EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager betegnes som "ekstremt modig", efter hun i dag har meddelt, at EU åbner en konkurrencesag mod den den russiske gigant på gasmarkedet: Gazprom.
EU har sendt en såkaldt klagepunktsmeddelelse til Gazprom, fordi man mener, at selskabet "misbruger sin dominerende stilling i strid med EU's konkurrenceregler på gasmarkederne i Central- og Østeuropa".
- Jeg er bekymret for, at Gazprom overtræder EU's konkurrenceregler ved at misbruge sin dominerende stilling på EU's gasmarkeder, udtaler Margrethe Vestager i en pressemeddelelse:
- Vi har mistanke om, at Gazprom har skabt kunstige barrierer for leverancer af gas fra udvalgte centraleuropæiske lande til andre og dermed lagt hindringer i vejen for konkurrencen på tværs af grænserne. Ved at opretholde denne adskillelse af de nationale gasmarkeder har Gazprom også været i stand til at anvende priser, som vi på nuværende tidspunkt anser for at være unfair.
Otte medlemslande
EU har indsamlet beviser mod Gazprom siden 2012, og Kommissionen er nået frem til at selskabet hindrer konkurrencen, når det gælder gasforsyningen i otte medlemslande: Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen og Slovakiet.
Mere konkret har EU-Kommissionen tre anklagepunkter mod selskabet:
- Gazprom pålægger territoriale begrænsninger i sine forsyningsaftaler med grossisterne og nogle af industrikunderne i de ovennævnte lande. Der er blandt andet tale om eksportforbud og klausuler om, at den leverede gas skal anvendes inden for et bestemt område.
- Disse territoriale begrænsninger kan resultere i højere gaspriser og sætte Gazprom i stand til at føre en unfair prispolitik i fem medlemsstater (Bulgarien, Estland, Letland, Litauen og Polen) ved over for grossisterne at anvende priser, der langt overstiger Gazproms omkostninger eller benchmarkpriser.
- Gazprom mistænkes for at udnytte sin dominerende stilling på markedet til at gøre gasleverancer til Bulgarien og Polen betinget af, at grossisterne påtager sig forpligtelser, der intet har at gøre med disse leverancer, men derimod drejer sig om gastransportinfrastrukturer.
Kæmpe bøde
Gazprom har nu 12 uger til at svare på anklagen, der i yderste konsekvens kan føre til en bøde på 10 procent af selskabets omsætning. Det ville i givet fald betyde en bøde på omkring 100 milliarder kroner, men eksperter peger på, at den type sager ofte ender med forlig.
Anklagen mod Gazprom kan vise sig at være sprængfarlig på grund af det i forvejen anspændte forhold mellem EU og Rusland på grund af russernes militære indblanding i Ukraine.
Gazprom er statsejet og bliver jævnligt beskyldt for at være et politisk redskab for magthaverne i Kreml.