For snart et år siden rullede russiske kampvogne ind over grænsen, mens missiler regnede ned fra luften over ukrainske byer.
Ruslands invasion af Ukraine var i gang – og i de første dage så det ud som om, at de russiske tropper havde direkte kurs mod hovedstaden Kyiv og en klar militær sejr.
Men siden da er der sket meget – og krigen er bølget frem og tilbage.
Årsdagen for krigens begyndelse er en anledning til at mindes alle krigens ofre. Samtidig er det også en tid, hvor mange spørger sig selv, hvordan krigen vil ende – og hvornår?
- Det er enormt svært at forudse, siger Kristian Søby Kristensen, der er centerleder for Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
- Men lige nu tyder det på en fastlåst konflikt, fordi begge parter er villige til at investere i krigen, men ikke kan tvinge hinanden tilbage på slagmarken.
Også lektor på Forsvarsakademiet, Claus Mathiesen, mener, at det mest sandsynlige scenarie lige nu bliver en konflikt, der bliver fastfrosset, og hvor Rusland kontrollerer op til 15-20 procent af Ukraines territorium.
- Det er det mest sandsynlige lige nu. Men jeg kan sagtens tage fejl. Krigen har udviklet sig uventet hidtil. Og det kan man ikke udelukke, at den også vil gøre i fremtiden.
Ifølge Claus Mathiesen kan en endelig afslutning på krigen have meget lange udsigter.
- Erfaringerne fra andre lignende krige viser, at sådan en uløst, helt eller delvis fastfrosset konflikt kan risikere at vare i år, ja årtier.
Masser af vilje på begge sider
Selvom det er et spørgsmål som optager ukrainere, russere og resten af verdens befolkning, så er det særdeles svært at spå om, hvordan og hvornår krigen slutter, lyder det fra de eksperter, vi har stillet spørgsmålet.
- Krig er i sin natur noget af det mest usandsynlige, som mennesker foretager sig, fortæller Kristian Søby Kristensen.
- Denne krig har også skiftet karakter flere gange. Først var det en lynkrig, som mindede om et kup. Nu ligner det en skyttegravskrig, som minder om 1. verdenskrig.
Kristian Søby Kristensen vurderer, at det særligt vil være de to parters vilje, som afgør krigens udfald. Og lige nu ser der ud til at være rigeligt af den på begge sider, siger han.
- Men jeg tror, det har lange udsigter, hvis Ukraine skal vinde en militær sejr på slagmarken. Og omvendt ser det også svært ud for Rusland bare at nå deres minimumsmål om at få anerkendt fire udpegede regioner som russiske, siger Kristian Søby Kristensen.
I december afviste Rusland, at en fredsaftale med Ukraine kunne komme på tale, hvis ikke de fire ukrainske regioner Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja blev anerkendt som russiske.
Lektor Claus Mathiesen mener, at det er usandsynligt, at Ukraine vil acceptere at afgive territorierne til russerne.
- Ukraine vil ikke anerkende, hvis Rusland bliver ved med at insistere på, at de fire regioner og Krim er deres.
Dog mener Claus Mathiesen, at halvøen Krim i den sydlige del af Ukraine kan blive en brik, hvis det usandsynlige scenarie om en forhandlet fred skulle blive aktuelt.
- Man kan have sin tvivl om, hvorvidt et samlet Vesten vil støtte ukrainerne i at smide russerne ud af Krim. Det er der forskellige meldinger om.
Kommende måneder kan blive afgørende
- Jeg tror dybest set, at krigen kommer til at fortsætte lige så længe, som Putin er præsident i Rusland.
Sådan lyder det fra Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
- Jeg kan ikke se, hvordan det er muligt at forhandle sig frem til noget.
Ligesom de to ovenstående eksperter er Anders Puck Nielsen enig i, at krigen i Ukraine godt kan ende i en fastlåst konflikt, som kan blive mere eller mindre intens over tid.
Men han peger også på de kommende måneder som særdeles afgørende, når vi taler om krigens videre forløb.
- Ukraine har adviseret, at der kommer en stor offensiv i foråret. Fra slutningen af foråret til starten af oktober måned er der et vindue, hvor man kan lave store militæroperationer, forklarer han.
Spørgsmålet er så, om den offensiv vil ende med ”en stor succes eller en stor fiasko”, som Anders Puck Nielsen formulerer det.
- Hvis Ukraine får succes med det – og det lykkes dem at slå russerne tilbage mange steder og tage store områder igen – så vil det give dem blod på tanden til mere.
- Men hvis vi kommer til sensommeren, og det er blevet et stort flop for Ukrainerne, så er vi måske ved at være i den frosne konflikt, siger han.
Hvad foregår der bag scenen?
Endnu en joker på spil, når man forsøger at forudsige krigens afslutning, er, at der kan foregå mere bag scenerne, end vi ved.
Både på slagmarken, men også inde på regeringskontorerne i Kyiv og Moskva, siger Kristian Søby Kristensen.
- Der kan ske noget i begge byer, som kan ændre krigen hurtigt. Hvis Putin får en mursten i hovedet eller falder ud fra et vindue, så giver det mulighed for, at der kan ske en masse politisk i Rusland lynhurtigt, som vil ændre dynamikken.
En diplomatisk løsning på krigen anser han ikke for sandsynlig på nuværende tidspunkt.
- Rusland vil have Ukraine undermineret. Det vil de også efter en fredsslutning, medmindre der sker radikale politiske omvæltninger i Rusland. Samtidig vil Ukraine ikke tro et russisk fredsudspil over en dørtærskel.
Denne udfordring bidrager også til Kristian Søby Kristensens overbevisning om, at konflikten kommer til at vare længe i Ukraine.
- Mange siger, at enhver krig ender i en fredshandling. Men det behøver de ikke. Se bare Korea-krigen, som jo ikke er endt endnu.
Militæranalytiker Anders Puck Nielsen er enig i, at det lige nu ser meget svært ud at afslutte krigen ved forhandlingsbordet.
- Jeg kan heller ikke se en forhandlingsløsning, hvor ukrainerne går med til at trække sig baglæns.
- Og de militære realiteter er sådan, at hvis man skulle indgå en aftale, så ville det være ukrainerne, som ville stå stærkest. Derfor ville det være russerne, der skulle indgå nogle kompromiser. Jeg kan ikke se for mig, hvordan Putin skal kunne gøre det.