Timingen var tilfældig, men den kunne på sin egen katastrofale og tragiske måde næsten ikke have været bedre.
For samtidig med at indbyggerne i Valencia-regionen forsøgte at gøre skaderne op efter den ekstreme og dødelige vanvidsregn, som har ramt det østlige Spanien, gik EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen ved middagstid på talerstolen i Bruxelles.
Med sig havde hun en dugfrisk rapport, hvis hovedbudskab er, at EU-landene bør blive langt bedre til at forberede sig på potentielle kriser og trusler. Herunder dem, der er forårsaget ekstremt vejr.
For ifølge kommissionsformanden står vi over for en fremtid, hvor der kun vil komme flere og flere af dem.
- På bare få måneder har oversvømmelser ramt Centraleuropa, Østeuropa, Italien og nu også Spanien. Dette er klimaforandringernes dramatiske virkelighed. Og vi må forberede os på at håndtere det i hele vores union og med alle de værktøjer, vi har til rådighed, lød det fra Ursula von der Leyen.
Hun var flankeret af Finlands forhenværende præsident Sauli Niinistö, som hun tidligere på året bad om at udarbejde en rapport om, hvordan medlemslandene over en bred kam kan styrke deres kriseberedskab.
Frygt for angreb og spionage
Finnerne ved nemlig et og andet om at forberede sig på det værste.
Landet ligger klos op ad Rusland, og derfor har borgerne altid vidst, at de skulle have rigeligt med vand, toiletpapir, medicin og andre nødforsyninger derhjemme til at kunne klare sig igennem de første dage af en mulig konflikt med deres store nabo.
Det er erfaringer, som resten af Europa allerede nu godt kan begynde at tage ved lære af.
For ifølge rapporten er Europa nemlig blevet et meget mere udsat kontinent i de senere år, og det er noget, som europæerne bliver nødt til at erkende - og navigere efter.
I første omgang kræver det ifølge rapporten, at der bliver lavet "omfattende risikovurderinger, der dækker alle farer og trusler" mod Europa. Og der er nok af dem.
For ud over de ekstreme vejrhændelser, som eksempelvis også har medført store skovbrande i især Sydeuropa, har krigen i Ukraine og truslen fra Rusland sat europæerne under et fornyet pres.
Der er blandt andet en stigende frygt for hybridkrige, bevæbnede angreb, spionage, sabotage samt cyberangreb på kritisk infrastruktur som energi- og vandforsyning. Den frygt er ekstra tydelig i de nord- og østeuropæiske lande.
Ny teknologi som kunstig intelligens risikerer ifølge rapporten også at vende op og ned på vores samfund.
Derudover viste coronapandemien, hvordan samfundet på nærmest ingen tid kan gå i stå og opleve enorme økonomiske problemer. Krisen blottede også, hvor afhængige vi er af især kineserne, når det kommer til vigtige produkter som mundbind og vacciner.
- Den vigtigste opgave i dag er at sikre, at vi kan beskytte europæerne ved at være klar til alle slags risici. Og omfanget af disse risici er enorme, sagde Sauli Niinistö.
Brug for EU-efterretningstjeneste
Beredskab er egentlig noget, som medlemslandene selv styrer. Men ifølge Sauli Niinistö er der brug for, at medlemslandene bliver bedre til at arbejde sammen og eksempelvis dele efterretninger med hinanden, så de bedre kan afskrække "ondsindede aktører", der ønsker at angribe Europa.
Han ser også gerne, at medlemslandene på sigt udvikler "en fuldt udviklet tjeneste for efterretningssamarbejde på EU-niveau, der kan imødekomme både strategiske og operationelle behov", som der står i den 165 sider lange rapport.
For landene skal kunne handle hurtigt og koordineret, hvis kriserne opstår. Og "truslerne stopper ikke ved vores grænser", som han formulerede det.
- Hvis sikkerheden i ét medlemsland bliver krænket, eller hvis dets suverænitet overtrædes, vil det også direkte vedrøre de øvrige 26 medlemslande og unionen som helhed, sagde Sauli Niinistö og tilføjede, at det er altafgørende, at Europa fortsat kan hænge sammen, selv hvis hele telefonsystemet og internettet eksempelvis bliver lammet af et cyberangreb.
- Vi skal gå fra at reagere på kriser til at være på forkant af dem, fastslog han.
Derudover bliver EU-landene også nødt til at styrke deres forsvar yderligere. Og medlemslandene bør ifølge Sauli Niinistö øremærke mindst en femtedel af deres fælles langtidsbudget, som i dag er på omkring 9.000 milliarder kroner, på netop sikkerhed og kriseberedskab.
- Præsident Putin tror, vi er svage, men vi bliver nødt til at ændre denne opfattelse, sagde han.
Muligt med angreb på allierede
De pointer er Ursula von er Leyen, som selv har en fortid som tysk forsvarsminister, enig i, og rapporten vil indgå i den kommende Europa-Kommissions arbejde.
- Vi skal gøre mere, og vi skal ændre vores tankegang. Forberedelse skal blive en del af det grundlæggende ræsonnement i alle vores handlinger, og vi skal tage højde for hele spektret af trusler og risici, sagde hun.
Danmark er et af de lande, som har skruet op for beredskabet i den seneste tid. I august blev venstrepolitikeren Torsten Schack Pedersen udnævnt til minister for samfundssikkerhed og beredskab, og hans hovedopgave bliver at sikre, at Danmark bliver mere modstandsdygtigt.
Han er enig med Sauli Niinistö i, at europæerne "står over for en ny virkelighed med mere alvorlige og komplekse trusler mod vores sikkerhed og frihed."
- Det er vigtigt, at vi forholder os til det og forbereder os på det. Angreb på allierede eller krig i vores nærområde er altså ikke længere noget, vi slet ikke kan forestille os, skriver han i en mail til DR Nyheder.
Han understreger, at de europæiske lande fremover kommer til at skulle tage vare på deres egen sikkerhed i højere grad, end de har været vant til.
- Derfor skal vi stå sammen og styrke sikkerheden og beredskabet i de europæiske samfund, så vi ikke er så sårbare, og så vores hverdag kan vedblive med at fungere, skriver Torsten Schack Pedersen og tilføjer, at han vil arbejde videre med de ny anbefalinger, når Danmark til juli næste år overtager EU-formandskabet.