Det har været en lang, benhård armlægning mellem EU-landene på den ene side og Kina på den anden.
Og den kinesiske regering afviser fortsat, at der skulle være noget som helst at komme efter, og truer nu med hårde modsvar.
Men i dag har Europa-Kommissionen, der har ansvaret for medlemslandenes handelspolitik, besluttet at indføre straftold på elbiler, som bliver importeret til Europa fra Kina.
For ifølge Valdis Dombrovskis, der er EU’s handelskommissær, modtager de kinesiske elbilproducenter nemlig "urimelig" statsstøtte fra styret i Beijing, hvilket er med til at skævvride det globale elbilmarked og derved også presse de europæiske konkurrenter på pengepungen.
Derfor bliver der nu indført straftold på helt op til 35,3 procent for en række kinesiskproducerede elbiler.
- EU er og bliver den globale forkæmper for en åben, fair og regelbaseret handel. Vi byder konkurrence velkommen, også inden for elbilsektoren. Men det skal være baseret på retfærdighed og lige vilkår, udtaler han i en pressemeddelelse.
Presser priserne ned
Straftolden vil træde i kraft allerede ved midnat og vil blive lagt oven i den importold på 10 procent, som allerede i dag er pålagt kinesiske elbiler. Den nye told kommer til at gælde i de næste fem år.
Ifølge handelskommissæren er der tale om "proportionelle og målrettede tiltag", som kommer, efter at Europa-Kommissionen i et år har kortlagt, hvordan kinesiske elbilproducenter som SAIC, Geely og BYD modtager unfair statsstøtte, der er med til at presse priserne unaturligt langt ned.
Ifølge Europa-Kommissionen sker det eksempelvis ved, at den kinesiske regering yder producenterne billige lån til lave renter, eller giver dem rabat på de råstoffer, som de skal bruge til at fremstille batterier.
Det kinesiske styre har dog afvist alle beskyldningerne fra EU’s side. Ifølge Reuters har de kaldt dem både protektionistiske og skadelige for forholdet mellem de to handelspartnere. Og de har som modsvar truet med at gå efter brandy, svinekød og mejeriprodukter fra Europa, hvilket ifølge Europa-Kommissionen er ubegrundet og i strid med reglerne.
Men trods otte runder af såkaldte tekniske forhandlinger er det ikke lykkedes Europa-Kommissionen og kineserne at finde en holdbar løsning.
Kæmpe indhug i Europa
Derfor vil kinesiskproducerede elbiler fra BYD nu blive pålagt en straftold på 17 procent, mens biler fra SAIC, som er ejet af den kinesiske stat, vil blive ramt hårdest med en told på hele 35,3 procent.
Geely, der blandt andet ejer Volvo og Polestar, vil blive pålagt straftold på 18,8 procent, mens kinesiskproducerede Tesla-biler slipper billigst med en ekstratold på blot 7,8 procent.
Elbiler fra Kina har på forholdsvis kort tid sat sig på store markedsandele i Europa, hvilket har presset den europæiske bilsektor, der er en stor og strategisk vigtig industri for lande som Tyskland, Frankrig, Tjekkiet og Italien.
Hvor de kinesiskproducerede elbiler ifølge Europa-Kommissionen sad på 1,9 procent af markedet i 2020, var det steget til godt 14 procent i andet kvartal af 2024.
Alene sidste år eksporterede kineserne elbiler for hele 10 milliarder euro, og BYD overhalede i sidste kvartal af 2023 Tesla som verdens største producent af elbiler.
Trods det har regeringen i Tyskland, som ellers er Europas største bilproducent med mærker som BMW og Volkswagen, forsøgt at forhindre de nye toldsatser.
En "økonomisk kold krig"
Den tyske kansler, Olaf Scholz, frygter nemlig, ligesom de tyske bilkoncerner, at det her vil føre til en handelskrig mellem EU-landene og Kina.
Den tyske økonomi, der også er Europas største, er stærkt afhængig af eksporten til kineserne, og tre ud af fire biler, som bliver produceret i Tyskland, går til eksport. Og Kina er det største marked af alle.
Hildegard Müller, der står i spidsen for den tyske bilindustris interesseorganisation, VDA, mener ifølge Reuters, at tolden er "et tilbageslag for den globale frihandel", som vil koste job og vækst i Europa.
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, er også stærkt imod de nye toldsatser, som han mener, vil føre EU direkte ind i en "økonomisk kold krig" med Kina.
Men en række andre lande, heriblandt Danmark, mener omvendt, at man fra EU's side bør gå hårdere til værks mod kineserne. Og statsminister Mette Frederiksen (S) har da også i den seneste tid skærpet tonen markant over for kineserne.
I et interview med Politico i sidste måned langede hun særdeles hårdt ud efter styret i Beijing for at støtte Ruslands krig i Ukraine. Og hun opfordrede direkte EU til at genoverveje samarbejdet med kineserne, som overordnet set er blevet noget mere anspændt og kontant i de senere år.
- Vi kan ikke fortsætte med at have en situation, hvor Kina hjælper Rusland i en krig i Europa, uden at det får konsekvenser. De skal holdes ansvarlige for deres handlinger, sagde hun.