Du har nok ikke lagt mærke til det, hvis du i dag har tjekket din Facebook, set en stribe reels på Instagram eller onlineshoppet flybilletter på Booking eller tøj på Zalando. For lige umiddelbart er der ikke de store forandringer at se.
Men det er en anden og noget mere alvorlig virkelighed, verdens største techfirmaer nu står i.
Fra i dag skal Google, Meta, X – tidligere kendt som Twitter - Snapchat, LinkedIn og 14 andre onlineplatforme, markedspladser og søgemaskiner nemlig leve op til en række nye, omfattende EU-regler, som skal forsøge at tøjle techgiganterne og gøre den digitale verden mere sikker og tryg for europæerne.
Nu skal de blandt andet fjerne ulovligt indhold, det kunne være seksuelle overgreb på børn eller terrorrelaterede videoer, så snart de er blevet gjort opmærksomme på, at det bliver delt på deres platforme.
Derudover må de ikke længere lave målrettede reklamer til at deres brugere, der er baseret på følsomme personlige oplysninger såsom religion, seksualitet eller politiske holdninger. Og der skal gøres mere for at beskytte mindreårige, som benytter deres platforme.
Alle former for målrettede reklamer til børn, som eksempelvis er bygget på deres likes og personlige netværk, er nu forbudt i EU-landene.
Har et kæmpe ansvar
Ved siden af det skal techgiganterne nu kunne dokumentere, hvad de gør for at modarbejde misinformation, hadtale og propaganda. Og de skal være mere gennemsigtige i forhold til, hvordan de arbejder og agerer. Hvis de eksempelvis fjerner opslag eller begrænser brugeres adgang til platformen, skal de nu kunne forklare – og forsvare – hvorfor de gør det.
De nye regler, der er de første af sin slags i verden, kommer kun til at gælde de største platforme, som bliver benyttet af flere end 45 millioner europæere om måneden.
Hvis ikke virksomhederne overholder det nye regelsæt, kan Europa-Kommissionen udstede milliardstore bøder på helt op til seks procent af deres årlige globale omsætning. Og i yderste konsekvens kan de også blive tvunget til at lukke helt ned i EU-landene, hvis de nægter at spille med.
At de nye regler nu skal ud at arbejde, glæder europaparlamentariker Christel Schaldemose (S), som var Europa-Parlamentets hovedforhandler på den nye lovgivning, da den for godt et år siden blev forhandlet på plads med medlemslandenes regeringer.
- Det en stor dag, og jeg er glad og tilfreds med, at det er gået så hurtigt med at få taget reglerne i brug. For de store techvirksomheder har et kæmpe ansvar, siger hun.
Holder øje med Musk
Christel Schaldemose mener, at de nye regler vil gøre vores onlinefærden tryggere end i dag. Men det kræver også, at de bliver håndhævet korrekt af Europa-Kommissionens folk, understreger hun.
Ifølge Politico vil der fra næste år være 124 medarbejdere til at sikre, at det sker.
- Derudover er udfordringen, hvor meget techgiganterne har tænkt sig at udfordre reglerne. Har de kun fodslæbende tænkt sig at overholde dem - især hvis det går ud over deres forretningsmodeller og indtjeningsmuligheder? Meta har eksempelvis meddelt, at de vil efterleve reglerne, men kun i EU, siger Christel Schaldemose.
Hun tilføjer, at hun især vil holde øje med X, der i dag er ejet af mangemilliardæren og Tesla-bagmanden Elon Musk.
- Musk er jo ytringsfrihedsfundamentalist, og han har selv antydet, at hele hans måde at drive virksomhed på er at udfordre det eksisterende, siger Christel Schaldemose.
Små ændringer
DR’s tech-korrespondent, Henrik Moltke, er enig i, at de nye regler står og falder på, hvordan de bliver håndhævet af Europa-Kommissionen. Derudover bliver det også afgørende, hvordan techvirksomhederne selv vælger at følge dem.
Både Amazon og Zalando har trukket Europa-Kommissionen for retten, da de ikke mener, at de hører til i kategorien af store onlineplatforme. Og Meta har på forhånd ansat 1.000 nye medarbejdere til at sikre, at de er klar til at håndtere de nye regler på en så skånsom måde som muligt.
- De har jo selv længe efterspurgt ensartede regler og lobbyet hårdt, så de vil gerne overholde reglerne. Men for dem handler det om at lave så lidt om som muligt – og at miste så få penge som muligt, siger Henrik Moltke og tilføjer, at vi som forbrugere nok ikke kommer til at mærke de helt store forandringer lige foreløbigt.
- Da GDPR-reglerne blev indført, var det mest mærkbare resultat, at vi pludselig skulle til at trykke på alle de her irriterende cookies-bokse. Der kommer ikke umiddelbart til at ske noget tilsvarende denne gang. Det er derimod små ændringer, som grundlæggende betyder, at vi som forbrugere bliver bedre beskyttet og stillet i Europa, tilføjer han.