Når 40-årige ukrainske Elena kigger ud af sit køkkenvindue, kan hun nærmest se ind i Rusland. Så tæt på grænsen bor hun i det østlige Ukraine i regionen Luhansk.
En kold februar morgen kigger hun ud og får øje på russiske soldater. De står klar ved grænsen, få kilometer væk fra hendes hus.
- Jeg tænkte, at det var ok, for de holdt sig inde på deres territorium, men jeg blev bange, siger Elena, da DR Nyheder talte med hende første gang i februar måned 2022.
En dag begynder soldaterne så at bevæge sig. De krydser grænsen, går ind i Ukraine og en krig i Europa starter.
'Sporene fra fortiden skræmmer mig'
Da de russiske soldater trådte ind i Elenas hjemby, var det ikke et fremmed syn. For siden 2014 har der mere eller mindre været krig i Luhansk-regionen.
Dengang udspillede der sig kampe mellem den ukrainske regeringshær og pro-russiske separatister, der var uenige om, hvorvidt Luhansk-regionen skulle løsrive sig fra Ukraine.
- Det var den værste tid i mit liv, og sporene fra fortiden skræmmer mig, siger Elena om perioden med kampene.
- Jeg måtte sende mine sønner væk, forlade mit hus og selv flygte. Det gør jeg ikke en gang til.
Efter kampene satte de pro-russiske separatister sig på magten i Luhansk og udråbte udbryderrepublikken 'Folkerepublikken Lugansk', der ikke er anerkendt af FN.
Men så begyndte lyden af missiler igen...
I de ni år Elena og hendes familie har levet med krig, har de ikke talt særlig meget om den. Om konflikterne og politikken bag. Faktisk ved Elenas børn, der er 7 og 10 år, slet ikke, at der foregår krig i nærheden af dem.
- Vi snakker ikke om krigen til hverdag, og mine børn går i skole som de plejer, siger Elena.
Men da de russiske soldater bevægede sig ind over grænsen sidste år, begyndte skuddene i det fjerne at lyde så højt, at selv Elenas børn, der lever i uvidenhed, ikke kunne ignorere det.
Og en dag lød der et så højt brag, at Elenas børn begyndte at stille spørgsmål.
Braget kom fra et russisk missil, der havde ramt en børnehave ikke mange kilometer fra familiens hjem.
- Vi sagde, at det var langt væk fra vores hjem, og at de ikke skulle bekymre sig. Men jeg blev skræmt, siger Elena.
Angrebet Elena fortæller om, fik stor omtale i vestlige medier og blev omtalt som værende 'en falsk flag-opertaion'. Et planlagt angreb udført af russiske soldater, men hvor det skulle ligne, at gerningsmændene var de ukrainske soldater.
Derfor blev angrebet også beskrevet noget anderledes efterfølgende i de lokale nyheder i Luhansk.
- Jeg læste om børnehaven i avisen, hvor der stod, at det var ukrainske soldater, der havde gjort det, siger Elena.
Vil bare have fred
Sidst DR Nyheder talte med Elena var i efteråret. Her var hun og familien stadig i Luhansk. For trods krig tæt på dem er familien fast besluttet på, ikke at flygte ligesom dengang i 2014. De vil blive i Luhansk.
- Jeg vil blive hjemme i mit hus. Sådan er der flere i Luhansk, der har det, siger Elena, der til daglig arbejder som sprogskolelærer i byens centrum. Hendes mand arbejder på det lokale slagteri.
Elena og hendes mand har begge besluttet sig for, at det altså nok skal gå. Også Olag, ejeren af den lokale souvenirbutik rundt om hjørnet, har besluttet sig for at blive, fortæller Elena.
- Vi vil bare gerne have ro og fred til at kunne leve vores liv, siger Elena, der hverken holder med russerne eller ukrainerne.
- Vi er mennesker, der er født i Ukraine, men vores gamle slægtninge er fra Rusland. Sådan er det med os folk, der bor i Luhansk. Vi ved ikke, hvem vi er.
I efteråret skulle indbyggere i de primært kontrollerede regioner Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson stemme om, hvorvidt områderne skulle tilslutte sig Rusland.
Afstemningerne blev iværksat af russisk militær samt de prorussiske separatister, og ifølge russiske statsmedier, var resultatet 'en næsten entydig støtte til Rusland'.
Noget som store dele af udlandet betvivler.
Sidst DR Nyheder var kontakt med Elena var i efteråret. Hun har siden ikke ville reagere på henvendelser.
Her kan du se, hvordan krigens fronter har flyttet sig i løbet af det sidste år: