Mere end 400 flygtninge og migranter har mistet livet i de første to måneder af 2016 i forsøget på at krydse Middelhavet - og trods aftaler og en bunke møder er det stadig ikke lykkes at få sat en stopper for trafikken.
Nu forsøger EU en anden strategi - nemlig at overtale Tyrkiet til at gøre mere for at tage imod de tusinder af flygtninge og migranter fra EU, som ikke kvalificerer sig til at få asyl.
Det bliver et hovedpunkt under EU’s hastetopmøde med Tyrkiet i dag.
Selvom det ikke er nogen nem opgave for EU at få Tyrkiet til at imødekomme de europæiske ønsker, så har tyrkerne allerede flyttet sig en smule. Det fortæller DR’s EU-korrespondent Karin Axelsson fra Bruxelles.
- Så sent som i går accepterede de, at Nato sejler tættere ind mod den tyrkiske kyst for at opsamle smuglerbåde og mennesker, som bliver returneret direkte til Tyrkiet.
- De har også allerede taget de første 308 flygtninge og migranter retur i sidste uge. Det drejede sig primært om folk fra Marokko og Tunesien. Så der er sket skridt i retning af, at Tyrkiet har flyttet sig.
Inden de når Europa
Nato-landene har besluttet at udvide deres mission i Ægæerhavet til også at omfatte territoriale farvande, så NATO-skibe kan sejle tættere på den tyrkiske kyst.
Den udvidede mission i det Ægæiske Hav kan komme til at betyde, at det vil blive nemmere at dæmme op for de menneskesmuglere, der fragter flygtninge og migranter til de græske kyster og ind i EU.
Tyrkiets egne forsøg på at optrappe kontrollen har nemlig indtil videre vist sig ufrugtbare.
- Nu sætter man så Nato ind på en opgave, hvor man meget tæt på kysten kan fange de her både. Det betyder, at inden de når over i græsk farvand, og dermed havner i Grækenland, så kan man ret hurtigt returnere dem, inden de sætter foden på græsk jord. Det er selvfølgelig i EU's interesse, fortæller Karin Axelsson.
- Og så skal man ikke glemme, at man også håber på, at det vil redde flere menneskeliv, fordi de ikke vil nå særligt langt.
Tyrkisk fordel
Tyrkiet har fortsat de absolut bedste kort på hånden i forhold til dagens forhandlinger, hvor EU vil bede landet om at lukke grænsen mod Europa, bevare en åben grænse mod Syrien og tage såkaldte illegale migranter, der har rejst igennem Tyrkiet, tilbage.
- EU har aldrig før haft så meget brug for Tyrkiet, som de har i øjeblikket – og det ved tyrkerne udmærket godt. Og de er også hårde forhandlere, der tager sig godt betalt for at hjælpe EU-lederne ud af det flygtningepres, som presser de forskellige regeringsledere rundt omkring.
- Så det er bestemt en situation, som de udnytter til det maksimale, siger hun.
Ingen tilfældigheder
Tyrkiets stærke forhandlingsposition overfor EU giver dem blandt andet mulighed for at drive national politik, der normalt ville vække anstød i EU.
- Det er nok heller ikke helt tilfældigt, at tyrkerne for et par dage siden valgte at overtage styringen med landets største kritiske avis, samtidig med at man sidder og forhandler med EU, siger Karin Axelsson.
- De ved godt, det er et træk, som det er meget svært for EU-landene at kritisere lige i øjeblikket.
Noget for noget
At Tyrkiet overhovedet er klar til at forhandle trods omfattende krav fra EU bunder i, at landet får sat flere ting i udsigt, som de gerne vil have, fortæller Karin Axelsson.
EU har blandt andet tilbudt landet 22 milliarder kroner til at håndtere de knap tre millioner syriske flygtninge, der lige nu opholder sig i Tyrkiet, en visumliberalisering, der vil gøre det nemmere for tyrkere at rejse i Europa og at sætte fut i Tyrkiets ansøgning om at blive medlem af EU.
Men det er ikke det eneste.
- På længere sigt, henne omkring sommer, skal man også diskutere om, at EU skal aftage flygtninge direkte fra de tyrkiske lejre. Og det bliver så det næste slagsmål, der kan gå i gang, hvor mange, hvordan og hvordan skal man tage imod flygtninge direkte fra Tyrkiet, siger Karin Axelsson.
- I forvejen skal man jo også finde ud af, hvordan man kan få fordelt de flygtninge, der sidder nede i Grækenland, og det er ikke en nem opgave for EU at blive enige om.