Det kan godt være, at der endnu ikke er nogen, som har formelt set har taget skylden for lørdagens dødelige bombeangreb i den somaliske hovedstad, Mogadishu.
Men ifølge den somaliske præsident, Mohamed Abdullahi Farmajo, var det utvivlsomt det lokale terrornetværk al-Shabaab, der stod bag angrebet.
- Det er en tragisk begivenhed, som al-Shabaab og folk, der ikke vil fred, står bag, fastslår præsidenten i en tale.
Og selvom rygterne lige nu fyger i Mogadisho, tyder meget på, at præsidenten har ret, siger Peter Albrecht, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i blandt andet Somalia.
- Ifølge dem, jeg har talt med i Mogadishu i de seneste dage, skal vi tro præsidenten. Grunden til, at al-Shabaab ikke umiddelbart har taget skylden, er, at det var så voldsomt, og at der var så mange civile, som blev slået ihjel, siger han og fortsætter:
- Al-Shabaab er ikke en adskilt gruppe fra det somaliske samfund, men består af især unge mænd, der er frustrerede, og ikke har nogle muligheder i livet. Al-Shabaab frygter, at de vil tabe på det lokalt på grund af det store antal civile, der blev dræbt.
Flere end 300 dræbte
Angrebet fandt sted lørdag lokal tid, hvor en selvmordsbomber sprængte sig selv og en lastbil i luften i et befærdet kryds i regeringskvarteret i Somalias hovedstad.
To timer efter eksploderede endnu en bombe i distriktet Medina, og angrebet har indtil videre kostet mindst 300 personer livet og såret hundredvis af mennesker.
Det er det dødeligste angreb i landet, siden al-Shababab indledte et oprør i 2007.
Og det er netop angrebets størrelse og voldsomhed, der adskiller det fra tidligere angreb, siger Peter Albrecht.
Udnytter svag præsident
Al-Shabaab sad på magten i Mogadishu, indtil de blev fordrevet fra byen i 2011, og siden da har gruppen forskanset sig i landområder i den sydlige del af landet.
Gruppen formåede ikke at afspore præsidentvalget i februar i år, hvor Mohamed Abdullahi Farmajo vandt magten. Og ifølge Peter Albrecht var der på det tidspunkt en følelse af, at al-Shabaab ikke var så stærke længere.
Efter præsidenten var blevet valgt, sagde han meget hårdt, at han ville fange alle medlemmer i løbet af to år.
- Problemet er, at det er at vifte en rød klud foran al-Shabaab, for de vil gerne vise, at de stadigvæk er en spiller, og at de er afgørende for sikkerhedssituationen i byen, siger Peter Albrecht.
Derudover har det interne magtforhold mellem præsidenten på den ene side og landets premierminister og stabschef på den anden ændret sig i den seneste tid.
- Når sammenhængskraften i regeringen ændrer sig, så udnytter al-Shabaab de muligheder, der opstår, siger Peter Albrecht.
Smertefuld kamp mod terror
Peter Horne Zartsdahl, som er ph.d.-studerende ved RUC og forsker i udviklingslande, har netop været i Mogadishu for at lave feltarbejde.
Han peger på, at selvom der har været en positiv udvikling i Somalia i de seneste år, så er al-Shabaab stadigvæk til stede i landets hovedstad.
- Og det internationale samfund bliver nødt til at acceptere, at det er en lang og smertefuld kamp at bekæmpe en terrororganisation, som man ikke bare kan afbryde før tid.
Derfor skal man være tålmodig, når det kommer til Somalia, understreger Peter Horne Zartsdahl.
- Det internationale samfund har postet utrolig mange penge og ressourcer i Somalia og i overgangsregeringen. Men der er en træthed internationalt, som betyder, at man leder efter de små, positive signaler, der gør, at man kan begynde at trække sig ud af landet, siger han og fortsætter:
- Faren er, at man for hurtigt kommer til at skrue ned for blusset. Så åbner man for, at konflikten kan ændre sig ret så drastisk, fordi man ikke kører den til måls.