I dag er det et år siden, at terrorister dræbte 130 personer i Paris.
I løbet af få timer ramte en række koordinerede terrorangreb fodboldstadionet Stade de France, Paris' centrum og spillestedet Bataclan, der genåbnede i går aftes.
Islamisk Stat stod bag angrebene, hvor også flere end 400 personer blev såret.
Institutleder og lektor i fransk Jørn Boisen fra Københavns Universitet fortæller, at angrebene fortsat har sine kløer i franskmændene og ikke mindst i pariserne, der lever med bevidstheden om terror som en del af deres daglige liv.
- Det er en frygt, der sidder i de fleste, der bevæger sig i de parisiske gader, hvor man også bliver mindet om terroren hele tiden, fordi der står svært bevæbnede politisoldater med skudsikre veste over det hele og kontrollerer, siger han til DR Nyheder.
Paris' hjerte angrebet
Det første angreb blev udført af selvmordsbombere og fandt sted omkring klokken 21:20 ved fodboldstadionet Stade de France, hvor Frankrig og Tyskland spillede venskabskamp.
Frankrigs præsident, François Hollande, var blandt tilskuerne, og han blev evakueret fra stadion.
Derefter var der en række skudangreb ved restauranter og barer i det indre Paris, mens endnu en selvmordsbomber udførte et angreb ved fodboldstadionet.
Klokken 21:49 blev spillestedet Bataclan angrebet. Det amerikanske rockband 'Eagles of Death Metal' var i gang med at spille til en udsolgt koncert, da gerningsmændene trængte ind.
Der blev skudt, koncertgæster blev holdt som gidsler, og senere lød der eksplosioner, før politiet stormede stedet klokken 23.30. 89 personer blev dræbt.
I mellemtiden havde der været endnu en eksplosion ved Stade de France.
Man vælger ikke selv sine fjender
Dagen efter angrebet placerede den franske præsident skylden for angrebene hos terrororganisationen Islamisk Stat.
Ifølge Jørn Boisen føler franskmændene sig trukket ind i en konflikt, der ikke er deres.
- Man siger, at man selv vælger sine venner, mens man ikke selv er herre over sine fjender, men det at være blevet udpeget som mål af nogen, man ikke rigtig har noget at gøre med, men som af strategiske grunde har valgt at slå ned på Frankrig, det forekommer urimeligt.
Sørgmodigt farvel til rummelighed
Samtidig hersker der ifølge lektoren en stor sørgmodighed over, at Frankrig tilsyneladende ikke længere er den rummelige og regnbuefarvede nation, den tidligere har fremstået som.
- Den muslimske del af befolkningen er på en måde blevet adskilt, og samlingen af landet virker ikke længere mulig, siger Jørn Boisen.
Han bider dog mærke i, at det franske samfund har reageret relativt sundt i kølvandet på angrebene.
- Der har for eksempel ikke været serier af overgreb mod minoriteter, siger han.