EU's nye plan, der skal komme flygtningepresset og problemerne i Middelhavet til livs, har allerede mødt stor kritik af både flere menneskerettighedsorganisationer og flere politikere herhjemme.
Planen blev præsenteret torsdag aften efter et topmøde blandt EU's ledere i Bruxelles. Den foreslår en tredobling af indsatsen i det såkaldte Triton-program, der patruljerer i Middelhavet, og et fokus på at smadre menneskesmuglernes skibe.
Udfordringer i sigte
Menneskesmuglere tjener enorme beløb på at sejle flygtningene over Middelhavet - eller ofte blot ud i det.
Derfor bliver krigsskibe og Europol nu involveret i en indsats, der skal fange smuglerbådene, inden de når til Libyen for at samle flygtninge op. Noget, der kan skabe problemer.
- Der er en række juridiske problemer med det, for teknisk er det jo så et angreb mod et suverænt land, hvis man sænker både ved de libyske strande, siger Niels Kvale, DR's EU-korrespondent.
Han peger på, at en række organisationer også er dybt bekymrede for den offensive plan:
- Mange mener, at det vil resultere i, at problemet bare vil skubbe sig, eller at situationen bliver endnu værre. For det vil jo logisk set ikke give folk mindre lyst til at flygte, siger han.
Italien er tilfreds
Det var den italienske regering, der havde bedt om mødet, efter at mindst 900 bådflygtninge druknede i en bådulykke i den forgangne weekend.
- Den italienske premierminister (Matteo Renzi, red.) har fået medvind i flere af de mærkesager, som han tog med til mødet i Bruxelles. Han er meget tilfreds, siger Niels Kvale.
Italien vil nu få mere hjælp til at patruljere Middelhavet i form af et større budget, mere udstyr og flere hænder til at øge eftersøgnings- og redningsoperationer.
Men når det kommer til fordelingen af flygtningepresset, var de enkelte landes nationale agenda stadig på spil ved mødet torsdag.
Storbritannien: Ingen flygtninge til os, tak
Storbritannien har tidligere været et af de EU-lande, der har været mest kritisk overfor redningsaktioner i Middelhavet.
- Men nu har de skiftet kurs og sender blandt andet et meget stort flådeskib derned for at hjælpe, siger Niels Kvale.
Det er dog ikke helt uden betingelser.
- Hjælpen er betinget af, at der altså ikke må komme nogle flygtninge op til Storbritannien. De skal smides af ved nærmeste land, som i de fleste tilfælde vil være Italien, siger han.
Selvom flere EU-lande har stået i kø for at sende hjælp ned til Middelhavet, er interessen for at hjælpe Italien med selve flygtningepresset stadig meget lille:
- Der er rigtig mange af regeringerne rundt omkring i EU, der ikke har noget ønske om at tage imod flere flygtninge, siger Niels Kvale.
EU-Kommissionen skal i næste uge komme med en køreplan for det videre arbejde.