Når egypterne søndag markerer fireårsdagen for den opstand, der gjorde en ende på Hosni Mubaraks 30 år lange diktatur, bliver det uden Esraa Ettaweel.
Den 22-årige kvinde har ellers deltaget i stort set alle demonstrationer, først mod Mubarak og siden mod militæret og præsident el-Sisi. Men sidste år blev hun ramt af en af sikkerhedsstyrkernes kugler i ryggen.
Nu har hun mistet håbet om, at det hjælper at demonstrere.
- Der er ingen grund til at blive slået ihjel i en demonstration, siger hun til Feature på P1.
Voksede op i Saudi Arabien
Esraa er vokset op i Jedda i Saudi Arabien. Hendes far har som millioner af andre egyptere taget arbejde i et andet arabisk land, fordi der ikke er job nok i Egypten.
I sommeren 2010, da hun var 18 år gammel, rejste hun til Kairo for at studere på universitetet, og flyttede ind i en lejlighed med sin bedstemor.
- Men da revolutionen brød ud, blev hun bange og tog tilbage til sin landsby, fortæller Esraa.
Vred på begge regimer
For Esraa blev den folkelige opstand mod Hosni Mubarak starten på et liv som revolutionær.
Hun var ikke med til den første demonstration på Tahrirpladsen den 25. januar 2011, men hun var med til den anden og stort set alle følgende demonstrationer de næste tre år. I skiftende alliancer, men altid imod militæret.
Hun blev mere og mere vred, først på det Muslimske Broderskabs præsident Morsi, og siden på militærets magtovertagelse og den siddende præsident Abdul Fattah el-Sisi.
Morsi burde have haft en chance
Anti-kup bevægelsen opfattes af mange egyptere som en frontbevægelse for det Muslimske Broderskab.
Broderskabet er forbudt i Egypten, og titusinder af dets medlemmer og støtter er i fængsel. Det egyptiske regime mener, de er terrorister.
Alligevel gik Esraa med i anti-kup bevægelsen, da general Sisi afsatte Morsi som præsident.
- Morsi var jo valgt, så man var nødt til at give ham en chance, siger Esraa, som under hele oprøret i Egypten har ment, at militæret var det farligste at have ved magten.
Hun gør sig dog ingen forestilling om, at det ville blive bedre, hvis det Muslimske Broderskab kom tilbage til magten.
- Jeg er tæt på det Muslimske Broderskab og har mange venner der, men de vil kun en anden slags diktatur. De står ikke tilbage for at slå folk ihjel, der er uenige med dem, siger hun.
Blev ramt af skud
Esraas kamp stoppede brat på tre-årsdagen for revolutionen.
Da skød sikkerhedsstyrker med skarpt uden forvarsel, og Esraa blev ramt i underkroppen af en kugle, der gik i tre stykker.
Den ene del sidder stadig i rygsøjlen og gjorde hende først lam i begge ben.
- Jeg gik med i demonstrationerne, fordi jeg var vred over, at så mange egyptere er nødt til at lave uden for vores hjemland, siger Esraa, der hver dag træner for at få sin fulde førlighed tilbage.
Efter måneder først i kørestol og så med en gå-stol er hun igen på benene med et par krykker til hjælp.
Demonstrationer nytter ikke
Esraa er nu igen i gang med sit sociologistudie på Kairo universitet, der blev afbrudt af kampen for et andet Egypten.
Hun synes ikke, der er meget at fejre på fireårsdagen for revolutionen, og hun vil ikke deltage i demonstrationer, før der ligger en ordentlig plan for, hvordan de kan føre til en sejr for et andet Egypten.
- Demonstrationerne og kampene førte ikke til noget. Der er ingen grund til at blive slået ihjel i en demonstration, siger Esraa.