Artiklen er rettet 6. maj for at præcisere usikkerheden om antallet af dræbte ved al-Ahli-hospitalet den 17. oktober.
I dag er det tre måneder siden, at omkring 1.500 Hamas-krigere bevægede sig ind i Israel. Her blev omkring 1.200 mennesker i Israel dræbt og omkring 200 taget som gidsler ifølge de israelske myndigheder.
Siden har krigen kostet 22.722 palæstinensere livet i Gaza ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder.
8.730 israelere er blevet såret, mens tallet for palæstinenserne er 58.166. Ifølge FN er 1,9 millioner palæstinensere internt fordrevet.
Her får du nedslagspunkter i krigen, der samlet set indtil nu har kostet næsten 24.000 mennesker livet.
7. oktober: Hamas angriber
Israel oplever det største terrorangreb i landets historie. Mindst 1.500 militante fra bevægelsen Hamas, der står på EU og USA's terrorlister, bevægede sig ind over grænsen både via land, vand og i luften.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger efterfølgende, at Israel er i krig.
9. -13. oktober: Israel vil angribe Gaza
To dage efter siger Benjamin Netanyahu, at Israel vil angribe Hamas med en hidtil uset styrke.
13. oktober lyder det fra Israels militær, at 1,1 millioner mennesker i det nordlige Gaza skal bevæge sig mod syd.
17. oktober: Hundredvis dræbt på Gaza-hospital
Omkring 500 mennesker meldes dræbt efter en raket ramte al-Ahli-hospitalet i Gaza. Andre kilder sætter tallet mellem 100-300. De lokale myndigheder beskylder Israel for at stå bag. Israelerne beskylder dog den palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad for at stå bag.
Efterfølgende lød det fra blandt andet det amerikanske medie CNN, at det er sandsynligt, at det var en dårligt fabrikeret raket affyret af palæstinensere, der var årsag til eksplosionen.
Landoffensiv går i gang
Den 27. oktober gik krigen fra at være en luftkrig til også at foregå på jorden. Israels militær rykker ind over grænsen til Gaza.
15. november bliver al-Shifa-hospitalet indtaget af israelske styrker. Israelerne mener, at Hamas bruger hospitalet som et hovedkvarter.
Israel får international kritik for at have indtaget hospitalet. Desuden kritiseres Israel for ikke at komme med klare beviser for, at Hamas brugte hospitalet.
Midlertidig våbenhvile
Efter flere dages forhandlinger indgår Israel og Hamas en aftale om at holde en pause i krigshandlingerne 24. november. Begge sider frigiver gidsler og fanger.
En uge senere, 1. december, fortsætter israelerne kampene mod Hamas i Gaza. Israelerne beskylder Hamas for at bryde aftalen. Samtidig sætter Israel hårdere ind med angreb i den sydlige del af Gaza.
1. januar: Israel vil trække tropper tilbage fra Gaza
Israels militær vil begynde at trække soldater ud af Gaza for at forberede en ny fase af krigen. Dog siger man, at kampene vil fortsætte.
Samtidig lyder det fra militæret, at man vil udvide sine operationer i den centrale og sydlige del af Gaza.
Den 5. januar påstår Israel at have opløst Hamas' struktur i det nordlige Gaza. En information, DR ikke har mulighed for at be- eller afkræfte.
Hvad sker der nu?
Israels mål er stadig at tilintetgøre Hamas. Det fortæller den israelske premierminister Benjamin Netanyahu.
Selvom Israel vil fokusere mere på den centrale og sydlige del, så mener Peter Viggo Jakobsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, ikke, at det er ensbetydende med, at de mange palæstinensere, der er flygtet, nu igen kan vende nordpå.
- Det er ikke sådan, at israelerne forlader det nordlige område. Der vil stadig være soldater deroppe, det er nok mere en kommunikationskampagne end det er regulært, fordi der igennem længere tid har været kampe sydpå, siger han.
Han vurderer, at der er to grunde til, at meldingen kommer netop nu. Den første er, at Hamas ikke længere har samme kampkraft længere på grund af de israelske angreb.
Netop det forhold gør, at Israels militær kan angribe mindre intensivt, hvilket alt andet lige vil koste færre civile livet. Det signal har betydning, når USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, er på besøg i Mellemøsten. Han har nemlig tidligere bedt israelerne om at beskytte de civile i Gaza bedre.
- Det er et signal til omverdenen om, at israelerne vil tage mere hensyn til de civile, end de tidligere har gjort. Men jeg tror også, at hvis de israelske soldater kommer i problemer, så vil de bruge luftangreb, som de tidligere har gjort.