EU's stats- og regeringschefer har hen over tre topmøder forsøgt at få en kompliceret kabale til at gå op i forhold til fordelingen af EU-topposter.
Her til aften lykkedes det så.
Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, oplyste for få timer siden, at man er blevet enige om at nominere den tyske, kristenkonservative forsvarsminister, Ursula von der Leyen, til den tunge post som formand for Europa-Kommissionen.
Og mens den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), har bakket op om Margrethe Vestagers kandidatur til den vigtige post, selv om de tilhører to forskellige politiske familier, så har der ikke ligefrem været lutter patriotisk opbakning til von der Leyen fra landsfællerne.
- Europa fortjener noget bedre end hende, lyder det blandt andet fra tyske Sven Giegold, der kommer fra partiet De Grønne, på Twitter.
Og han er ikke alene om at kritisere tyskeren, der er kommet ind fra sidelinjen og står til at erobre den eftertragtede europæiske toppost.
Modstand fra landsmænd
I løbet af eftermiddagen, da rygterne om den tyske joker var begyndt at sive fra forhandlingslokalet i Bruxelles, var der flere parlamentarikere, der udtrykte deres utilfredshed med den tyske forsvarsminister.
Herunder tyske socialdemokrater.
Den tidligere leder af SPD Sigmar Gabriel udtalte, at en udnævnelse af Ursula von der Leyen ville være et slag i ansigtet til vælgerne.
- Her vinder baglokalet over et demokratisk valg. En bjørnetjeneste for Europa, sagde han til Handelsblatt, beretter Politico.
Der var også hårde socialdemokratiske ord fra den tidligere formand for Europa-Parlamentet Martin Schulz. På Twitter kalder han Ursula von der Leyen "den svageste minister" i den tyske regering.
- Det er åbenbart nok til at blive kommissionsformand, lyder det fra tyskeren.
Den tyske forsvarsminister har også måttet finde sig i ikke at få opbakning fra sin kansler - og konservative partifælle - Angela Merkel ved dagens afstemning på grund af indenrigspolitiske hensyn.
Kansleren bekræfter ifølge Politico, at hun undlod at stemme ved aftenens afstemning.
Hun har nemlig en aftale med sine socialdemokratiske regeringspartnere om, at Tyskland ikke skulle stemme på en kandidat, hvis ikke begge partier var enige.
Dansk ros
Mens Ursula von der Leyen har mødt modstand fra landsmændene, kan hun glæde sig over nogle positive meldinger fra andre dele af kontinentet.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, forsvarer valget af tyskeren, mens den hollandske premierminister, Mark Rutte siger, at der med von der Leyen som kommissionsformand og Margrethe Vestager som en af de to højest rangerende næstformænd for Kommissionen er lagt op til "et stærkt hold" i toppen.
Ifølge den danske statsminister, der kender tyskeren fra deres fælles fortid som beskæftigelsesministre, er der udsigt til en bestemt leder, der ikke er bange for at sætte sig igennem.
- Hun er en dygtig politiker. Jeg tror også, at man vil opleve, at hun også er lidt hårdtslående. Det bliver en kommissionsformand, der kan banke i bordet, siger Mette Frederiksen.
Claus Hjort Frederiksen (V) har mange gange mødt Ursula von der Leyen, mens de begge var forsvarsministre, og han har meget ros til tyskeren.
- Hun er et meget sympatisk menneske, som interesserer sig meget for sine medmennesker, men som jo også har den ansvarsfulde rolle at være forsvarsminister i Tyskland, siger han.
- Hun har været en af de stemmer, man lytter meget til under møderne, både i Nato og EU-sammenhæng, siger Claus Hjort Frederiksen, der betegner hende som en af de drivende kræfter blandt EU's forsvarspolitiske kæmpere.
- Hun er rigtig, rigtig dygtig, og hun er også en afbalancerende kraft i Nato-sammenhæng, ikke mindst over for den amerikanske præsident.
Utilfredshed over processen
Fra flere dele af Europa-Parlamentet lyder der kritik af, at stats- og regeringscheferne fra de 28 EU-lande har peget på en kandidat, der er kommet ind fra sidelinjen.
- Dette forslag er dybt skuffende for os, lyder det fra Iratxe Garcia, som er leder af den socialdemokratiske S&D-gruppe i Europa-Parlamentet.
Hun kritiserer, at man med Ursula von der Leyen har valgt en kandidat, der ikke var en del af den såkaldte spitzenkandidatproces, hvor de europæiske partier i Europa-Parlamentet stiller med en spidskandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen.
Også hos De Grønne i parlamentet langer man ud efter beslutningen, "der ikke respekterer spidskandidatprocessen og resultaterne fra de europæiske afstemninger", lyder det fra lederen af De Grønne i Europa-Parlamentet, Ska Keller, i en pressemeddelelse.
Der er tale om en studehandel fra baglokalerne, lyder det fra De Grønne, som afviser dagens udspil.
Europa-Parlamentet skal ifølge EU-traktaten godkende den nye kommissionsformand, før hun kan overtage pladsen efter den nuværende, Jean-Claude Juncker, der træder tilbage 1. november.