Hvis EU skal have et asylsystem, der rent faktisk fungerer, er der brug for større - og obligatorisk - solidaritet mellem medlemslandene, en hurtigere afklaring for de mennesker, der søger asyl, og en langt skrappere kurs over for dem, der ikke har ret til at opholde sig i Europa.
Det var budskabet fra Europa-Kommissionen, der tidligere i dag præsenterede sit længe ventede udspil til en ny asyl- og migrationspolitik.
Det nuværende asylsystem fungerer nemlig ikke, og derfor er der ifølge kommissionen brug for at viske tavlen helt ren og opbygge et nyt system, som alle medlemslandene kan se sig selv i.
Det er ikke tilfældet i dag, hvor den fælles asyl- og migrationspolitik i de seneste år har skabt stor splid på tværs af de europæiske grænser.
- Ingen vil være tilfredse med vores udspil. Men jeg tror, at vi vil se 27 medlemslande og et parlament, der vil sige, at det her er værd at arbejde videre med, for det er et afbalanceret forslag. Det er det nye, sagde Ylva Johansson, der som kommissær for indre anliggender har ansvaret for det nye udspil, under præsentationen.
Flere skal sendes hjem
Først og fremmet skal de tusindvis af mennesker, der hvert eneste år rejser til Europa, langt hurtigere have svar på, om de overhovedet har lov til at blive på kontinentet eller ej.
Her lægger kommissionen op til, at nyankomne fremover skal igennem en tvungen screening, allerede når de ankommer til EU’s ydre grænse.
Hvis de har ret til at søge om asyl, skal de hurtigt have behandlet deres ansøgninger. Men hvis ikke det er tilfældet, skal de hurtigt sendes tilbage igen. Det gælder også for dem, der har fået afslag på deres asylansøgninger.
I 2017 var det kun 36 procent af dem, der havde fået en tilbagesendelsesafgørelse, som rent faktisk blev tilbagesendt. Og ifølge Ylva Johansson nytter det ikke noget, at folk bliver boende i Europa i årevis, hvis ikke de har ret til at være her.
- Det er et vigtigt budskab, at man vil blive sendt tilbage igen, hvis man ikke har ret til at blive i den europæiske union, fastslog kommissæren.
Her er der brug for at styrke samarbejdet med de lande, som folkene oprindeligt kommer fra, og eksempelvis hjælpe dem økonomisk, hvis de tager imod deres hjemsendte landsmænd. Men de kan også presses, ved eksempelvis at EU strammer visum-adgangen for de lande, der ikke vil hjælpe til.
- Jeg mener dog ikke, at vi skal true dem, for det er bedre at danne partnerskaber.
Hjælp til 'frontlinjestater'
Blandt de andre redskaber i udspillet er en styrkelse af EU’s ydre grænser, en justering af Dublin-forordningen og en langt hårdere kurs over for menneskesmuglerne, der fragter folk til Europa.
Et af de helt store stridspunkter har i de seneste år været, om alle medlemslande skulle kunne tvinges til at tage imod migranter, som opholder sig i eksempelvis Grækenland, Italien eller andre ’frontlinjestater’, hvis presset på de lande pludselig blev for stort.
Danmark har sammen med blandt andet Polen, Ungarn og Østrig været stærkt imod tanken om en obligatorisk omfordeling på tværs af grænserne. Og det er heller ikke noget, som er med i det nye udspil.
- Vi ved, at ikke alle medlemslande accepterer obligatorisk omfordeling. Men samtidig er omfordeling – og ikke bare hjælp eller grænsevagter – det, som reelt hjælper med at lette presset, lød det fra Margaritis Schinas, ledende næstformand i kommissionen, som også var med til at præsentere udspillet.
Men der er brug for 'obligatorisk solidaritet' mellem medlemslandene, så ingen står alene tilbage med problemerne, hvis der pludselig opstår en ny migrantkrise. Derfor lægger kommissionen op til at indføre en såkaldt ’solidaritetsmekanisme’, som skal sikre, at der altid vil være hjælp til de lande, som oplever et særligt stort migrationspres.
Obligatorisk at udvise solidaritet
Her får de andre medlemslande to valgmuligheder:
Enten kan de vælge at tage imod nogle af de personer, som efter alt at dømme har ret til at søge om asyl. Ellers kan de få ansvaret for at sende folk, der ikke har et beskyttelsesbehov i Europa, tilbage til deres oprindelseslande igen - det, som kommissionen har døbt et ’hjemsendelsessponsorat’.
Hvis Irland eksempelvis beslutter sig for at sende en gruppe afviste asylansøgere fra Afghanistan, der stadig opholder sig i Grækenland, tilbage til deres hjemland, så er det ene og alene de irske myndigheders ansvar at sikre, at det kommer til at ske. Og hvis ikke det lykkes inden for otte måneder, har Irland så det fulde ansvar for de pågældende personer.
- Sådan kan en medlemsstat hjælpe en anden, der er under pres, fordi de har flere migranter, end de kan håndtere, sagde Ylva Johansson og tilføjede:
- Det er obligatorisk at udvise solidaritet, men man kan nu vælge.
Regeringen afviser omfordeling
Danmark vil dog ikke umiddelbart blive berørt af den nye solidaritetsmekanisme, da vi har retsforbeholdet. Vi kan dog vælge at tilslutte os det, men det kommer ikke til at ske, siger Kaare Dybvad Bek (S), der er vikarierende udlændingeminister.
- Vi er kategorisk imod, at Danmark kommer til at deltage i en omfordeling. Det vil kun gøre problemerne værre i forhold til menneskesmugling, siger han.
Regeringen har foreslået at etablere såkaldte modtagecentre i eksempelvis Mellemøsten eller Nordafrika, hvor folk kan få behandlet deres asylansøgninger. Men det havde kommissionen allerede på forhånd afvist.
Regeringen mener dog, at der er ”nogle gode takter” i det nye udspil – heriblandt en styrkelse af de ydre grænser og bedre mulighed for at sende folk, der har fået afslag på asyl, ud af Europa.
- Det vil vi gå konstruktivt til. Det handler om at man skal aftaler med lande uden for Europa om at tage imod folk, der bliver afvist, og det er en helt central del af et asylsystem, som fungerer, siger Kaare Dybvad Bek.
- Men den opgave bliver ikke nem for kommissionen.
Kommissionen håber, at den nye asyl- og migrationspagt kan handles på plads inden årsskiftet.