Det blev hyldet som en sejr for den grønne omstilling, da EU-landene forrige år blev enige om at forbyde al salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2035.
EU skal nemlig være klimaneutral inden 2050, og for at nå dette mål besluttede medlemslandene, at nyproducerede biler om knap 11 år ikke længere må udlede CO2. Det vil i praksis betyde et farvel til forbrændingsmotoren.
Nu har den italienske regering imidlertid rettet skytset mod loven, som ellers er trådt i kraft.
Italien, der er hjemsted for bilmærker som Fiat, Alfa Romeo og Ferrari, har omkring 165.000 personer er beskæftiget i bilsektoren. Og ifølge landets erhvervsminister, Adolfo Urso, har loven skabt en "alvorlig krise" for både de italienske og de andre europæiske bilproducenter, som kan ende med at koste indtægter og tusindvis af arbejdspladser.
Derudover står flere af de europæiske bilproducenter ifølge brancheorganisationen Acea over for at skulle betale milliardstore bøder næste år, fordi de ikke kan leve op til de nye CO2-standarder, som EU-landene har sat.
Derfor presser den italienske erhvervsminister nu på for, at den planlagte udfasning af benzin- og dieselbiler bliver udskudt, og at loven samtidig bliver ændret, så forbrændingsmotoren alligevel kan få lov til at overleve.
- Den oprindelige køreplan for den grønne pagt (Europa-Kommissionens plan for at bekæmpe klimaforandringerne, red.) har allerede vist sine modsætninger – med kollapset af det europæiske marked for elbiler og med den alvorlige krise blandt de europæiske bilproducenter, siger Adolfo Urso ifølge Financial Times.
For dyrere at købe
Det var ellers tanken, at udfasningen af forbrændingsmotoren netop skulle sætte ekstra skub på både produktionen og salget af elbiler. Men Stellantis, der er Italiens største bilfabrikant, besluttede for nylig at sætte al produktion på deres store fabrik i den norditalienske by Torino på pause indtil midten af oktober.
Det skyldes ifølge Financial Times lav efterspørgsel på den elektriske udgave af deres Fiat 500, som også koster godt 220.000 kroner sammenlignet med hybridudgaven til 132.000 kroner.
Ifølge Acea faldt antallet af nyregistreringer af elbiler i EU med 44 procent i august sammenlignet med året før, og deres markedsandel faldt ifølge brancheorganisationen fra 21 procent til 14 procent.
Spørger man den italienske erhvervsminister koster elbiler "for meget, i forhold til hvor meget europæerne og italienerne tjener". Derudover er den europæiske elbilindustri i forvejen under hårdt pres fra især de kinesiske konkurrenter, heriblandt Geely og SAIC, som på kort tid har sat sig på store markedsandele i Europa.
- Industri- og miljøpolitik bliver nødt til at flugte med hinanden. Vi er enige i, at vi skal omstille os til elektriske biler. Så længe det er bæredygtigt, siger Adolfo Urso ifølge Financial Times.
Konservative frygter for job
Italiens regering bliver ledet af det nationalkonservative højrefløjsparti Italiens Brødre.
Partiet har aldrig lagt skjul på sin skepsis over for EU’s grønne omstilling, som fortsat står højt på kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske dagsorden. Men det er ikke kun italienerne, som er kritiske over for den nye lov.
I Tyskland, som er hjemsted for blandt andet Volkswagen og BMW, har den også mødt modstand. Det samme har den i flere østeuropæiske lande, ikke mindst i Tjekkiet, hvor Škoda holder til.
Og i Europa-Parlamentets kristenkonservative EPP-gruppe, hvor De Konservative og Liberal Alliance sidder, er den officielle linje, at det kommende forbud mod benzin- og dieselbiler vil "forhindre innovation og koste tusindvis af job."
Det er De Konservatives europaparlamentariker, Niels Flemming Hansen, dog uenig i.
- Vi er desværre i en situation, hvor nogle store lande begynder at udtrykke bekymringer om at kunne nå det i tide. Men det er vigtigt for mig at understrege, at fossile biler skal være fortid i 2035, siger han.
Ursula von der Leyen, der selv er en del af EPP, holder også fast i 2035-målet. Det skaber ifølge hende "forudsigelighed for investorer og fabrikanter." Men hun er klar til at se på, om det skal være lovligt at sælge nye biler med forbrændingsmotorer, som kører på såkaldte e-brændstoffer, efter 2035.
SF og Moderaterne vil holde fast
Det var Europa-Parlamentets miljøudvalg, der oprindeligt havde ansvaret for loven. Spørger man SF’s europaparlamentariker Rasmus Nordqvist, der er medlem af udvalget i dag, bør man ikke ændre så meget som et komma i loven.
Han mener i forvejen, at 2035-tidsfristen er alt for lang. Og med et helt nyt 2040-klimamål i sigte, skal der skrues endnu mere op for den grønne omstilling, understreger SF’eren.
- Vi er i gang med en kæmpe omstilling af vores økonomi, virksomheder og arbejdspladser. Og det vil ikke styrke vores konkurrencemuligheder, hvis vi krampagtigtig holder fast i den verden, som var engang. Vi skal derimod satse helhjertet på, at det er os, der kan være med til at levere de grønne løsninger, siger han.
Det er Moderaternes europaparlamentariker Stine Bosse, som også er medlem af miljøudvalget, enig i.
For selvom hun godt kan forstå de udfordringer, italienerne står over for lige nu, peger hun på, at de seneste ugers voldsomme oversvømmelser i Centraleuropa med al tydelighed har vist, hvilke konsekvenser klimaforandringerne har.
- Vi kan lytte til hinanden og prøve at finde nogle veje, der gør, at omstillingen kan gå så gelinde som muligt. Men der kan ikke bremses, for det er tydeligvis sidste udkald. Der er ingen, der har lovet os, at den grønne omstilling bliver smertefri. Men vi skal igennem den, og vi må ikke sænke tempoet, siger Stine Bosse.