravers, lektor emeritus i antropologi ved Aarhus Universitet og har forsket i Myanmars historie og samfundsforhold:
- Det er ikke nyt, at der er anklager mod generalerne, men det er opsigtsvækkende, at rapporten også nævner Aung San Suu Kyi. Rapporten anklager hende for ikke at bruge sin politiske og moralske autoritet til at gribe ind og til at beskytte civilbefolkningen, siger Mikael Gravers.
Aung San Suu Kyi blev verdenskendt, da hun modtog Nobels Fredspris i 1991. Efterfølgende sad hun 15 år i fængsel, men blev umiddelbart efter sin løsladelse i 2010 formelt valgt som regeringsleder.
Zaw Htay, talsmand for Suu Kyi's regering, og de seks generaler, som rapporten specifikt udpeger, har endnu ikke udtalt sig til pressen.
"Det kan eskalere"
Facebook har på baggrund af rapporten valgt at fjerne konti forbundet med Myanmars militær. Det har været de væbnede styrkers hovedkanal af kommunikation med offentligheden.
Mikael Gravers mener ikke at det er sandsynligt, at de generaler, der i rapporten bliver udpeget vil komme for Krigsforbryderdomstolen:
- Kina nedlægger sikkert veto i Sikkerhedsrådet, men jeg kunne tænke mig, at USA udvider sanktionerne mod landet, siger Michael Gravers.
Han er ikke overrasket over rapportens omtale af angrebene på rohingyaerne som grænsende til folkedrab:
- Rapporten siger jo, at der er beviser for intentioner om at udrydde en hel befolkningsgruppe, og det indikerer jo, at det kan eskalere. Men hvis man sammenligner med, hvad der foregik tilbage i halvfemserne er foregået i sammen provins, er det ikke så overraskende, siger Michael Gravers.
Flygter til Bangladesh
Mere end 6.500 rohingyaer er blevet dræbt det seneste år, og ifølge rapporten er det ikke bare Myanmars militær, det såkaldte Tatmadaw, der står bag, men også landets sikkerhedsstyrker, som har begået drab, voldtægt og nedbrænding af hele landsbyer.
Delstaten, Rhakine, er den vestligste provins i Myanmar, og det sted, hvor rohingyaerne var tættest koncentreret. Provinsen grænser op til nabolandet, Bangladesh, og derfor er mange rohingyaer flygtet dertil.
Omkring 700.000 rohingyaer er drevet på flugt fra Myanmar opholder sig i nabolandet Bangladesh.
FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad al-Hussein, har tidligere kaldt militærets fremfærd mod rohingyaerne for "et skole-eksempel på etnisk udrensning".