Det er blot en uge siden, Danmark sendte et hold jægersoldater og et kirurghold til det Vestafrikanske land Mali på mission under navnet Takuba Task Force.
Men de danske soldater er ikke velkomne i Mali. Sådan lød meldingen i hvert fald sent i aftes i en udtalelse fra landets styre til nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge det danske udenrigsministerium er man i gang med at forsøge at få klarhed præcis, hvad der er baggrunden for udmeldingen fra Mali.
Så hvad er egentlig op og ned i sagen? Her forsøger vi at give svar på, hvad vi ved indtil videre med hjælp fra DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, og to forskere fra Forsvarsakademiet.
Hvad siger Udenrigsministeriet?
- Vi er fra dansk side i kontakt med det maliske overgangsstyre. Der er på nuværende tidspunkt betydelig usikkerhed om overgangsstyrets udmelding. Det danske bidrag er en del af den fransk-ledede indsats i Mali, og vi koordinerer derfor også løbende og tæt med vores partnere, ikke mindst Frankrig. Vi arbejder på højtryk for at skabe større klarhed over situationen, lød det sent i går aftes i en skriftlig udtalelse til DR Nyheder.
Her til formiddag lød meldingen fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at man stadig arbejder på sagen:
- Vi arbejder videre for at få opklaret, hvad der er bevæggrunden bag overgangsstyrets udmeldinger og afklare, hvad der er af indhold i det. Men Danmark er til stede efter en klar invitation, et klart grundlag, ligesom de andre i operationen, siger udenrigsministeren til DR Nyheder.
Hvorfor netop nu?
Søren Bendixen, Afrika-korrespondent i DR Nyheder:
- Det er en meget opsigtsvækkende melding, der kommer på et tidspunkt, hvor der foregår nogle meget hårde diplomatiske forhandlinger mellem Mali og EU.
- EU er voldsomt irriteret på Mali, over at militærstyret har valgt at udskyde et planlagt demokratisk valg i februar, men også, at Mali er begyndt at samarbejde med russerne og også har inviteret den private lejehær Wagner-gruppen ind til at bekæmpe islamistiske terrorister. I går holdt EU så et udenrigsministermøde, hvor man blev enige om at indføre sanktioner mod Mali, hvis de ikke retter ind – og det er i det lys, man skal se den her udmelding.
I udtalelsen står der, at de danske tropper er til stede uden Malis samtykke, og at Danmark ikke har overholdt de rette protokoller. Hvor sandsynligt er det?
Troels Burchall Henningsen, adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet:
- Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at det er rigtigt. For det første har vi haft udsendt soldater mange gange før og har efterhånden stor erfaring. Vi har også en erfaren ambassadør dernede, og der er tale om en aftale, som blev indgået allerede sidste forår. Vi er der efter invitation fra overgangsregeringen i Mali, så de har udmærket vidst, at vi kom, siger han.
Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet:
- Umiddelbart tror jeg, at Danmark bliver brugt som gidsel i magtkamp mellem Mali og EU/Frankrig, som jo er kritisk over for kupmagerne og deres samarbejde med Wagner-gruppen. Jeg kan ikke forestille mig, at juristerne ikke har været inde over som altid, når vi udsender. Jeg tror, der er styr på det fra Danmarks side.
Der er jo styrker fra flere EU-lande i Mali. Hvorfor er det netop de danske styrker, som Mali tilsyneladende har fokus på?
Søren Bendixen, Afrika-korrespondent i DR Nyheder:
- Hvis det her skulle vise sig at være ægte, så handler det nok i højere grad om, at man godt kan bruge Danmark i det her diplomatiske spil.
- Det ville have været lidt farligere, hvis man havde bedt større lande om at rette ind og trække sig ud. Men Danmark har 90 soldater, så hvis de i sidste ende skulle trække sig ud, er det ikke noget, der vil ændre markant på den sikkerhedspolitiske situation i landet. Så det er på den måde en gratis omgang.
Troels Burchall Henningsen, adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet:
- Set udefra lader det til at være et led i politisk spil. Havde man gjort det her med Frankrig, så havde det haft store omkostninger, men vælger man et juniorland, der lige er kommet til landet, så er det mindre risikabelt.
Hvad sker der, hvis Mali faktisk mener, at de danske soldater skal hjem?
Søren Bendixen, Afrika-korrespondent i DR Nyheder:
- I sidste ende kan man jo blive tvunget til at tage hjem. Jeg tror dog ikke, at man er på vej hjem hverken i dag eller i morgen, men at det er noget, man vil forhandle om.
Troels Burchall Henningsen, adjunkt ved Institut for stategi og krigsstudier ved Forsvarsakademiet:
- Det er op til Mali selv at vurdere, om hvilke protokoller, der skal overholdes. Der er ikke en tjekliste, som man skal igennem. Men har Danmark ifølge Mali ikke en klar invitation, så er der ikke noget juridisk grundlag for at have danske tropper i landet, og i et sådan tilfælde må de rejse hjem.