Et lovforslag om at sende langt flere ukrainske mænd til hæren blev torsdag godkendt i det ukrainske parlament.
Det skete blot timer efter et massivt russisk angreb på ukrainsk infrastruktur. Nu mangler loven blot en underskrift fra præsident Zelenskyj, før den kan træde i kraft.
Loven har fået en blandet modtagelse blandt ukrainerne. Det fortæller Brita Kvist, der er DR’s udsendte reporter i Kyiv.
- Hvis du er pårørende til en træt soldat ved fronten, havde du håbet på at høre noget andet. Men hvis du er en ung mand i Kyiv, der ser en brutal virkelighed rykke nærmere, har du måske en anden holdning. Andre, eksempelvis en dame, jeg talte med i morges, er skeptiske over for, om det rent faktisk kommer til at virke, siger Brita Kvist.
Soldater skal blive - også efter tre år
Mange ukrainske familier, der har pårørende, som siden den russiske invasion i februar 2022 har været ved fronten, sidder skuffede tilbage. For et lovforslag om, at soldater, der efter 36 måneder kunne vende hjem igen, blev nemlig fjernet fra det endelige lovforslag.
Det skete efter pres fra det ukrainske militærs ledelse. Her frygtede man, hvordan det ville påvirke hærens styrke og størrelse. Det skriver avisen The Guardian.
Men det ukrainske forsvarsministerium anerkender, at soldaternes udmattelse er et problem.
- Det er klart, at folk, der har kæmpet siden 2022, bliver trætte og udmattede, sagde Dmytro Lazutkin, der er talsperson for det ukrainske forsvarsministerium onsdag.
- Men lige nu er det umuligt at svække vores forsvar. Vi må ikke lavede forhastede beslutninger nu, tilføjede han.
Det, at der ikke er sat nogen slutdato på ens tid i hæren, vækker en modstand, fortæller Brita Kvist.
- Jeg har set nogle kommentarer fra militærfolk i medierne, som siger, at en fange i et fængsel trods alt ved, hvornår man har udstået sin straf, så kan man komme videre. Hos pårørende er der også en følelse af, at det simpelthen er uretfærdigt, at der er nogen, der har trukket alt for stort et læs for længe på andres vegne, siger DR's udsendte reporter i Kyiv.
Beslutningen skuffer også soldater ved fronten, skriver nyhedsbureauet AFP, der har talt med en artillerist i Donetsk.
- Der kommer ikke noget godt ud af, at en person føler sig som slave, fortæller soldaten Oleksandr til AFP.
Obligatorisk værnepligt for flere
Det fulde lovforslag er ikke blevet offentliggjort endnu, men flere elementer fra den er kommet frem i medierne.
Blandt andet kan mænd fra de er 25 år nu indkaldes til hæren. Tidligere var grænsen 27 år. En ændring, der blev godkendt af Zelenskyj i starten af april.
Ifølge The Guardian, kan mænd fra de er 18 år stadigvæk frivilligt melde sig til hæren, men de kan ikke presses til at blive sendt til fronten. Ifølge BBC vil frivillige blive belønnet økonomisk, og der vil desuden blive indført obligatorisk træning for nye rekrutter, inden de skal i kamp.
Derudover skal alle mænd i alderen 18-25 år have en basal militærtræning, uanset om de har meldt sig til hæren eller ej, skriver BBC.
- En soldat, jeg talte med i aftes, som selv er 22 år og havde meldt sig frivilligt, sagde, at man lige så godt kunne rykke alderen ned til 18 med det samme. Han tror, at aldersgrænsen alligevel kommer til at blive sat længere og længere ned, fortæller Brita Kvist.
Tilbage i december sagde Valerij Zaluzjnyj, den nu forhenværende forsvarschef, at omkring en halv million skulle indkaldes, hvis man skulle kunne forsvare sig imod Ruslands overlegenhed, når det gælder antallet af soldater.
De seneste uger har Zelenskyj flere gange understreget, at man er under hårdt pres ved fronten på grund af mangel på lovet ammunition fra Vesten og en enorm hjælpepakke fra USA, der i lang tid har siddet fast i den amerikanske kongres.