Skal man tage to ture med den irske lavprisgigant Ryanair eller en enkelt med et flyselskab, hvis medarbejdere er ansat på en overenskomst?
Svaret ligger lige til højrebenet, hvis man spørger fagforeningsleder Lizette Risgaard fra LO.
- Det handler om at sikre, at lønmodtagerne får en løn, de kan leve af, og har nogle gode forhold, som vi er berømmet for i Danmark. Man kan som forbruger ikke bare lukke øjnene, se til og sige, at det må nogle andre tage sig af, siger hun.
Det er to år siden, at Ryanair fra den ene dag til den anden trak sig fra Danmark efter et hårdt opgør med fagbevægelsen.
Det skete, efter Arbejdsretten havde sagt god for en varslet faglig blokade, fordi flyselskabet afviste at tegne en dansk overenskomst.
Trods lukningen af baser i Danmark har Ryanair aldrig haft så mange passagerer til og fra danske lufthavne, som det har i dag.
- EU skal op i gear
Hvor Ryanair i 2015 fløj 715.000 passagerer ind og ud af Danmarks største lufthavn i København, så var passagertallet sidste år steget til 1,9 millioner.
I år forventer Ryanair 2,5 millioner passagerer alene i København og en halv million mere, hvis afgangene fra Billund, Aarhus og Aalborg tælles med.
Lizette Risgaard havde foretrukket, at Ryanair var gået med til at indgå overenskomst for selskabets medarbejdere, men hun mener dog, at det har haft en betydning, at selskabet rykkede ud af Danmark.
- Det betyder blandt andet, at dem, der arbejder og har base i Danmark, får en ordentlig løn og ikke skal samle flasker ved siden af, siger hun.
Samtidig understreger Lizette Risgaard, at kampen for bedre arbejdsvilkår i luftbranchen ikke er slut.
Hun mener, at der internationalt og ikke mindst i EU-regi skal laves regler, som forhindrer "et ræs mod bunden", hvor lønmodtagerne ikke har ordnede forhold, ikke har en løn, de kan leve af, og hvor virksomhederne ikke lever op til de vilkår, der ellers gælder på arbejdsmarkedet.
- EU skal op i gear, og der skal laves samarbejdsaftaler på tværs af grænserne. Det gælder for luftfarten, men det gælder også for transportbranchen i det hele taget, hvor vi ser de samme udfordringer, siger Lizette Risgaard.
DF siger nej til EU-løsning
Hvorvidt et flyselskab har en base i en lufthavn, og dermed om personalet har en overenskomst i det land, afhænger som hovedregel af, hvor flyet står parkeret natten over.
Derfor kan flyselskaber spare lønkroner på at lade deres fly og ansatte overnatte i lande med ringere løn- og arbejdsvilkår end for eksempel i Danmark.
Medlem af Europa-Parlamentet Anders Vistisen (DF) mener ikke, at en udbygning af EU's regler er vejen frem.
- Hvis der laves regler på europæisk plan, så kan luftfartsselskaberne altid flytte baserne længere ud, siger han.
- Og selv hvis vi fik for eksempel en fælles europæisk mindsteløn inden for flytransport, så ville den jo ikke ligge på et dansk niveau. Så der ville stadig være en konkurrencefordel ved at placere baserne i de lavest betalte lande.
Anders Vistisen mener, at Danmark i kraft af sit høje lønniveau enten må erkende, at det ikke er muligt at drive den type selskaber på dansk jord, eller at der skal indføres konkurrencefordele i form af eksempelvis lavere skat, der kan gøre det lettere at drive flyselskab i Danmark.
- Løsningen på det her er ikke, at vi laver EU-mindsteløn. Løsningen er, at vi i Danmark siger, at hvis vi vil have luftfartsselskaber drevet i Danmark på rimelige vilkår, så må politikerne lave nogle rammebetingelser, der gør det muligt, siger han.