Mange steder i Etiopien står afgrøderne lige nu og visner på markerne.
Der er tale om den værste tørke, Etiopien har oplevet de seneste ti år.
Ifølge FN's Verdensfødevareprogram (WFP) er situationen særdeles alvorlig. Og Etiopien har brug for støtte fra verdenssamfundet til at klare situationen.
Det er især vejrfænomenet El Niño, som har huseret i Etiopien - især med tørke, men også med oversvømmelser visse steder. Og situationen ventes at blive endnu værre de kommende måneder.
Etiopien er særligt hårdt ramt af tørke og klimaforandringer, fordi mere end 80 procent af befolkningen arbejder i landbruget - en sektor, der bidrager med hele 40 procent af bruttonationalproduktet.
Ifølge FN´s humanitære kontor (OCHA) ventes 15 millioner at have behov for fødevarehjælp i løbet af 2016.
Men foreløbig har donorlandene kun givet en tredjedel af det, der er brug for, siger flere FN-organisationer.
Oven i det har konflikten i flere af nabolandene forværret fødevaremanglen i Etiopien.
For lidt opmærksomhed
Etiopien er lige nu det land i Afrika, der modtager flest flygtninge. I øjeblikket huser landet 715.000 flygtninge. Det tal venter Etiopien snart vil stige til en million.
De fleste af dem er flygtet fra kampene i Sydsudan. Men der er også en del flygtninge fra Somalia og Eritrea.
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, siger at det store fokus på flygtningenes nærområder i Mellemøsten har ført til, at der ikke er så stor opmærksomhed på flygtningenes nærområder i Afrika - ikke mindst i Etiopien.
- Udfordringen er, at donorsamfundet ikke har været lige så gavmildt i forhold til nærområderne i Afrika som til dem i Mellemøsten. Hvis ikke det ændrer sig, får Etiopien ødelagt de økonomiske fremskridt, der er sket, siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Hun har lige besøgt en stor flygtningelejr i Etiopiens vestlige Gambella-region, hvor størstedelen af de sydsudanesiske flygtninge befinder sig.
Madrationer skåret ned
Dér har FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) været nødt til at skære ned på madrationerne. Og der er mangel på både rent drikkevand og på ordentlige sanitære forhold.
Birgitte Qvist-Sørensen siger, at de flygtninge, hun har talt med, ikke tør vende hjem til Sydsudan før om et år eller to - og ikke så længe der er kampe. Alt er ødelagt og brændt ned, fortæller flygtningene fra Sydsudan.
Birgitte Qvist-Sørensen siger derudover, at Etiopien har meget svært ved at håndtere så mange flygtninge - og især fordi der i forvejen er mangel på mad.
Og jo mere fokus, der bliver taget væk fra Etiopien, jo værre kan det gå. Situationen i Etiopien lige nu er meget skrøbelig, understreger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær.