Ungarns regering har hverken fået styr på de omfattende problemer med korruption, der i årevis har tynget landet, eller sikret, at de ungarske dommere kan arbejde frit og uafhængigt uden nogen politisk indblanding.
Derfor bør Ungarn heller ikke få adgang til milliarder af de støttekroner, som det ellers stod til at modtage fra EU, før regeringen har fået styr på problemerne.
Det er den klare melding fra Europa-Kommissionen, som nu opfordrer Danmark og de andre medlemslande til at smække en del af fælleskassen i over for Ungarn.
Den ungarske regering med premierminister Viktor Orbán i front er i årevis blevet beskyldt for at ignorere de spilleregler, som ellers gælder for alle medlemslandene. Det er nemlig et ufravigeligt krav, at landene skal være helhjertede demokratier, der respekterer retsstatsprincippet, hvis de vil være med i unionen.
Men ifølge både Europa-Kommissionen og flere organisationer, heriblandt Amnesty International og Freedom House, har den ungarske Fidesz-regering gradvist undergravet retsstaten i landet. Og der bliver heller ikke gjort tilstrækkeligt for at bekæmpe og efterforske korruption i det centraleuropæiske land.
Derfor anbefaler Europa-Kommissionen nu, at medlemslandene indefryser en del af EU-støtten, indtil den ungarske regering har rettet ind. Det er nemlig op til regeringerne at tage den endelige beslutning.
Brug af nødbremse
Helt konkret drejer det sig om knap 56 milliarder kroner, der er øremærket til Ungarn gennem EU’s samhørighedsfonde.
Da Europa-Kommissionen fremlagde forslaget i september, var det med den begrundelse, at der nu er så meget korruption i Ungarn, at det også kan påvirke de andre medlemslande.
Det var første gang, at Europa-Kommissionen tog den nye retsstatsmekanisme i brug. Det er en slags nødbremse, der kan hives i, hvis der er så store retsstatsproblemer i et land, at det risikerer at ødelægge grundlaget under EU’s samlede budget. Og det er de altså nu i Ungarn, lød det fra EU-toppen.
Den ungarske regering fik dog en livline tilbage i september: Hvis den kunne nå at gennemføre 17 korruptionstiltag – herunder at nedsætte en antikorruptions-taskforce samt skærpe reglerne for offentlige udbud, så opgaverne ikke ender i de forkerte hænder – inden den 19. november i år, ville den fortsat kunne få adgang til milliarderne.
Men det er altså ikke lykkedes, fastslår Europa-Kommissionen i dag.
- Ungarn har desværre ikke implementeret de afhjælpende foranstaltninger. Derfor kan vi ikke sige, at de risici, som vi identificerede, er forsvundet, lyder det fra EU's budgetkommissær, Johannes Hahn.
Genopretnings-milliarder i sigte, men...
Til gengæld lægger kommissionen op til, at ungarerne skal have adgang til de 43 milliarder tilskuds-kroner, som er afsat til dem i EU’s store corona-genopretningsfond.
Men pengene skal ikke udbetales nu-og-her. Europa-Kommissionen kræver nemlig, at den ungarske regering først skal gennemføre 27 såkaldte "super-milepæle", der skal styrke retsstaten i landet, før pengene kan blive udbetalt.
- Ingen midler vil blive frigivet, før de essentielle milepæle er nået, siger EU’s økonomikommissær, Valdis Dombrovskis.
Det er nu op til medlemslandenes regeringer at beslutte, om de vil følge Europa-Kommissionens anbefalinger eller ej. Beslutningen om, hvorvidt de skal have adgang til samhørighedsstøtten, skal træffes inden den 19. december, mens genopretningsplanen skal godkendes senest den 31. december.
Begge dele kræver et kvalificeret flertal - det vil sige, at 55 procent af medlemslandene, der tilsammen repræsenterer mindst 65 procent af EU’s befolkning - for at blive ført ud i livet.
Det betyder blandt andet, at Polen, som også selv er under kritik for at se stort på retsstatsprincipperne, og som ved tidligere lejligheder har bakket op om Ungarn, ikke alene kan spænde ben for afstemningen.
Blokerer for EU-beslutninger
Hvis det sker, vil der være tale om et nybrud fra EU’s side, som i årevis har forsøgt at slå hårdere ned på medlemslande som Ungarn, der ser stort på spillereglerne.
Det vil også komme til at gøre ondt på Ungarn, som lige nu kæmper med høj inflation og en økonomi, der er tynget af kriserne rundt om i verden.
Samhørighedsstøtten er målrettet de fattigste lande i unionen, herunder Ungarn, og de 56 milliarder kroner svarer til mere end en tredjedel af de midler, ungarerne ellers står til at få frem mod 2027.
Derudover blev genopretningsfonden stiftet af medlemslandene for at hjælpe hinanden igennem coronakrisen, og derfor har Ungarn også brug for de penge.
Men omvendt skaber striden også store problemer for EU-samarbejdet. Den ungarske regering har blandt andet blokeret for en global aftale om en fælles minimumsskat for virksomheder, og den har også spændt ben for en milliardstore hjælpepakke til Ukraine, så længe den ikke har fået sine penge.
Den ungarske regering har endnu ikke kommenteret meldingen fra Europa-Kommissionen. Men i Europa-Parlamentet vækker den begejstring. Et flertal af parlamentarikerne har nemlig presset på for en langt hårdere kurs over for Ungarn, og i den store kristenkonservative EPP-gruppe er man glad for, at Europa-Kommissionen ikke har givet sig.
- Det er et historisk øjeblik for retsstaten. Vi må fastholde presset på den ungarske regering, lyder det i et tweet fra gruppen.
Også på den europæiske venstrefløj er der glæde over meldingen. Kira Marie Peter-Hansen, der sidder i Europa-Parlamentet for SF, er tilfreds med, at Europa-Kommissionen står fast på retsstatsprincippet.
- Den har jo været lidt vævende, så jeg tager positivt imod meldingen. Nu håber jeg så, at medlemslandene også gør det. De taler jo højt og flot om, at der er problemer med retsstaten i Ungarn, så det her bliver en tryktest af, om de rent faktisk kan levere. Det forventer jeg, at de gør, siger hun.