En 63-årig boghandler fra Hongkong, Lam Wing-kee, forsøgte at krydse grænsen til det kinesiske fastland, da han blev pågrebet.
Med bind for øjnene og bundne hænder blev han sat på et tog, der fragtede ham over tusind kilometer mod nord til den kinesiske kystby Ningbo.
Bøger, han solgte i sin butik i Hongkong, kritiserede det kommunistiske styre, mente Kinas regering.
Derfor blev han bortført, isoleret og tvunget til at give en falsk tilståelse på kinesisk stats-tv, fremgår det af en udtalelse til Hongkongs myndigheder i 2015.
Friheden indskrænkes
Det er et af de grelleste eksempler på Kinas voksende magt i Hongkong, der på papiret stadig har selvstyre.
I den mildere ende sker det jævnligt gennem reformer - eller forsøg på reformer - der lader til kun at gavne det kinesiske styre og svække Hongkongs demokratiske frihedsrettigheder.
Kinas greb om Hongkong
- •
Styret i Beijing har forsøgt at skrive Kinas pyntede udgave af landets historie ind i skolebøgerne i Hongkong.
- •
Bystyret i Hongkong har i samarbejde med Kina bygget tog-terminaler, som er delvist kinesiskejede og giver Kina beføjelser indenfor Hongkongs grænser.
- •
Hongkong har i 2018 bandlyst et politisk parti, der gik ind for Hongkongs uafhængighed, da man så dem som "en trussel mod Kinas sikkerhed".
Det handler om penge
Seneste forsøg på at føre en lov igennem, der vil styrke Beijings kontrol, sendte i sidste uge hundredetusindvis af vrede demonstranter på gaden. Blandt dem gik ét spørgsmål igen:
Hvem har egentlig magten i Hongkong?
Kritikere peger på det kommunistiske styre i Beijing som de reelle ledere med byens officielle chef, Carrie Lam, som kransekagefigur.
Men så simpelt er det ikke, siger professor emeritus i Kina-studier ved Aarhus Universitet, Stig Thøgersen.
- Jeg tror, at mange i Hongkong ser en fordel i at være loyal overfor Beijing. Det er ikke kun det kommunistiske styre, der fører Lams hånd.
Den ellers udbredte opfattelse kommer blandt andet af, at Lam blev valgt som leder på udemokratisk vis af det kommunistiske styre i Beijing, som bestemmer, hvem der må stille op til valg i byen.
Hun har dog sine egne årsager til frivilligt at gå Beijings ærinde, siger Stig Thøgersen.
- Det handler først og fremmest om penge: Hongkong prøver at holde sig gode venner med Kina, fordi det er i deres økonomiske interesse.
Hongkong, der som handelscentrum i Asien er en velhavende by, har før i tiden været mellemstation for al handel mellem Kina og vesten, hvilket har været en god forretning.
I dag tjener byen store penge på investeringer fra fastlandet: Mellem 2013 og 2017 brugte kinesiske investorer 220 milliarder kroner på Hongkongs ejendomsmarked og stod i 2017 for 25 procent af alle investeringer på området.
- Derfor sidder der mange højtstående folk i Hongkongs erhvervsliv såvel som i parlamentet, der siger 'lad os lade være med at skeje for meget ud, for så kan Kina blive sure og lukke for pengekassen'.
- Hvis du vil være på 'the winning team', skal du være venner med Kina, siger professoren.
Udviklingen kan vende
Det kan være en forklaring på, at store Hongkong-demonstrationer i sidste uge - på trods af hongkongernes ret til at samle sig - blev lukket voldsomt ned af politiet med tåregas og gummikugler.
Demonstranterne var utilfredse med en lov, der skal gøre det muligt at udlevere mistænkte kriminelle til retsforfølgelse i Kina.
Netop den slags demokratiske markeringer kan få Kina op i det røde felt, siger Stig Thøgersen.
- For hvordan formidler Kina til sin befolkning, at kinesere, der bor i Hongkong, finder folkerepublikkens retssystem så skræmmende, at man ikke har lyst til at udlevere sine borgere til det?, spørger han og tilføjer, at Hongkong er en konstant reminder til Kinas borgere om, at et kinesisk samfund kan bygges anderledes op.
Derfor vil Kina fortsætte med blande sig i byens demokrati, siger han.
Ifølge den aftale, Storbritannien indgik med Kina, da de overgav Hongkong i 1997, skal Hongkong i 2047 helt tilbage under Kinas magt. Er hongkongernes kamp for demokrati ikke tabt på forhånd?
- Der er ikke nogen, der ved, hvordan Kinas regering vil udvikle sig. Der har været forskellige strømninger, og i 90'erne var Kina godt på vej til at blive en retstat: Vi så den ene juridiske reform efter den anden, der forsøgte at gøre domstolene mere uafhængige af Det kommunistiske parti.
- Den udvikling er vendt nu, men hvad med om 10 år? Hvad når den nuværende leder går af? Vil det så gå den anden vej? Hvis man kan bevare de demokratiske rettigheder i Hongkong så længe, kan Hongkong være en trend, der vil påvirke Kina i en mere demokratisk retning.