Det skal være muligt at straffe de medlemslande, der ser stort på EU’s retsstatsprincip og eksempelvis blander sig i domstolenes arbejde eller ser igennem fingre med korruption og svig.
Det mener et flertal i Europa-Parlamentet, som i dag har stemt for, at EU fremover skal kunne ramme medlemslandene på pengepungen, hvis ikke de overholder princippet.
Står det til europaparlamentarikerne, skal det blandt andet være muligt at skære i den økonomiske støtte fra EU eller helt tilbageholde betalinger, hvis der sker overtrædelser.
- Demokrati er aldrig selvindlysende, men retsstatsprincipperne er den bedste måde at sikre demokratiet, lød det onsdag fra den finske parlamentariker Petri Sarvamaa, der har været en af parlamentets ordførere på sagen.
- Hvis først man begynder at rykke ved dem, åbner man Pandoras æske. Og der er demokratisk valgte ledere, der kan blive fristet til at åbne æsken for at se, om de kan ændre ved reglerne.
Ungarn og Polen i fokus
Det var Europa-Kommissionen, der sidste år spillede ud med forslaget, som Europa-Parlamentet og Ministerrådet, der består af medlemslandenes regeringer, nu er ved at forhandle på plads.
Ifølge kommissionsformand Jean-Claude Juncker er det "en nødvendig forudsætning for sund økonomisk styring og implementering af EU's budget", at landene respekterer retsstaten.
Og selvom der ikke blev nævnt nogle lande, kom forslaget efter, at både Polen og Ungarn var blevet beskyldt for at krænke EU’s værdisæt.
Sidste år trådte en omstridt lovreform i kraft i Polen, som blandt andet førte til, at en række højesteretsdommere blev tvangspensioneret for at gøre plads til nye.
Reformen mødte hård kritik fra Europa-Kommissionen, der ikke mente, at den lever op til EU’s standarder for uafhængige retssystemer. Og i december bad EU-domstolen Polens EU-skeptiske regering om at standse lovændringerne af landets højesteret og genindsætte de dommere, der var blevet tvunget fra posterne.
I Ungarn har landets regering, der ligeledes er stærkt EU-kritisk, indført love, der blandt andet begrænser ytringsfriheden og de internationale menneskerettighedsorganisationers muligheder i landet.
Og det fik i efteråret europaparlamentarikerne til at indlede en såkaldt artikel 7-procedure mod Ungarn for overtrædelser af EU’s demokratiske principper.
Skal ramme de rigtige
Før reglerne kan blive ført ud i livet, skal de først forhandles på plads mellem europaparlamentarikerne og medlemsstaternes regeringer i Ministerrådet.
Europaparlamentarikerne har i dag givet deres mandat til de forhandlinger.
Og selvom der i hovedtræk var opbakning til Europa-Kommissionens udspil, blev det dog også understreget, at de økonomiske sanktioner ikke må gå ud over eksempelvis forskere og civilsamfundsgrupper.
- Vi skal være meget omhyggelige med, at sanktionerne ikke rammer slutbrugerne, men derimod dem, der har overtrådt loven, lød det onsdag fra den spanske parlamentariker Eider Gardiazabal Rubial, der også har været ordfører på sagen.
Ministerrådet skal dog først komme med sin samlede holdning, før de afgørende forhandlinger kan gå i gang.
Og ifølge Søren Riishøj, der er lektor ved Syddansk Universitet med speciale i Østeuropa, er der stor utilfredshed med forslaget. Ikke mindst i flere østeuropæiske lande, hvor flere regeringer føler sig forfulgt fra EU’s side, forklarer Søren Riishøj.
- Derfor er der også lagt op til et ordentligt slagsmål, og debatten vil også blive en del af det kommende europaparlamentsvalg, siger han med henvisning til valget, der finder sted mellem den 23. og 26. maj i hele Europa.
Uvis effekt af tiltag
Det vil i givet fald være et uafhængigt ekspertpanel, der skal vurdere, om retsstatsprincippet bliver overtrådt. Herefter skal Europa-Parlamentet og Ministerrådet godkende eventuelle sanktioner, og medlemslandet vil kun kunne få adgang til pengene igen, hvis det lever op til princippet.
Men spørgsmålet er ifølge Søren Riishøj, hvad det rent faktisk vil få af betydning, hvis forslaget i sidste ende bliver vedtaget.
I dag kommer fire procent af Ungarns bruttonationalprodukt fra EU, og hver gang, landet indbetaler én krone til EU, får det seks kroner igen.
Derfor vil det kunne mærkes i Ungarn, hvis de får frataget støttekroner.
Men om det vil gavnligt for demokratiet i landet, er ifølge Søren Riishøj et åbent spørgsmål.
- På den ene side kan det betyde, at det vil få landene til at moderere deres holdninger og trække lidt i land. Men omvendt har vi set, at det ikke har ændret på russerens adfærd, at man har taget pengene fra dem ved at indføre sanktioner, siger Søren Riishøj.
- Samtidig har landene i Europa et meget forskelligt syn på demokrati, og praktiseringen af retsstatsprincipperne er forskellige fra land til land. Derfor bliver det svært at få de nye regler igennem, siger han.