Torsdag mødes EU's stats- og regeringsledere i Det Europæiske Råd for at forsøge at finde frem til et svar på, hvordan man skal håndtere de mange bådulykker i Middelhavet, som alene søndag kostede tæt på 900 bådflygtninge livet.
Flere europæiske ledere har dog taget forskud på forhandlingerne og allerede før mødet tilkendegivet, hvad man tager med sig til bordet i EU.
Redningsindsatsen i området er blevet svækket, siden Italien måtte opgive sin effektive - men for landet meget dyre - Mare Nostrum-indsats i Middelhavet, som alene mellem oktober 2013 og november 2014 nåede at redde omkring 170.000 mennesker i havsnød.
Udkast med fire områder
Ifølge DRs oplysninger cirkulerer der en erklæring rundt blandt EU-politkerne, der lå klar onsdag aften, som taler for at italienske Federica Mogherini, EUs udenrigschef, skal styke indsatsen på fire områder.
1. Tilstedeværelsen på havet, altså Triton-programmet, skal styrkes.
2. Bekæmpe smulere ved at bl.a. stoppe både.
3. Stoppe migrationen ved at samarbejde med Tunesien og Mali blandt andre og lave tilsendelsesaftaler.
4. Øge solidariteten ved at flytte flygtninge til andre lande og hjælpe Italien med håndteringen af den store flygtningestrøm.
Mare Nostrum og Triton
https://www.youtube.com/watch?v=OqQk7kLuaK4&rel=0
Siden opløsningen af Mare Nostrum har EU's grænseagentur, Frontex, varetaget opgaven. EU's program er kendt som Triton, men Tritons budget og geografiske omfang er langt mere beskedent og langt mindre effektivt end programmets italienske forgænger.
Derfor venter de sydeuropæiske lande med skeptisk spænding på, om EU's ledere er klar til at bidrage med en større indsats end under Tritons tid.
Forinden dagens møde har få lande spillet ud med konkrete bud på, hvad man vil støtte med. Her kan du se, hvad nordiske og en række europæiske lande har meldt ud op til torsdagens møde.
Danmark
Danmarks justitsminister, Mette Frederiksen (S), var onsdag eftermiddag ude med den besked, at man fra dansk side er villig til at bidrage med eksempelvis personel, luftovervågning eller bidrag til sø-operationen i området.
I modsætning til både Sverige og Norge har den danske regering imidlertid ikke givet noget konkret bud på, præcis hvad man er klar til at bidrage med.
I stedet lyder det, at man vil afvente EU's grænseagentur, Frontex', retning på området.
Før Frontex kan ændre sin indsats markant, kræver det imidlertid, at Det Europæiske Råd og Kommissionen ændrer rammerne omkring agenturet - og at medlemslandene vil bidrage med flere midler.
Sverige
Sveriges statsminister, Stefan Löfven, er anderledes konkret. Onsdag tilbød Löfven, under et samråd med den svenske rigsdags EU-nævn, at indsætte både fly og skibe fra landets kystvagt.
Samtidig foreslog statsministeren at åbne for, at migranter skal kunne søge et såkaldt humanitært visum. Det foregår på den måde, at en migrant søger visum på et EU-lands ambassade.
På den måde skal man altså undgå, at flygtninge tager den farefulde færd over Middelhavet for at få lov til at søge visum i eksempelvis Italien.
Sverige er det land i Europa, som har taget imod suverænt flest flygtninge fra eksempelvis Syrien. Danmark er det land i EU, som modtager 5. flest per 1000 indbyggere - men Sverige modtager stadig over tre gange flere end Danmark.
Norge
På trods af, at Norge ikke er en del af EU, har vores naboer i nord alligevel tilbudt konkret hjælp til indsatsen i Middelhavet.
Statsminister Erna Solberg har ifølge NRK skrevet et brev til EU, hvori der står, at Norge gerne fremrykker sin indsats i området og stiller med et civilt skib.
England
Allerede tirsdag aften meldte den valgkampsramte engelske premierminister, David Cameron, ud, at man fra britisk side er klar til at bidrage til indsatsen i Middelhavet.
Præcis hvad man er klar til at stille med, er dog endnu ikke blevet fastlagt, men Cameron ser flere muligheder.
- Vi har et af de stærkeste og bedst organiserede nødhjælpsbudgetter i Europa, og vi kan hjælpe med at stabilisere nogle af de her lande, siger han til britiske BBC (http://www.bbc.com/news/uk-32400271) og tilføjer.
- Og så har vi naturligvis en masse forskellige ressourcer til rådighed, når det kommer til at efterforske de kriminelle bander (som står bag menneskesmuglingen, red.).
Tyskland
Den tyske kansler, Angela Merkel, har efterhånden konsolideret sin status som en af Europas vigtigste ledere, og meget tyder på, at hun også kommer til at spille en helt central rolle ved mødet torsdag.
Da den italienske premierminister, Matteo Renzi, for få dage siden endnu en gang bad de europæiske lande om hjælp, besvarede kansleren i hvert fald bønnerne med et løfte om, at Italien 'på ingen måde står alene' i at håndtere problemet.
Repræsentanter fra den tyske regering har luftet, at det kan komme på tale at sætte dele af den tyske flåde ind i området.
Holland
Hollands premierminister, Mark Rutte, hæfter sig ved, at mange europæiske ledere er kommet med varme ord, men at han 'nu forventer, at ordene bliver til handling'.
Ifølge Mark Rutte tager 12 ud af unionens 27 lande stadig ikke ansvar, når det kommer til at tage imod flygtninge, og det ser han altså gerne, at landene laver om på ved mødet torsdag.
Nogle af de lande, som tager imod særdeles få flygtninge, er de østeuropæiske lande. Ungarns statsminister har ifølge norske Aftenposten sagt, at landets grænser er helt og aldeles lukkede.
Polens udenrigsminister, Grzegorz Schetyna, siger dog, at også Polen vil være nødsaget til at tage del i at tage imod mange af de flygtninge, som kommer til kontinentet, hvis EU finder det nødvendigt.
- Det bliver en udfordring for os, men vi tager imod den, siger Schetyna til thenews.pl.