Storbritannien kan se frem til "den mest vidtgående frihandelsaftale, EU nogensinde har tilbudt et land" efter brexit. Men den kommer ikke uden betingelser.
Det er meldingen fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som i dag har været til møde med sine ministerkollegaer i Bruxelles.
De var samlet for at klargøre de sidste ting, inden EU og Storbritannien på mandag indleder forhandlinger om, hvordan deres nye forhold skal være - ikke mindst når det kommer til handel.
Her kræver medlemslandene, at Storbritannien skal acceptere lige konkurrencevilkår mellem britiske og EU-virksomheder, hvis de vil have fuldstændig fri adgang for alle varer til EU-markedet.
- Vi ønsker lige konkurrencevilkår for danske virksomheder, og at danske job konkurrerer på lige vilkår med de job, der bliver skabt i Storbritannien. Det er sund fornuft, siger Jeppe Kofod, som både tror og håber på en ambitiøs aftale.
- Vi ved, hvor integreret Storbritannien er i Danmarks økonomi. Vi handler med dem, og det har betydning for vores arbejdspladser og vores fiskeri. Sådan er det også for andre lande. Og hvis man kigger på briternes eksport til det indre marked, er det af helt afgørende betydning for deres økonomi og arbejdspladser. Derfor brude vi have en stor fællesinteresse i at nå en aftale, siger han.
Briterne har ændret kurs
EU's udspil til forhandlingerne tager udgangspunkt i den politiske erklæring, som EU og Storbritannien blev enige om i oktober sidste år.
Her står der, at de går efter "et ambitiøst, bredt, vidtgående og fleksibelt partnerskab" med en "en omfattende og afbalanceret frihandelsaftale" som omdrejningspunkt.
Det kræver ifølge erklæringen fra oktober, at der skal være "lige konkurrencevilkår" og "høje standarder", når det kommer til alt fra statsstøtteregler og miljøkrav til arbejdstagerrettigheder og sundhedsstandarder.
Men selvom den britiske premierminister, Boris Johnson, selv var med til at færdigforhandle og underskrive erklæringen – og selvom skilsmisseaftalen efterfølgende er blevet godkendt i det britiske parlament - så har der i den seneste tid været en række modstridende meldinger fra britisk side.
De har skabt tvivl om, hvorvidt Storbritannien har tænkt sig at leve op til den aftale, som landet indgik med EU i oktober.
En reel bekymring i EU
I sidste uge meddelte den britiske chefforhandler, David Frost, at Storbritannien fremover vil have ret til at "fastsætte de regler, der passer os".
- Hvis man tror, at vi måske vil acceptere EU's kontrol, når det kommer til de såkaldte lige konkurrencevilkår, så har man simpelthen ikke forstået, hvad det er, vi ønsker at gøre, tilføjede David Frost.
Den udmelding får dog ikke EU-landene til at ændre holdning. Og spørgsmålet om lige konkurrencevilkår er en reel bekymring hos mange EU-lande, forklarer DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg.
- EU-landene vil have en garanti for, at Storbritannien ikke pludselig begynder at give for eksempel statsstøtte til britiske virksomheder, som på den måde vil kunne udkonkurrere europæiske virksomheder, der ikke får statsstøtte, siger han.
- Derfor ønsker EU-landene, at der i en frihandelsaftale skal være nogle regler for, hvordan EU kan gribe ind over for eksport fra Storbritannien til EU, hvis der opstår unfair konkurrence på grund af eksempelvis statsstøtte, dårligere britiske regler på miljøområdet og lignende, forklarer Ole Ryborg.
Det vil slå gnister
Ud over en frihandelsaftale skal EU og Storbritannien blandt andet også finde ud af, hvordan de skal samarbejde, når det kommer til eksempelvis datasikkerhed, lufttransport, forsvar og sikkerhed samt fiskeri.
Og netop fiskeri er noget, den danske regering går meget op i. I dag har danske fiskere adgang til britisk farvand, fordi Storbritannien bliver ved med at følge EU's regler året ud, og de fanger omkring 40 procent af deres fisk der.
Derfor kræver regeringen sammen med blandt andet den franske regering, at de danske fiskere også fortsat kan få adgang til britisk farvand.
- Både EU's krav om lige konkurrencevilkår og kravene om, at EU-fiskere fortsat skal kunne fiske i britisk farvand, er blevet meget dårligt modtaget af den britiske regering. Derfor kan man forvente sig, at det kommer til at slå gnister, når forhandlingerne begynder på mandag. For parterne er meget uenige, vurderer Ole Ryborg.
Presset på tid
Derudover er der tidsperspektivet. Selvom Storbritannien har forladt EU, bliver briterne ved med at følge alle EU's regler og krav indtil slutningen af året.
I den periode skal EU og Storbritannien forhandle det nye forhold på plads. Og den britiske premierminister, Boris Johnson, har flere gange slået fast, at han ikke vil bruge mere tid på det.
- Man må ikke undervurdere, at det er en kæmpe udfordring at lande en aftale i 2020 med den korte tid, der er til det. Det er vi alle klar over. Derfor håber jeg også, at briterne er klar til at komme i gang, siger udenrigsministeren.
Han har dog tillid til, at forhandlingerne kommer til at forløbe godt. Den britiske regering har ellers i de seneste dage sået tvivl om, hvorvidt den vil indføre toldkontrol i det irske hav. Det er ellers et krav i den skilsmisseaftale, som trådte i kraft 1. februar.
Men her er Jeppe Kofod helt rolig.
- Et ord og et ord, og aftalen binder landene til at efterleve den, understreger han.