Det er fortsat uvist, hvem der fremover skal bestride EU's absolutte topposter.
Det står klart, efter at medlemslandenes stats- og regeringschefer sent mandag valgte at gå hver til sit, efter at de havde brugt aftenen på at diskutere, hvem der skal stå i spidsen for Den Europæiske Union i de kommende fem år.
- Vi havde en god samtale, og jeg tror, at den bevæger sig i den rigtige retning. Men der kommer ingen aftale i aften, lød det efterfølgende fra EU's rådsformand, Charles Michel.
De tre poster, der er i spil, er henholdsvis formanden for Europa-Kommissionen, formanden for Det Europæiske Råd samt jobbet som EU's udenrigschef.
Inden mandagens uformelle EU-topmøde havde der ellers været forlydender om, at der blandt stats- og regeringscheferne var bred opbakning til en pakkeløsning med den kristenkonservative Ursula von der Leyen som kommissionsformand, den socialdemokratiske António Costa som rådsformand og den liberale Kaja Kallas som udenrigschef.
Men ifølge Charles Michel var det faktisk aldrig meningen, at der skulle lande en formel aftale på topmødet. Den skal derimod falde på plads på det EU-topmøde, som finder sted i slutningen af næste uge, sagde han. Og nu fortsætter de intense forhandlinger mellem medlemslandene og blandt EU's politiske familier.
Men er der et flertal for trioen med von der Leyen, Costa og Kallas?
- Det vil blive afklaret i næste uge. Og denne samtale i dag var et brugbart skridt i forhold til at forberede det næste topmøde, sagde Charles Michel.
Kompleks kabale
Det var ikke muligt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S) efter topmødet.
Inden mødet afviste hun at sætte navn på, hvem hun gerne ser på posterne. Men hun understregede, at hun tror, at "det kommer til at gå lidt lettere denne gang end sidste gang".
- Det vil være rigtig godt for Europa, hvis vi relativt hurtigt kan finde en løsning, sagde statsministeren, som også selv er blevet nævnt som et bud på en ny rådsformand.
Noget, hun endnu engang afviste.
- Jeg er ikke kandidat til andet job end det, jeg besidder i dag som Danmarks statsminister, understregede hun.
Det er dog en kompleks kabale, der skal gå op, når magten skal fordeles mellem medlemslandene.
Der skal tages hensyn til politisk ståsted, så de største politiske familier hver især får en bid af kagen. Derudover skal der tages højde for geografi, så der bliver noget til alle hjørner af Europa. Og så er der kønsbalancen, så der både er mænd og kvinder på posterne.
Orbán langede ud
Den kristenkonservative EPP-familie blev den største ved europaparlamentsvalget, og derfor har den også førsteret på kommissionsformandsposten.
Til gengæld har den socialdemokratiske S&D-gruppe, som blev den næststørste ved valget, givet til kende, at de gerne vil have rådsformandsposten.
Men under mandagens forhandlinger skulle de kristenkonservative, som samlet set gik frem ved EU-valget, angiveligt have foreslået at dele rådsformandsposten med socialdemokraterne, så de hver især får den i 2,5 år. Det var dog et forslag, som ikke blev mødt med begejstring fra socialdemokraternes side.
Derudover skulle Italiens premierminister, Giorgia Meloni, der er en del af højrefløjsgruppen ECR, ifølge DR Nyheders oplysninger have været alt andet end tilfreds med processen, hvor de kristenkonservative, socialdemokraterne og de liberale vil dele posterne mellem sig.
Flere partier på den yderste højrefløj - heriblandt Giorgia Melonis eget parti, Fratelli d'Italia - gik nemlig markant frem ved europaparlamentsvalget, og derfor ønsker hun også at få nogle indrømmelser.
Ungarns stærkt nationalkonservative premierminister, Viktor Orbán, langede efterfølgende ud efter sine kollegaer. Ikke mindst de kristenkonservative hos EPP, som ifølge den ungarske politiker burde have allieret sig med højrefløjen frem for socialdemokraterne og de liberale.
- I dag blev det europæiske folks vilje ignoreret i Bruxelles, skrev han efterfølgende på X.
- Resultatet af det europæiske valg er klart: Højrefløjens partier blev stærkere, mens venstrefløjen og de liberale tabte terræn. I stedet for at lytte til vælgerne valgte EPP at slå sig sammen med socialisterne og de liberale. I dag har de lavet en aftale om at dele EU's topjob mellem sig, tordnede han på det sociale medie.
- Vi vil ikke give efter for det her! Vi vil forene den europæiske højrefløjs kræfter og kæmpe mod dem, der er for migration, og imod de bureaukrater, som er for krig, tilføjede han.
Spørgsmålet er derfor, hvad der kommer til at ske med ikke mindst Ursula von der Leyen, der i dag er formand for Europa-Kommissionen, og som har tilkendegivet, at hun gerne vil fortsætte i yderligere fem år.
Alt er nemlig fortsat i spil, selvom Ursula von der Leyen fortsat står stærkt blandt langt størstedelen af stats- og regeringscheferne. Og nu kommer der fokus på, hvad hun kan tilbyde lederne af eksempelvis kommissærposter for så til gengæld at få deres opbakning.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, sagde dog efterfølgende ifølge Politico, at han selv tror, at der snart kan lande en aftale. Der er blot brug for, at beslutningen skal "simre", som han formulerede det.
Men han understregede også, at beslutningen måske først vil blive truffet efter det franske parlamentsvalg, der finder sted mellem den 30. juni og den 7. juli.
Forhandlingerne fortsætter nu frem mod det næste EU-topmøde på torsdag og fredag i næste uge.