Hvem skal besætte topposterne som EU's udenrigsrepræsentant og formand for det Europæiske Råd i fremtiden? Og går én af posterne til Helle Thorning-Schmidt?
Det spørgsmål har hængt i luften i flere måneder, men om tre dage kommer svaret.
Her skal puslespillet lægges ved et topmøde i Bruxelles, og i takt med at sommerferien så småt er ved at slutte i Bruxelles, så er navnelegen for alvor skudt i gang igen.
Senest har den britiske premierminister meddelt sin støtte til den polske premierminister, Donald Tusk, som ny formand for det Europæiske Råd. Samtidig synes den italienske udenrigsminister Federica Mogherini mere og mere sikker på posten som EU's udenrigsrepræsentant.
Men det er stadig langtfra afgjort, hvem der skal ringe efter flyttemanden og omskrive visitkortet, siger DR's EU-korrespondent, Niels Kvale.
- Den britiske udmelding handler meget om britisk indenrigspolitik og ændrer ikke væsentligt på, at der stadig er stor usikkerhed om, hvem der skal afløse Herman van Rompuy som formand for det Europæiske Råd. Spillet om den post er stadig meget åbent, fortæller han.
Italiener storfavorit til at blive udenrigstalsmand
Til gengæld tegner der sig stille og roligt et billede af, at posten som EU's udenrigsrepræsentant er ved at falde på plads - og alt peger på den italienske udenrigsminister Federica Mogherini.
Hun blev ellers afvist af flere østeuropæiske lande ved seneste topmøde i juli, fordi hun ifølge østeuropæerne var for uerfaren, og fordi mange så den italienske udenrigspolitik som værende for Ruslandsvenlig.
- Men den modstand er dalet henover sommeren. Og bliver hun udnævnt kan det være, at de østeuropæiske lande forsøger at sætte sig på den anden toppost. Her er både Donald Tusk og de to tidligere regeringsledere i Estland og Letland, Andrus Ansip og Valdis Dombrovskis mulige kandidater, forklarer Niels Kvale.
Thorning stadig i spil til at blive EU-formand
I det hele taget er det særligt posten som formand for det Europæiske Råd, der stadig hersker mest usikkerhed omkring.
Antallet af mulige kandidater er højt og ud over de østeuropæiske navne nævnes også irske Enda Kenny, italienske Enrico Letta (såfremt Italien ikke får udenrigsposten) og så den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt hyppigt.
Men her slutter navnepuslespillet slet, slet ikke. I skrivende stund har politiske ledere fra Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Holland, Luxembourg, Østrig, Polen, Estland, Letland, Litauen, Italien og Portugal været nævnt som kandidater til posten en eller flere gange i løbet af de seneste måneder.
Kønskvoter og partifarve tæller i Thornings favør
Puslespillet kompliceres yderligere af, at besættelsen af topposterne hænger sammen med fordelingen af kommissionsposterne - og ikke mindst den dertil hørende magt. Her har EU det problem, at der foreløbig kun er fire kvindelige kommissærkandidater.
Europa-parlamentet har tidligere sagt, at man ikke vil godkende en kommission, der har færre kvinder end den sidste, hvor i alt ni blev udpeget.
- Men en kommission med færre kvinder kan eventuelt gå igennem, hvis begge topposter går til kvinder. Det åbner muligheden for en kombination af italienske Mogherini ogThorning - eller den bulgarske kommissær Kristalina Georgieva og Thorning, siger Niels Kvale.
Manden, der skal få det hele til at gå op, er den nuværende EU-formand Herman van Rompuy, som i disse dage er i gang med at ringe rundt til hovedstæderne.
- Van Rompuy vil for alt i verden undgå, at udnævnelsen af hans afløser som formand bliver til en kamp om partifarve mellem de borgerlige og socialisterme. Det skal være personen og ikke partifarven, der er afgørende. Dette er ikke en ulempe for den danske statsminister, der nok er socialdemokrat, men ganske vellidt i den borgerlige lejr, eksempelvis i London og Berlin.
Der skal findes en løsning på lørdag
Og Herman Van Rompuy har travlt. For selv om der officielt er mulighed for, at udsætte udnævnelserne til de nye topposter, er steminingen i EU, at der skal findes en løsning på lørdag.
- Dette er det fjerde topmøde i træk, hvor man diskuterer de her topposter. Hvis ikke man når frem til en løsning, så vil det få EU-samarbejdet til at se meget langsommeligt og ineffektivt ud, siger Niels Kvale.