Det kan godt være, at tonen var noget mere konstruktiv, da AstraZenecas administrerende direktør, Pascal Soriot, i aftes holdt krisemøde med repræsentanter for EU-landene og Europa-Kommissionen om de manglende covid-19-vacciner.
Og det kan også godt være, at AstraZeneca ifølge en talsmand nu har "forpligtet sig til en endnu tættere koordinering" med EU for at sikre, at doserne bliver leveret i løbet af den kommende tid.
Men det ændrer bare ikke på, at Danmark og de andre medlemslande stadigvæk kan se frem til at modtage væsentligt færre doser i årets første tre måneder, end de ellers havde aftalt og bestilt.
Og det går simpelthen ikke, lød det efter mødet fra EU’s sundhedskommissær, Stella Kyriakides.
- Kontraktlige forpligtelser skal overholdes, og vacciner skal leveres til EU-borgere, tweetede hun i aftes.
- Vi vil fortsat arbejde sammen med firmaet, så vi kan finde løsninger og hurtigt levere vaccinerne til EU-borgerne, tilføjede hun.
Derfor er striden mellem EU-landene og den britiske-svenske medicinalkoncern, der brød ud i slutningen af sidste uge, på ingen måde drevet over endnu. Og det er endnu uvist, om doserne bliver leveret til tiden eller ej.
- På grund af manglen på vacciner, går vi nu mindst ti hårde uger i møder, tweetede Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, tidligere i dag.
Ikke så godt som ønsket
Den oprindelige aftale mellem EU-landene og AstraZeneca, der har udviklet vaccinen sammen med Oxford University, blev indgået i slutningen af august sidste år.
På det tidspunkt var AstraZeneca det firma, der var nået længst i udviklingen af en vaccine mod covid-19, og tanken var derfor, at det var den, som skulle udgøre fundamentet under EU’s vaccinationsstrategi.
AstraZeneca lovede at levere flere end 100 millioner doser til EU-landene inden udgangen af marts i år. Men i sidste uge lød det så til stor overraskelse og frustration i både Bruxelles og de andre medlemslandes hovedstæder, at leverancerne ville blive betydeligt mindre på grund af produktionsproblemer på en af de fabrikker, der leverer til Europa.
Ifølge den administrerende direktør, Pascal Soriot, vil medlemslandene modtage tre millioner doser i det øjeblik, at vaccinen bliver godkendt til brug i EU-landene. Det kan ske i morgen, hvor Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) skal tage stilling til den. Målsætningen er dernæst, at landene vil modtage yderligere 17 millioner doser inden udgangen af februar, og et endnu ukendt antal i marts.
- Det er ikke så godt, som vi kunne have ønsket os, men det er faktisk ikke så slemt, sagde han tidligere på ugen i et noget opsigtsvækkende interview med den italienske avis La Repubblica.
På inspektionsbesøg i Belgien
AstraZeneca har ellers fået lovning på næsten 2,5 milliarder kroner fra EU-kassen, som blandt andet skulle bruges på at udbygge fabrikkerne og opbygge et lager af doser, som kunne være klar til medlemslandene.
- Vi investerede ikke i virksomheden med den antagelse, at den ikke ville være i stand til at producere doserne på forhånd, understregede sundhedskommissæren inden gårsdagens krisemøde.
Men i stedet for at opbygge et lager, har AstraZeneca eksporteret coronavacciner, der er blevet produceret i EU, til andre lande, heriblandt fire millioner doser til Storbritannien.
Og det har heller ikke sikret, at fabrikkerne er klar til at producere vaccinerne til EU-landene.
- Det er ingen nem opgave. Især ikke i denne tidlige fase, hvor man virkelig skal løse alle mulige forskellige problemer, lød forsvaret fra Pascal Soriot.
I går bekræftede Belgiens sundhedsminister, Frank Vandenbroucke, at der har været inspektion på en fabrik i byen Seneffe, som bliver brugt til at producere AstraZeneca-vaccinen. Det skete ifølge avisen De Standaard på foranledning af Europa-Kommissionen, og belgiske eksperter er nu – sammen med eksperter fra Holland, Italien og Spanien – i gang med at gøre status på, hvorfor der har været forsinkelser.
En kommissionstalsmand vil dog ikke udtale sig om, hvorvidt EU-Kommissionen har bedt om inspektionen det eller ej.
Kan ramme dansk vaccinationsplan
Hvad der kommer ud af det, er uvist, men EU’s sundhedskommissær understregede i går, at hvis ikke AstraZeneca kan levere doserne fra fabrikkerne i EU-landene, bliver de nødt til at sende doser fra deres fabrikker i Storbritannien. Og hun køber ikke firmaets forklaring om, at det først skal levere sine doser til briterne, fordi den britiske regering var hurtigere til at indgå en aftale med AstraZeneca, end EU var.
- Lad mig sige det klart, der er intet hierarki, når det kommer til fabrikkerne, understregede kommissæren og tilføjede, at AstraZeneca juridisk set er forpligtet til at levere det aftalte antal doser.
Pascal Soriot udtalte ellers i interviewet med La Repubblica, at der blot var tale om en såkaldt ’best effort’-aftale, hvilket vil sige, at de kun skal gøre deres bedste for at levere vaccinerne til tiden, men ikke er forpligtet til det.
- Det synspunkt, at firmaet ikke er forpligtet til at levere, fordi vi underskrev en 'best effort'-aftale, er hverken korrekt eller acceptabelt, understregede EU-kommissæren i går.
Striden fortsætter derfor både i Bruxelles og de andre hovedstæder rundt om i EU.
I Danmark har regeringen og myndighederne endnu ikke taget stilling til, om det får konsekvenser for den danske vaccinationsstrategi. I dag lyder den, at alle borgere i Danmark kan få tilbudt vaccination ved udgangen af juni.
- Vores vaccineplaner er lavet efter de meldinger, vi har fået, og de kontrakter, vi har indgået. Når der kommer kontrameldinger og nedgang i antallet af leverancer, er vi hele tiden nødt til at måle det op i forhold til vores vaccineplaner, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tidligere på ugen.
Opdateret 12.16 med kommentar fra Europa-Kommissionen vedrørende inspektionsbesøg på vaccinefabrik i Belgien.