Vi hører ofte om truede dyrearter, og der er efterhånden ikke mange, der er i tvivl om, at levevilkårene for eksempelvis havskildpadden, det sorte næsehorn og isbjørnen ikke ligefrem er de bedste.
Men der er også de dyr, vi næsten aldrig hører noget om. Indtil nu.
Ny forskning viser nemlig, at det mildest talt også står ret skidt til for verdens reptiler.
Det vil altså sige krybdyr som slanger, skildpadder og leguaner.
Rapporten, der er udgivet af det videnskabelige tidsskrift Nature, viser, at 21 procent af verdens reptilarter er i fare for at uddø.
Det svarer til 1.829 arter, som lige nu kæmper for overlevelse.
Så tænker du måske, at du godt kan undvære risikoen for at støde ind i en fem meter lang kongekobra på din backpackertur i Thailand, men der går meget mere tabt end bare reptilerne, hvis de uddør.
Vi kan miste historien
Neil Cox, der er en af forskerne bag studiet, peger på flere konsekvenser ved reptilernes ringe levevilkår.
- Vi risikerer at miste sammenlagt 15,6 milliarder års evolutionær historie, hvis hver af de 1.829 udrydningstruede reptiler uddør, siger han til The Guardian.
Han forklarer også, at reptilernes overlevelse gavner den øvrige biodiversitet.
- Fjerner vi reptilerne, kan det ændre økosystemer radikalt og give dominoeffekter som en øgning i antallet af skadedyr, siger Neil Cox.
Herhjemme bekymrer udviklingen også Zoologisk direktør i Zoologisk Have Mads Bertelsen.
- Selvfølgelig kan vi miste er par arter her og der, men hvis vi begynder at miste arter i det tempo, som der er lagt op til nu, så er det faktisk altødelæggende, siger han.
Han påpeger særligt menneskers rolle i reptilernes overlevelseschancer.
- De er nogle arter, som ikke kan flytte sig langt, hvis vi for eksempel sammenligner med fugle. Når mennesker trækker frem, hvor vi ikke plejer at være, så kommer de (reptilerne, red.) i klemme, siger han.
Selvom mange måske tænker, at reptiler som slanger og firben kun findes under varmere himmelstrøg langt fra Danmark, så er det faktisk ikke helt tilfældet.
De arter kan man nemlig også møde på en gåtur i de danske skove. Du kan for eksempel støde på en fredet bjergsalamander, hvis du bevæger dig i den sydøstlige del af Sønderjylland.
Men reptilerne herhjemme har det heller ikke for godt, forklarer Mads Bertelsen.
- De danske krybdyr er ikke i særlig god forfatning, og de danske padder har det faktisk endnu værre, siger han.
I studiet bliver det understreget, at det endnu er ukendt, hvilken rolle klimaforandringer spiller.
Ikke de mest 'nuttede' dyr
Når vi oftere hører om eksempelvis pandaens forværrede levevilkår, så skyldes det måske, at mange synes, at der er noget mere menneskeligt og "nuttet" over den, end der er ved en skægagame.
Men ifølge Mads Bertelsen er pandaen også et godt bevis på, at det rent faktisk hjælper dyrets levevilkår, hvis man gør noget.
- Det er et dyr, hvor det viser, at det nytter noget at gøre noget. For pandaen, som var lige så truet som mange af de krybdyr, vi taler om, er faktisk bedre etableret, fordi der er blevet gjort en masse internationalt.
En anden af rapportens forskere er Mike Hoffmann. Han håber også, at den nye forskning kan give en større opmærksomhed til verdens reptiler.
- Lige fra skildpadder, der trækker vejret gennem deres kønsorganer, til kamæleoner på størrelse med en kikært, så er de aldeles fascinerende. Vi håber, at forskningen putter dem i rampelyset og understreger, hvor meget vi har at tabe, siger han til The Guardian.