Eurogruppe vil se græsk lovgivning før ny forhandling

Eurotoppen mødes i dag for at fortsætte forhandlingerne om en mulig ny græsk støtteordning.

- Vi har taget et godt skridt fremad, og bolden er nu på ledernes banehalvdel, siger Finlands finansminister Stubb, der her ses sammen med sin græske kollega Tsakalotos. (Foto: © Francois Lenoir, Scanpix)

Grækenland må vedtage nye reformer, før der kan startes forhandling om ny græsk støtteordning.

Det er den melding, som eurolandenes finansministre søndag giver videre til topmødet for eurolandenes stats- og regeringschefer, der skulle starte søndag eftermiddag.

Finlands finansminister, Alexander Stubb, siger efter møde i eurogruppen, at han nu ser mere optimistisk på muligheden for, at stats- og regeringscheferne i aften kan enes om en aftale for Grækenland.

- Vi har formuleret et meget ambitiøst forslag til stats- og regeringscheferne. Vi har taget et godt skridt fremad, og bolden er nu på ledernes banehalvdel, siger Stubb.

Konkrete krav til Grækenland

Den finske finansmnister siger, der er tre krav til Grækenland:

Den græske regering og parlament skal senest 15. juli have vedtaget en række reformer, der skal gennemføres andre lovændringer, og der er fire konkrete krav til ambitiøse skridt blandt andet med privatiseringer.

Eurogruppens formand, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, skal på eurotopmødet orientere lederne om konklusionen på mødet.

- Vi er kommet langt og har løst en masse problemer, men der er stadig nogle spørgsmål tilbage. Nu vil vi informere lederne, så de kan diskutere og forhåbentlig tage en beslutning omkring de sidste spørgsmål, siger Dijsselbloem.

/ritzau/