Artiklen er rettet den 30. april 2024, for at præcisere hvor nødhjælpen kommer ind samt Israels udtalelser om nødhjælpens omfang.
FN lykkedes tirsdag med at få en nødhjælpskonvoj med seks lastbiler ind i det nordlige Gaza via landjorden - for første gang i flere uger.
Desuden er et skib med nødhjælp netop nu på vej til Gazastriben.
Men det er langt fra nok til at dække de enorme behov for nødhjælp i form af mad, vand og medicin, som langt størstedelen af Gazastribens 2,4 millioner indbyggere har brug for.
For manglen er så stor, at der er tale om en katastrofe. Men den kommer ikke ud af ingenting. Manglen på nødhjælp er en "menneskeskabt katastrofe".
Sådan lød det tirsdag aften fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, da han deltog i et møde i FN's Sikkerhedsråd. Det skriver BBC.
- Vi ser lige nu en befolkning kæmpe for deres overlevelse. Sult bliver brugt som et krigsvåben. Og når vi fordømmer, at den slags sker i Ukraine, så er vi nødt til at bruge samme formuleringer, når det sker i Gaza, sagde Borrell tirsdag aften.
Flere missioner er blevet forhindret
Det israelske militærs bombardementer i Gazastriben, der kom efter Hamas-bevægelsens terrorangreb den 7. oktober, har lagt store dele af Gaza i ruiner, og omkring 1,5 millioner palæstinensere er flygtet fra deres hjem.
På nuværende tidspunkt kommer der kun sporadisk nødhjælp ind i Gaza via grænseovergangen til Egypten fra den sydlige by ved grænsen mellem Egypten og Gazastriben, Rafah og Kerem Shalom fra den israelske side. Ifølge Cogat - det offentlige israelske agentur, der koordinerer hjælpen til bl.a. Gaza - er mængden af nødhjælp i dag er større end før krigen.
På det seneste er der kommet en smule mere via nedkastet nødhjælp fra fly. Den nuværende mængde er dog slet ikke nok til at dække civilbefolkningens enorme behov, og de seks lastbiler kommer ikke til at gøre den store forskel for befolkningen i det nordlige Gaza.
Men det, at Israel lader lastbilerne komme ind, er et tegn på, at Israel er under et voksende internationalt pres for netop at tillade mere nødhjælp ind i Gaza. Sådan lydet det fra DR's internationale korrespondent Steffen Kretz.
- Det er hårde ord, vi hører fra Borrell, og de falder efter, at Joe Biden har udtalt, at han støtter Israel, men lægger afstand til den israelske regering og den måde, de fører krig på.
Nødhjælpskonvojer fra blandt andre FN's organisationer har gentagne gange fået afslag på at komme ind via landjorden til det nordlige Gaza af det israelske militær - eller er blevet forhindret i det ved kontrolposter.
- Når vi kigger på, hvordan man kan få nødhjælp ind via luft og vand, er vi nødt til at minde os selv om, at vi gør det, fordi vejen via land er kunstigt lukket, sagde Josep Borrell tirsdag.
Mellem den 1. og 10. januar lykkedes det kun at få tre ud af 21 leveringer af mad, medicin og vand til det nordlige Gaza, skriver FN.
- Vores samarbejdspartnere på jorden var i to tilfælde nødt til at aflyse eller udsætte missionerne på grund af omfattende forsinkelser ved israelske kontrolposter, eller fordi de aftalte ruter pludselig var utilgængelige, skriver FN.
Derudover nægtede Israel at give grønt lys til "flere missioner med nødhjælp til Gaza By".
Vestens spildte muligheder
For lidt over to uger siden sagde FN's Organisation for Humanitære Anliggender (OCHA), at mindst hver fjerde palæstinenser i Gazastriben "kun er ét skridt fra hungersnød", medmindre der skrues gevaldigt op for mængden af nødhjælp.
På grund af det store behov for nødhjælp - og lige så store besvær med at få det leveret til gazanerne - har USA tænkt sig at oprette en midlertidig mole ved Gazastribens kyst, så nødhjælp kan komme ind derfra. Derudover har adskillige lande de seneste dage kastet kasser med nødhjælp via fly.
Vesten har dog haft og har stadig mulighederne til at få nødhjælp nemmere ind i Gaza. Man har bare ikke udnyttet dem.
Det siger Yehuda Shaul, der er tidligere officer i den israelske hær og medstifter af græsrodsbevægelsen 'Breaking The Silence' - en organisation for tidligere israelske soldater, hvor de fortroligt kan fortælle om deres oplevelser som besættelsesmagt i de palæstinensiske områder.
- Det ville være meget nemmere, hurtigere og mere effektivt at tvinge Israel til at åbne grænseovergangene ind til Gaza og køre international nødhjælp direkte ind i det nordlige Gaza, siger han til DR Nyheder.
- Når Vesten nu tager de her metoder i brug med en midlertidig havn og nødhjælp fra fly, er det et bevis på, at det internationale samfund fuldstændigt har fejlet i forhold til at få Israel til at overholde international lov, der pålægger en besættelsesmagt at sørge for, at civile får adgang til nødhjælp, lyder det fra Shaul.
Steffen Kretz, der har interviewet Shaul, forklarer, at ifølge ham er Vesten nødt til at stille betingelser for sin støtte til den israelske regering og ikke bare give dem en blankocheck, uanset hvad.
- Han mener, man eksempelvis er nødt til at sige: vi støtter jeres ret til et modsvar efter Hamas’ terrorangreb den 7. oktober, men vi kræver, at der bliver leveret fødevarer til den civile befolkning, siger DR's internationale korrespondent og fortsætter:
- Hans pointe er, at hvis man ikke stiller krav i forhold til støtten til Israel, er man medskyldig i den humanitære katastrofe, der udspiller sig.
Shauls holdning deles dog ikke af et flertal i den israelske befolkning.
- Israel ser krigen gennem de israelske soldaters øjne og de israelske medier – ligesom den arabiske verden ser krigen gennem de billeder og kameraer, der viser lidelserne i Gaza. Så i Israel er der en overvældende støtte til krigen og til et opgør med Hamas, siger Steffen Kretz.