EU-præsident enig med tyrkere: Vil sende flygtninge tilbage fra søndag

Nu er det op EU's stats- og regeringschefer at sige ja til en aftale, der skal sende flygtninge og migranter tilbage til Tyrkiet allerede fra 20. marts.

Den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu med formand for Europakommissionen Jean-Claude Juncker (t.v.) og EU-præsident Donald Tusk (t.h.). (Foto: © pool, Scanpix)

EU-præsident Donald Tusk og Tyrkiets premierminister, Ahmet Dautoglu, er enige om en aftale, hvor alle flygtninge og migranter sendes tilbage fra græske øer til Tyrkiet fra 20. marts.

Det skriver flere medier heriblandt Ritzau og Sky News.

Donald Tusk anbefaler EU's stats- og regeringschefer at sige ja til aftalen med Tyrkiet uden ændringer.

Donald Tusk har fredag eftermiddag fremlagt et revideret forslag for de 28 EU-lande. Det anbefaler han, at landene siger ja til uden ændringer.

Tyrkiets premierminister har på de bilaterale møder indikeret, at han er enig i aftaleteksten.

I udkastet til aftalen står ifølge Ritzau, at datoen for tilbagesendelser vil være søndag 20. marts. Alle migranter, der ankommer til de græske øer efter denne dato, vil blive sendt tilbage til Tyrkiet.

https://twitter.com/SkyNewsBreak/status/710823817854230529