To uger. Det er, hvad eurozonens finansministre her til aften har fået til at udarbejde forslag til, hvordan landene kan komme helskindet igennem coronakrisen.
Det er meldingen fra rådsformand Charles Michel, efter at EU's stats- og regeringschefer har holdt det tredje corona-krisemøde på bare 17 dage.
- Vi har bedt eurogruppen om at fortsætte sit intense arbejde med at udarbejde forslag, der kan sikre, at vi kan overkomme denne krise. Både når det kommer til indvirkningen på økonomien og til EU’s stabilitet, sagde Charles Michel efterfølgende på et pressemøde.
Topmødet, der endte med at vare seks timer, fandt endnu engang sted via videolink fra de europæiske hovedstæder. Og ifølge rådsformanden var det "en intens" debat, der havde fundet sted i det virtuelle mødelokale. Trods det, lykkedes det dem ikke at blive enige om en økonomisk handlingsplan, som flere lande ellers havde håbet på.
- Den viste, at vi på mange punkter er enige. Men på andre områder har vi brug for at fortsætte dialogen for at nå til enighed, sagde rådsformanden.
- Vi er klar til at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at finde den rigtige løsning, tilføjede han.
Nej til corona-obligationer
Italien er det land i EU-samarbejdet, der er hårdest ramt af coronasmitten, og derfor spillede det også en hovedrolle under mødet. Flere end 80.000 personer er blevet testet positiv for coronavirus, og over 8.000 har mistet livet. Landet er nu blevet lukket ned, og det går hårdt ud over den italienske økonomi, som i forvejen er hårdt presset med en gæld, der svarer til 135 procent af landets bruttonationalprodukt.
Inden mødet havde den italienske regering sammen med otte andre medlemslande, heriblandt Frankrig og Spanien, foreslået, at eurolandene skulle begynde at optage fælles lån. Det kunne være gennem såkaldte corona-obligationer, som alle eurolandene hæfter for i fællesskab.
Det var dog ikke noget, der på forhånd var faldet i god jord hos hverken Tyskland eller Holland. Og den hollandske premierminister, Mark Rutte, afviste også tanken om fælles obligationer efter topmødet.
En anden idé har været at bringe den Europæiske Stabilitets Mekanisme (ESM) i spil. Det er en økonomisk redningsfond for eurolandene, som blev etableret under finanskrisen, og lige nu er der godt 3.000 milliarder kroner i den.
Men hvis et land skal låne fra den, følger der betingelser med - noget, som den hollandske premierminister gentog efter det virtuelle topmøde - og derfor er de italienske politikere lunkne ved idéen. De frygter, at de andre eurolande på den måde kan tvinge dem til at reformere den italienske økonomi.
Den tyske kansler, Angela Merkel, udtalte dog bagefter, at redningsfonden i hendes perspektiv er det helt rigtige redskab, da det "ikke sætter spørgsmålstegn ved de grundlæggende principper for vores fælles og ansvarlige handlinger."
En krise uden fortilfælde
Selvom medlemslandene ikke kunne enes om, hvad der skal til for at løse de økonomiske udfordringer, de alle står overfor, så blev de dog enige om, at coronakrisen er helt uden fortilfælde. Det gælder både i Europa og i resten af verden.
- Den kræver en hurtig, beslutsom og omfattende indsats på EU, nationalt, regionalt og lokalt niveau, lyder det i fælleserklæringen fra topmødet.
Udover Italien er Spanien og Frankrig også hårdt ramt af virusset, der første gang blev registreret i slutningen af december sidste år i Kina. En række EU-lande har vedtaget milliardstore hjælpepakker, der skal forsøge at holde liv i deres økonomier, som er blevet hårdt ramt af krisen.
Tidligere på ugen vedtog den tyske regering en pakke på 5.600 milliarder kroner, som først og fremmest er målrettet landets virksomheder. Og i Danmark har politikerne vedtaget 13 forskellige tiltag, der skal forsøge at hjælpe flest mulige virksomheder igennem krisen. I alt er er der blevet afsat knap 340 milliarder kroner til det.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, udtalte dog efterfølgende, at coronakrisen er en alvorlig trussel mod hele EU-samarbejdet. Og han understregede ifølge en talsperson, at "hvis det europæiske projekt skal overleve, så afhænger det af den solidaritet, vi kan vise med hinanden på alle niveauer".
Men selvom EU-landene er enige om, at coronakrisen er både stor og omfattende, så er de løbende blevet kritiseret for ikke at samarbejde nok. Det understregede Ursula von der Leyen, der er formand for Europa-Kommissionen, selv, da hun tidligere på dagen talte i Europa-Parlamentet under dagens ekstraordinære plenarforsamling.
- Da Europa virkelig skulle have været der for hinanden, var der for mange, der til at begynde med passede på sig selv. Da Europa virkelig havde brug for en alle-for-en-ånd, var der for mange, der svarede med et kun-for-mig, lød kritikken fra kommissionsformanden.