Det fejlslagne militærkup i Tyrkiet har sat gang i en lavine af begivenheder, der kan belaste landets i forvejen anstrengte forhold til EU yderligere.
Og det er ikke kun præsident Erdogans meldinger om en mulig genindførelse af dødsstraffen, der for alvor sætter forholdet til Europa på prøve, vurderer DR's korrespondent i Bruxelles Karin Axelsson.
Også Vestens krav om, at Tyrkiet skal være et demokrati og respektere menneskerettighedskonventionerne, kan påvirke forholdet.
- Det spiller jo som konstant baggrundsmusik i forhold til de aftaler, EU er ved at lave med Tyrkiet. Der er i forvejen stor skepsis over for Tyrkiet i medlemslande som for eksempel Frankrig, forklarer hun og henviser blandt andet til den flygtningeaftale, der indebærer, at Tyrkiet skal have visumfri adgang til EU-landene.
- Et af de afgørende krav fra Kommissionen er, at tyrkerne skal indrette deres terrorlovgivning, så den er i tråd med de internationale menneskerettighedskonventioner. Men Erdogan har før meddelt, at han ikke ændrer noget, og det sker formentlig slet ikke efter de seneste dages udvikling, siger Karin Axelsson.
Derfor ser hun netop dette krav, som det store slagsmål med Tyrkiet i efteråret.
Retning udstukket før krisen
Ekspert i europæisk sikkerheds- og udenrigspolitik, Fabrizio Tassinari, forudser også, at forholdet mellem EU og Tyrkiet bliver yderligere belastet af den seneste udvikling i Tyrkiet.
- Den retning var allerede udstukket før denne krise. Da forhandlingerne startede for over et årti siden var opbakningen til et EU-medlemskab over 70 procent for. I dag - før krisen - mener jeg, at det er nede i 20’erne, siger seniorforskeren fra Dansk Institut for Internationale Studier.
- Oprigtig talt kan jeg ikke se, at forhandlingerne om medlemskab udvikler sig i den nærmeste fremtid.
Visum-frie rejser kan være EU's trumf
Karin Axelsson ser det som tvivlsomt, at flygtningeaftalen på kort sigt vil blive påvirket af udviklingen i Tyrkiet, hvor regeringen efter fredagens militærkup har suspenderet og fyret 50.000 personer, blandt andet militær - og politifolk, dommere og i universitetsinstitutioner og i aftes indført undtagelsestilstand.
- Det er en meget ømtålelig situation. Jo mere, Erdogan strammer grebet, desto sværere bliver det for EU at argumentere for, at Tyrkiet overhovedet fortjener at forhandle om medlemskab med EU og er et land, man giver visumfrihed til EU og sender flygtninge tilbage til, siger hun.
- Men hvis EU i efteråret meddeler, at der ingen visum-fri aftale bliver, så har Tyrkiet tidligere truet med at trække tæppet væk under hele flygtningeaftalen, og den situation ønsker man på den anden side heller ikke, så det er ikke en drømmesituation for EU, siger hun.
Ifølge Fabrizio Tassinari er spørgsmålet om visum-fri adgang til EU en af de få ting, som EU kan bruge til at lægge pres på Tyrkiet.
- Nogle af mine kontakter i Ankara siger, at hele visumproblematikken er helt forsvundet i de tyrkiske medier i løbet af de sidste par uger. Det kan være et tegn på, at Tyrkiet forbereder sig på, at aftalen bliver droppet eller i det mindste ikke avancere, siger han og uddyber:
- Men det er her, vi har en vis løftestang, hvis vi vil påvirke det. Men igen, vores muligheder er ret begrænsede.
Dødstraf kan umuliggøre EU-medlemsskab
Budskabet fra EU til Tyrkiet om, at en genindførelse af dødsstraffen vil umuliggøre et medlemsskab, skal tages meget bogstaveligt.
I forlængelse af mandagens udenrigsministermøde i Bruxelles har EU's udenrigschef Federica Mogherini gjort klart, at Tyrkiet kan glemme alt om at blive optaget som medlem, hvis regeringen genindfører dødsstraffen, som landet afskaffede i 2004.
Danmarks udenrigsminister, Kristian Jensen (V), der mandag deltog i EU's udenrigsministermøde i Bruxelles, gik endda skridtet videre.
- Hvis Tyrkiet genindfører dødsstraffen, så er de i mine øjne ude som kandidatland. Så kan man i mine øjne ikke fortsætte optagelsesforhandlingerne, lød det fra udenrigsministeren.
I sine bestræbelser på at blive medlem af EU afskaffede Tyrkiet dødsstraffen i 2004, men præsident Erdogan har efter weekenden meddelt, at den kan blive genindført, hvis folket kræver det, og der kan nås enighed om det i parlamentet.