Ordet "historisk" har det med at blive hevet frem, når politikerne virkelig vil sætte en stor, tyk streg under deres beslutninger.
EU’s udenrigschef, Josep Borrell, var ingen undtagelse, efter at medlemslandene i midten af marts sidste år var blevet enige om at sende én million artillerigranater til Ukraine i løbet af det kommende år.
For det var "en historisk beslutning", som han formulerede det, og "et vigtigt skridt i retning af at indfri vores løfte om at forsyne Ukraine med mere artilleriammunition". Og den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), understregede efterfølgende, at der absolut ingen tid var at spilde.
- Hver eneste gang, vi taler med vores ukrainske kollegaer, så er der ét budskab: De beder om, at ammunitionen kommer hurtigst muligt, sagde han dengang.
Men nu, et lille år efter, er medlemslandene langt fra at være i mål. Ifølge Bloomberg når de kun op på omkring 600.000 granater inden udgangen af marts, som de selv har sat som deadline.
Det er ikke godt nok, lyder det nu fra statsminister Mette Frederiksen (S).
- Den barske sandhed er, at vi ikke har nået dette mål, skriver hun i dag i et indlæg i avisen Financial Times sammen med en række af sine kollegaer, heriblandt den tyske kansler, Olaf Scholz.
Der kan ikke ventes
Tidligere på måneden kunne EU-kommissær Maroš Šefčovič fortælle, at medlemslandene er på vej og "snart har produktionskapaciteten til at producere én million artillerigranater om året".
Men der bør sættes endnu mere skub på den proces, lyder det i indlægget, som også den tjekkiske premierminister, Petr Fiala, den estiske statsminister, Kaja Kallas, samt den hollandske premierminister, Mark Rutte, har været med til at skrive.
- Vi kan ikke bare løbe fra vores løfte. Hvis de ukrainske soldater skal kunne blive ved med at kæmpe, er der et overvældende behov for ammunition, lyder det.
Da ukrainernes sommeroffensiv sidste år var på sit højeste, brugte landets styrker ifølge magasinet The Economist omkring 7.000 artillerigranater om dagen. Det var betydeligt flere end det, russerne brugte. Men i december måtte de skrue forbruget ned til 2.000 granater om dagen for ikke at løbe tør.
Russerne affyrede til sammenligning fem gange så mange, og ifølge det estiske forsvarsministerium vil de kunne producere 4,5 millioner stykker artilleriammunition i løbet af i år.
Ifølge Financial Times har medlemslandene indtil videre støttet ukrainerne militært og økonomisk med mere end 500 milliarder kroner i de snart to år, krigen har stået på.
Men ifølge de fem stats- og regeringschefer er der brug for, at alle landene øger deres støtte. Og alle bør donere alt det militære udstyr og isenkram, de overhovedet kan, og hurtigst muligt få bestilt mere. Den tyske kansler har flere gange på det seneste kritiseret sine kollegaer for ikke at gøre nok.
- Det er faktisk et spørgsmål om vores fælles europæiske sikkerhed. Og for de modige kvinder og mænd i de ukrainske væbnede styrker er det et spørgsmål om liv og død, skriver de fem ledere.
En europæiske våbenproduktion
Torsdag mødes EU's stats- og regeringschefer i Bruxelles, og her vil spørgsmålet om EU’s videre støtte til Ukraine blive det altdominerende spørgsmål.
Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, har nemlig modsat sig en ny økonomisk hjælpepakke på 373 milliarder kroner til ukrainerne, og det er endnu uvist, om de andre lande kan få ham overbevist til at give sig.
Men derudover vil spørgsmålet om både ammunition og militære donationer også blive vendt.
I februar vil Europa-Kommissionen præsentere en ny forsvarsstrategi, som blandt andet vil have fokus på, hvordan medlemslandene kan udvikle deres egne forsvarsindustrier og selv begynde at producere endnu mere ammunition og materiel end i dag, hvor en del af det blive importeret fra blandt andet USA og Sydkorea.
Ifølge statsministeren er det vigtigt, at der hurtigt bliver fulgt op på den strategi. Sidste år tilbagekøbte Forsvarsministeriet den gamle våbenfabrik "Krudten" for igen at kunne producere ammunition i Danmark. Men Mette Frederiksen er med egne ord "ikke så optaget af", hvor på kontinentet det fremover bliver produceret.
- Jeg synes i virkeligheden, vi ville vinde utrolig meget ved at se den europæiske våbenproduktion som en europæiske våbenproduktion, sagde hun i sidste uge under en debat i Europaudvalget og tilføjede, at hun givetvis ville have givet et andet svar, hvis nogen havde spurgt hende for 15 år siden.
- Men som verden udvikler sig, bliver vi også nødt til at se det som europæere.